Svømmefacilitet i Ørestad

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte anlæggelse af en svømmefacilitet i Ørestad samt tage stilling til, om Kultur- og Fritidsforvaltningen skal arbejde videre med et projekt om et offentligt-privat partnerskab om et bad i Ørestad.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter anlæggelse af en svømmefacilitet i Ørestad.

Der er ingen svømmefaciliteter i Ørestad,. Hertil kommer, at København som by betragtet er stærkt underforsynet, også hvad denne type facilitet angår.

Behovet for nye svømmefaciliteter i København er massivt. En simpel sammenligning viser, at Københavns Kommune har ni egentlige svømmehaller. Skal hovedstaden have samme antal svømmehaller pr. indbygger som i de øvrige 6-byer, skal der ske mere end en fordobling af antallet af svømmehaller.

I Ørestad er der ingen svømmehaller overhovedet, men befolkningstilvæksten fortsætter, hvorfor en forøgelse af Københavns kapacitet inden for denne type facilitet kunne finde sted her.

En mulighed kunne være at igangsætte et traditionelt projekt, hvor kommunen anlægger og driver en facilitet fx i stil med Valby Vandkulturhus. En sådan facilitet koster i størrelsesordenen 120 mio. kr. i anlæg og 16 mio. kr. i årlig drift. Dertil skal lægges prisen for at erhverve en grund af By og Havn.

En anden mulighed kunne være at indgå i et OPP-projekt, som Randers Kommune netop har gjort vedr. en større badefacilitet.

Hvad er OPP?
Et OPP-projekt kan kort beskrives således:

• Et samarbejde mellem en privat og en offentlig part om levering af ydelser til bl.a. den offentlige part.
• Konceptet indebærer, at den private part skal finansiere, designe, projektere, opføre, vedligeholde og drive faciliteten i overensstemmelse med de krav, som kommunen stiller.
• Den private part er selv ansvarlig for at finansiere projektet og bygningerne, og kommunen betaler en rådighedsbetaling for de ydelser, der købes af OPP-selskabet. Kommunen køber således en ydelse i stedet for at foretage en anlægsinvestering.

Formålene ved et OPP-projekt contra et traditionelt anlæg

• Fremgangsmåden sikrer, at kommunen skal stille med den mindst mulige deponering
• Den private operatør påtager sig en betydelig del af risikoen for investeringen
• Kommunen har et kendt budget for aktivitet, dvs. ingen usikkerhed om driftsbudget
• Kommunen kan vælge forskellige ydelser over tid inden for budgetrammen
• De kommercielle aktiviteter sikrer en bedre udnyttelse af de samlede faciliteter og dermed en mindre omkostning for kommunen.

Årsagen til, at deponeringskravet i et OPP-projekt er mindre end anlægssummen, hvis kommunen selv skulle opføre en tilsvarende facilitet, er, at der kun skal ske deponering for den del af faciliteten, der er en ren kommunal opgave. Det vil sige, at den del af en badefacilitet, der er "badeland" og derfor ikke kan bruges til træningstider, ikke belaster deponeringspligten.

Konkret model
De samme private parter, som står bag projektet i Randers, har også kontaktet Københavns Kommune med et forslag, som beskriver projektet og konsekvenserne ved et OPP-projekt for Københavns Kommune i forhold til et traditionelt kommunalt byggeri.

Interessenterne bag forslaget om et OPP-projekt ønsker at opføre en større badefacilitet i Ørestad for et beløb på ca. 320 mio. kr. Hertil kommer en fitness-del til 23 mio. kr., som er kommunen økonomisk uvedkommende. Kommunens anpart i projektet vil være at forpligte sig til at købe tider i badet for ca. 15 mio. kr., ligesom kommunen vil skulle forpligte sig til i et såkaldt hæveopgør at skulle købe faciliteten for 70 procent af anlægssummen.

Hæveopgøret indebærer, at kommunen vil påtage sig en pligt til at købe faciliteten i tilfælde af, at den private part går konkurs. I så fald skal kommunen købe faciliteten for 70 procent af anlægssummen, dvs. 222 mio. kr. (i første driftsår). Dette beløb vil årligt blive reduceret svarende til afdragsdelen på et 28-årigt annuitetslån med en rente svarende til renten på OPP-leverandørens realkreditlån. Hertil kommer, at kommunen ville skulle overtage ansvaret for driften, som i følge den foreliggende business case hviler i sig selv, når man fratrækker beløbet for kommunens køb af tid.

Dette projekt svarer i store træk til ovennævnte projekt fra Randers, og modellen er godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Beskrivelse af Ørestadsbadet
Badedelen af projektet (der også omfatter et fitnesscenter, der er kommunen uvedkommende) omtales som en aquapark på 8.681 m2, hvortil kommer et teknikområde i kælderen på 3.700 m2. Der vil være en sportsafdeling med et 25 m-bassin og varmtvandsbassiner, der kan bruges til genoptræning, samt flere morskabsbassiner, som man kender det fra badelande med vandrutsjebaner mv., soppebassin, samt wellness- og saunaområder. Hertil kommer et udendørs område med diverse aktiviteter på 1.500 m2.

En af de private aktører bag forslaget, der har stor erfaring med drift af lignende faciliteter i Tyskland, har gennemført et mulighedsstudie for at vurdere kundegrundlaget for Ørestadsbadet som OPP. Studiet viser, at kundegrundlaget selv ud fra en konservativ betragtning er til stede. For at sikre sig imod, at denne betragtning ikke skulle være retvisende, vil den private part deponere et beløb som sikkerhed for, at budgetterne realiseres.

Det skal dog bemærkes, at der i det fremsendte materiale budgetteres med 650.000 betalende gæster årligt, dvs. eksklusiv de gæster, der bruger badet i den tid, der er købt af kommunen. Til sammenligning kan det nævnes, at der i samtlige Københavns Kommunes bade i 2011 var 765.000 gæster inklusive alle betalende gæster, foreningsbrugere, skoler etc.

Ydelser, som kommunen kan købe
For et beløb svarende til rådighedsbeløbet på 15 mio. kr. køber kommunen banetid i svømmehallens bassiner. Disse tider kan så anvendes til fx foreningstider, skolesvømning, genoptræning og leg (daginstitutioner).

For 15 mio. kr. ville man fx årligt kunne købe sig til:

• 2.800 timer svarende til 14 timer om dagen i 6 baner i sportsbassinet fordelt på 200 hverdage fra kl. 8-23
• 150 timer til svømmestævner i hele sportsbassinet fordelt på lørdage og søndage
• 1.200 timer i varmtvandsbassin (genoptræning) fordelt på 200 hverdage kl. 8-14 (ca. 6 timer pr. dag)
• 800 timer i varmtvandsbassin i aftentimerne fordelt på 200 hverdage (ca. 4 timer pr. dag)
• 400 timer begynderundervisning i varmtvandsbassin fordelt på 200 hverdage (ca. 2 timer pr. dag)
• 1.000 i øvebassin til skolesvømning fordelt på 200 hverdage (ca. 5 timer pr. dagen)
• 400 timer i øvebassin til institutioner og dagpleje fordelt på 200 hverdage (ca. 2 timer pr. dag)

Forvaltningens vurdering
Køb af tid i en svømmefacilitet kan bedst sammenlignes med kommunens køb af tider i DGI-Byens svømmehal. Her betaler kommunen i runde tal 2.500 kr. for en time. I Ørestadsbadet ville dette tal ligge i størrelsesordenen 2.200 kr. pr. time. Det skal selvfølgelig tages med i betragtningen, at faciliteterne ikke er direkte sammenlignelige.

En anden sammenligning kan være, at det koster 16 mio. kr. netto årligt at drive Valby Vandkulturhus, hvor der både er foreningstider og private brugere.

Oveni rådighedsbetalingen for Ørestadsbadet kommer naturligvis omkostninger forbundet med deponeringspligten, ligesom der skal tages højde for hæveopgøret, hvor kommunen påtager sig risikoen for at skulle erhverve badet for 222 mio. kr. Dette ville være til væsentligt under opførelsesprisen, hvorved markedet altså påtager sig en væsentlig risiko. Beløbet vil årligt blive reduceret svarende til afdragsdelen på et 28-årigt annuitetslån med en rente svarende til renten på OPP-leverandørens realkreditlån.

Men det ændrer ikke på, at kommunen ville komme til at stå for ejerskabet og af driften af hele faciliteten, og således ikke bare den del, som tjener den kommunale opgave, men også morskabsbassiner, wellnessafdeling og udendørsarealer. Driften heraf ville formentlig kunne udliciteres, men risikoen og ansvaret for en facilitet, som man ellers ikke ville have opført, vil være kommunens.

På den anden side kan kommunen opnå, at der opføres et bad i en bydel, hvor den slags mangler, uden at skulle investere anlægssummen og uden risiko for, at driftsomkostningerne bliver højere end budgetteret. Der er heller ingen tvivl om, at der i området er efterspørgsel på svømmefaciliteter på forenings- og skoleområdet.

Samlet set anbefaler forvaltningen, at der arbejdes videre med projektet.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder indstillingen, vil forvaltningen arbejde videre med projektet frem mod forhandlingerne for Budget 2013.

Såfremt kommunen vælger at iværksætte projektet, skal det sendes i udbud i overensstemmelse med EU-reglerne herom.

Carsten Haurum
                                                   / Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2012:

Der blev begæret afstemning om, hvorvidt Kultur- og Fritidsforvaltningen skal arbejde videre med projektet frem mod forhandlingerne for Budget 2013.
Et mindretal (Marialise Rømer, Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Birthe Skaarup og Susanne Møller) stemte for forslaget.
Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Bjarne Fey, Taner Yilmaz, Muhammad Aslam, Simon Strange og Allan Ahmad) stemte imod.
Forslaget blev dermed forkastet.