Idrætsbyggeri - priser og haltyper

Forholdet mellem udgiften til og funktionaliteten i en idrætshal er afdækket nærmere i dialog med et privat rådginingsfirma. Konklusionen er, at pris og funktionalitet hænger tæt sammen i idrætsbyggeri.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager redegørelsen om 'Idrætsbyggeri - priser og haltyper' til efterretning.

Når der skal planlægges nyt idrætsbyggeri i Københavns Kommune, er det ikke altid klart, hvorfor de priser, der opereres med, er højere end de tilbud private firmaer præsenterer. Desuden er det vanskeligt at få et overblik over, hvilke typer af idrætsbyggeri der findes, samt hvilke fordele og ulemper, der knytter sig til de forskellige haltyper - set ud fra foreningernes og brugernes behov.  

På den baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet vedlagte redegørelse (bilag 1). I redegørelsen gives et overblik over priser, haltyper og aktivitetsmuligheder. Dermed skabes der et grundlag for at prioritere mellem forskellige typer og kvaliteter af idrætsfaciliteter. Økonomi og muligheder i halbyggeri hænger tæt sammen.

1. Priser
Kultur- og Fritidsforvaltningen får løbende tilsendt projektforslag på idrætsbyggeri fra private firmaer med bemærkelsesværdigt lave priser. Priserne ligger langt under de byggepriser, der er på igangværende, realiserede og planlagte byggeprojekter i Københavns Kommune.  

Kultur- og Fritidsforvaltningen - herunder Københavns Ejendomme - og det rådgivende ingeniørfirma Moe og Brødsgaard har set nærmere på prisforskellene på idrætsbyggeri. Rapporten fra Moe og Brødsgaard er vedlagt som bilag 1. Det uafhængige rådgivningsfirma har foretaget en sammenligende analyse med afsæt i et tilbud fra Dansk Halbyggeri og et projektforslag til byggeri af en hal på Arsenaløen bestilt af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

Konklusionen er, at hovedparten af forklaringen på de billige priser på de tilsendte tilbud fra private firmaer er, at der er en lang række udgifter, som ikke er medtaget i projektforslagene. Udgifter man vanskeligt kan komme uden om – f.eks. udgifter til udearealer og fjernelse af forurenet jord.

 

Analysen viser imidlertid også, at arbejder Københavns Kommune systematisk med at skære af prisen på idrætsbyggeriet, er det muligt at reducere omkostningerne med omkring 25 procent. Dette giver anledning til yderligere overvejelser om, hvilke typer haller, der kan etableres til reducerede priser.

2. Haltyper
Når der skal bygges en ny hal er det centralt at tage stilling til hvilke behov den efterfølgende skal imødekomme. Skal hallen kunne anvendes til mange forskellige funktioner såsom idræthal, kulturarena og f.eks. mindre koncertsal, vil det alt andet lige give en højere anlægsudgift - og dermed også en højere kvadratmeterpris.

Skal hallen derimod alene anvendes til boldspil, er der ikke nogen grund til at investere i en "mulitifunktionalitet", der ikke skal anvendes i hverdagen. Det giver alt andet lige mindre anlægsudgifter og en lavere kvadratmeterpris. Det er vigtigt at understrege, at en sådan hal er mindst lige så velegnet til boldspil, som den mere fleksible kulturarena.

Nedenfor redegøres for fire hovedtyper af idrætsbyggeri, som kommunen kan vælge mellem.

A. Den fleksible boldhal/kulturarena
En idrætshal i fuld størrelse (håndboldhal) er på omkring 2.000 m² og koster i størrelsesordenen 50 mio. kr. (25.000 kr./m2). Det er det nøgletal, der anvendes i forbindelse med idrætsbyggeri. En sådan hal har et baneareal på ca. 800 kvadratmeter.

Eksempler på denne haltype er Vanløse Hal 1 og idrætshallerne ved Skolen på Islands Brygge og den kommende skole på Østerbro.

Til den planlagte hal på Holmen er der afsat 60 mio. kr. til et multianvendeligt halbyggeri på 2.450 m². Hallen skal også kunne rumme kulturhuslignende funktioner. Der er f.eks. en mobil scene, tilskuerpladser, et multirum, et stort mødelokale og et styrketræningsrum.

Den fleksible håndboldhal/kulturarena kan anvendes til så godt som alle typer idræt. Hallen vil også typisk kunne deles i to mindre enheder, hvor der kan foregå hver sin aktivitet. Det betyder, at den fleksible håndboldhal kan være samlingspunkt for en lang række aktiviteter og brugere i lokalområdet.

Foreningerne har i denne type hal rammer til de sociale aktiviteter, der har en central rolle i forhold til et godt klubliv og fællesskab.

 

B. Boldhallen

Hvis en hal i alene skal anvendes til boldspil er det muligt at reducere kvadratmeterprisen med op mod 25 procent. Dette tal baserer sig på analysen udarbejdet i samarbejde med Moe og Brødsgaard (bilag 1).  

Det skønnes, at der med en hal på 2.000 m² og en kvadratmeterpris på ca. 17.000 kr. kan opføres en håndboldhal for ca. 35 mio. kr.

Et sådan priniveau forudsætter, at man alene fokuserer på idrættens behov. Det betyder også at der ikke indarbejdes f.eks. fleksibel styring af lys og lyd, mulighed for lyssætning og opbevaring af f.eks. instrumenter og sceneudstyr. Skal man prismæssigt ned på dette niveau, kan det også få konsekvenser for materialevalg til facaden og det arkitektoniske udtryk.

Denne model vil give plads alle former for boldspil. Det er f.eks. håndbold, vollyball, floorball, basketball og badminton. Vælger man en målrettet boldhal vil vilkårene for idrætten være lige som gode som i den fleksible håndboldhal/kulturarena.

Det knytter an til, at der ikke er grund til at investere i mulitfunktionalitet, der ikke kommer i spil i hverdagen. Den anden vej rundt skal man være opmærksom på, at ønsker og behov forandres over tid. Hertil kommer, at det ikke altid vil være muligt senere at investere i en boldhal, så den bliver en mere multifunktionel kulturarena.  

 

C. Lethallen

Lethallen er en uopvarmet idrætshal uden omklædningsfaciliteter. Hallen er afskærmet mod vind og vejr med en klimaskærm, og er arkitektonisk enkel i sin udformning.

Lethallens areal er typisk 1.500 m² med et idrætsareal på 800 m² og en lofthøjde på 8-10 meter. Idrætsarealet kan belægges med enten kunstgræs, traditionelt sportsgulv eller f.eks. en belægning til streetaktiviteter.

 

Det er afsat 20 mio. kr. til en Lethal i Sundby Idrætspark og 15,5 mio. kr. til en i Ørestad. Det giver en kvadratmeterpris mellem 10.000 og 13.000 kr.

 

Lethaller kan bruges af mange forskellige brugergrupper til f.eks. boldspil, skateraktiviteter, petanque, klatring, dans og diverse kulturelle aktiviteter. Etableres lethallen med oplukkelige vægpartier, kan hallen også inddrage omkringliggende udearealer.

 

Lethaller består alene af en klimaskærm. Derfor vil hallerne alt andet lige være mindre anvendelige i de kolde måneder. I udgangspunktet er lethallerne uden bad og toilet. Dermed er det en anden type facilitet end en egentlig idrætshal. Hallen rummer heller ikke samlingsfaciliteter.

 

Lethaller kan ikke anvendes til skemalagt undervisning, da Arbejdstilsynets krav til minimumstemperatur ikke er opfyldt i vinterhalvåret. Det betyder, at lethallerne alt andet lige vil have en noget lavere udnyttelsesgrad i dagtimerne end de andre haltyper. De fleste idrætshaller anvendes i dag af skoler og institutioner i dagtimerne, mens foreningerne tager over i aften- og weekendtimerne.

 
D. Den mindre idrætshal - Baskethallen

Baskethallen har en funktionalitet, der på mange måder svarer til en håndboldhal. Hallen er 900 m² mod idrætshallens 2.000 m². Banearealet er på ca. 420 kvadratmeter.

Et forsigtigt skøn er, at en sådan hal i dag kan opføres for 22.000 kr./m². Med en størrelse på 900-1.000 m² giver det en samlet pris på 20-22 mio. kr. Et eksempel på, at det kan lade sig gøre indenfor denne prisramme, er hallen på Lykkebo Skole, hvor den 900 m² store hal er opført for en kvadratmeterpris på 20.000 kr/m². Den samlede pris for projektet var 17,3 mio. kr. i 2010.

Styrken ved baskethallen er, at den kan anvendes som en del af skolernes idrætskapacitet. Den mindre hal har imidlertid begrænsninger i forhold til f.eks. turneringshåndbold, da idrætsarealet er for lille til at opfylde Dansk Håndboldforbunds krav til banestørrelse i forbindelse med turneringer. Til gengæld er hallen velegnet til f.eks. "minihåndbold", basketball, volleyball og badminton.

Baskethallen har i udgangpunktet ikke samlingsmulighed for foreningerne. Noget idrætsforeningerne ofte efterspørger.

Indstillingen har ikke ingen økonomiske konsekvenser.

Carsten Haurum

                            /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2012:

Indstillingen blev godkendt.  

Der var tilslutning til følgende af Simon Strange formulerede protokolbemærkning: "Partierne vil fortsætte kampen for at vi i København engang kan bygge lige så billige haller som i omegnskommunerne."