B-SAG: Aflæggelse af fire anlægsregnskaber
Kultur- og Fritidsudvalget forelægges anlægsregnskaber for afsluttede anlægsarbejder, inden disse fremsendes til Økonomiforvaltningen og kommunens Interne Revision.
Indstilling og beslutning
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager aflæggelsen af fire anlægsregnskaber til efterretning.
Problemstilling
Aflæggelse af anlægsregnskaber skal ske senest ved udgangen af regnskabsåret for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet, jf. kommunens kasse og regnskabsregulativ.
Løsning
Der er udarbejdet anlægsregnskaber for følgende projekter:
- Sofie badet: Renovering af Sofie badet med formålet at ombygge badeanstalten til et nyt bade- og sundhedshus.
- B93’s halprojekt: Tilskud til B93’s halprojekt, hvilket omfatter etablering af to tennishaller med hver to baner samt et klubhus.
- Byrum Carlsberg: Etablering af tre midlertidige byrum på Carlsberg.
- Holmen: Bidrag til genopretning af den fælles infrastruktur i området.
|
|
|
Fremskrevet til prisniveau 2011 og i kr. 1000 |
|
||
Anlægsprojekt |
Bevilling |
Oprindelig anlægs-bevilling |
Anlægs-bevilling |
Forbrug |
Mer-/mindre-forbrug (-/+) |
Reel effekt |
Renovering af Sofie badet |
BR 27/11-08, pkt. 37 |
2.850 |
2.957 |
2.957 |
0 |
0 |
Tilskud til B93's halprojekt |
BR 07/05-09 pkt. 19 |
2.000 |
2.075 |
1.556 |
519 |
500 |
3 midlertidige byrum på Carlsberg |
BR 14/10-10, pkt. 20 |
1.000 |
1.019 |
1.019 |
0 |
0 |
Genopretning af infrastruktur på Holmen |
BR 06/04-06, pkt. 17 |
4.500 |
5.016 |
4.901 |
115 |
0 |
Total |
|
10.350 |
11.067 |
10.433 |
634 |
500 |
Økonomi
Når et anlægsprojekt løber over flere år, kan der på grund af prisfremskrivningen være en forskel mellem den reelle kassemæssige effekt af projektet og prisniveauet i afslutningsåret.
Den reelle kassemæssige effekt er et netto-mindreforbrug på 0,5 mio. kr.
Mindreforbruget på 0,5 mio. kr. vedrører B93’s tennishal. Jævnfør Borgerrepræsentationens beslutning 7. maj 2009, skal eventuelt mindreforbrug tilbageføres til Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter, anlæg.
Denne korrektion vil blive indarbejdet i en senere sag om bevillingsmæssige ændringer.
Anlægsregnskaberne for Sofie badet, B93’s halprojekt, Holmen og Byrum på Carlsberg fremgår af henholdsvis bilag 1-4 (kun elektronisk).
Videre proces
Anlægsregnskaberne fremsendes til Økonomiforvaltningen og Intern Revision.
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil i 2. halvår 2011 fremlægge anlægsregnskaber for henholdsvis Stengade 18 og Beachvolleyhal på Refshaleøen for Kultur- og Fritidsudvalget.
Carsten Haurum
/Per Nikolaj Schrøder
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2011:
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede punktet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsordenen).
Indstillingen blev godkendt.