Enhedsprisanalyse, Kultur og Fritid
Resultatet af enhedsprisanalyse på kultur- og fritidsområdet forelægges hermed Kultur- og Fritidsudvalget (KFU).
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget tager bilag 1, Enhedsprisanalyse for kultur- og fritidsområdet, til efterretningProblemstilling
I henhold til budgetaftalen for 2012 skal Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne udarbejde en analyse af enhedspriser på kommunens serviceområder. Primo 2012 blev der derfor nedsat en projektgruppe med deltagere fra Økonomiforvaltningen (ØKF) og Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF).
Løsning
Projektgruppen har set på følgende områder:
- Svømmehaller – herunder eksterne sammenligninger med Odense og Frederiksberg Kommune
- Biblioteksområdet – herunder eksterne sammenligninger med Odense, Aarhus og Aalborg Kommune
- Kulturhuse
Konklusioner og resultatet af analysen fremgår af bilag 1: Enhedsprisanalyse – kultur og fritid.
Analysen indgik i en samlet præsentation af alle kommunens serviceområder, som blev forelagt Økonomiudvalget (ØU) den 12. juni. Det oprindelige udgangspunkt var, at præsentationen blot skulle bestå af en kort opsummering af forvaltningernes område. Denne beslutning blev imidlertid ændret umiddelbart inden forelæggelsen for ØU. Derfor er materialet i bilag 1 mere omfattende end det materiale, der blev forelagt på KFU til mødet den 31. maj.
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser
Videre proces
ØU kan den 12. juni beslutte, at der skal foretages yderligere analyser eller udarbejdes bud på, hvordan kvaliteten inden for udvalgte serviceområder kan øges. Såfremt ØU træffer beslutninger af betydning for kultur- og fritidsområdet, udarbejdes et notat herom til KFU den 21. juni.
Carsten Haurum
/Per Nikolaj Schrøder
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.