Mødedato: 21.06.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Orientering om Aktivitetshal for 12-17 årige

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om, at Østerbro Lokaludvalg har udarbejdet et forslag til en aktivitetshal for unge mellem 12-17 år. Projektet er en del af bydelsplanen for 2012.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om projektet ”Aktivitetshal for 12-17 årige” fra Østerbro Lokaludvalg til efterretning.

 

Problemstilling

I forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelser den 31. maj 2012 om et kulturhus på Østerbro anmodede udvalget om, at der på udvalgets møde den 21. juni 2012 blev optaget en sag om faciliteter på Ydre Østerbro.

Løsning

Østerbro Lokaludvalg har udarbejdet et forslag til en ”Aktivitetshal for 12-17 årige". Hallen er et fleksibelt og inkluderende hus, hvor unge kan mødes på tværs af interessefællesskaber (bilag 1).

 

Faciliteten er tænkt som et hus, hvor unge har stor indflydelse på aktivitetere, og hvor brugerne mødes af voksne med forskellige faglige afsæt. Hallen skal danne rammen om fysiske og kreative aktiviteter styret af de unge i samarbejde med frivillige og personale. Blandt forslagene til aktiviteter er musik, teater, undervisning, natur, kreative værksteder, motion og lektiehjælp.

Lokaludvalget arbejder med en foreløbig idé om en placering i Nordhavn i forbindelse med ”Den Røde By” for enden af Århusgade. Andre muligheder kunne være Ydre Østerbro eller Ryparkens Idrætsanlæg.

Tages der afsæt i nybyggeri og en størrelse på 1.600 kvadratmeter vil anlægsudgifterne være i størrelsesordenen 40 mio. kr. Hertil kommer eventuelle udgifter til gundkøb og løbende driftsudgifter.

Forvaltningens bemærkninger 
Aktivitetshallen for 12-17 årige vil favne en målgruppe, der har få egne faciliteter i København. Projektet kan ses i sammenhæng med det tværforvaltningsmæssige arbejde omkring en ungestrategi, hvor et kvalificerende fritidsliv bl.a. kan understøtte unges uddannelse. Dog er målgruppen forholdsvis bred, idet erfaringerne viser, at der er stor forskel på behovene hos de 12-årig og de 17-årig.

 

Kulturfaciliteterne ses generelt i en større sammenhæng med henblik på at skabe markante kulturfaciliteter med én indgang til kultur- og fritidstilbud af høj kvalitet. Dette er i overensstemmelse med visionerne i Københavns Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015. I forlængelse heraf kan aktivititetshallen på længere sigt også indarbejdes i sammenhæng med et nyt større kultur- og bibliotekstilbud på Østerbro.   

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Carsten Haurum

                                            /Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2012:

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.  
Til top