Idrætsplan for Østerbro
Idrætsplan for Østerbro
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. juni 2007
Frank Hedegaard mødte kl. 16.25 under behandlingen af
punkt 3.
11. Idrætsplan for Østerbro
(KFU 354/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsudvalget skal fremme, at reetablering og opgradering
af idræts-faciliteterne på og omkring Østerbro Stadion indgår i forhandlingerne
om budget 2008 og 2009.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at den samlede finansiering af idrætsplan for Østerbro skal indgå i forhandlingerne om budget 2008 og 2009. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2007: Indstillingen blev godkendt. Kultur- og Fritidsudvalget tilkendegav samtidig at ville arbejde for, enten at skøjteklubberne først forlader den nuværende skøjtehal, når en ny skøjtehal ved Ryparken er klar til ibrugtagning eller for en midlertidig placering af skøjteklubberne indtil en ny skøjtehal er klar til ibrugtagning. |
Problemstilling
I foråret 2007 er der opnået enighed mellem Parken
Sport & Entertainment A/S og Københavns Kommune om en udviklingsplan for
Østerbro Stadion. Planen åbner for løsning af en lang række udfordringer for
idrætten i København.
Idrætsplan for Østerbro
indeholder et
nyt klubhus til Fælledklubberne, en ny s
køjtehal ved Ryparken samt en
opgradering af Østerbro Stadion. Hertil kommer en aftale om, at B93 sælger sin
tennishal ved Østerbro Stadion til atletikklubben Sparta. Sparta får dermed
opfyldt et længe næret ønske om en indendørs træningsfacilitet. For indtægterne
fra salget vil B93 opføre en ny tidssvarende tennishal ved Sporsløjfen. Aftalen
er derfor betinget af beslutningen om linieføringen af "Nordhavnsvejen". En
beslutning som efter alt at dømme vil blive truffet inden årsskiftet 2007/2008.
Idrætsplan for Østerbro skal ses
i sammenhæng med, at flere af faciliteterne trænger til en omfattende
renovering samt ønsket om at opgradere byens idrætsanlæg, så København fremover
kan være værtsby for flere nationale og internationale idræts-begivenheder.
I udkast til aftale mellem Parken
Sport & Entertainment A/S og Københavns Kommune indgår, at kommunen til
Parken A/S sælger grund og byggerettigheder til hotel og multihal mv, samt
at Københavns Kommune mod betaling overtager genhusningen af
Fælledklubberne. Det forventede provenu til Københavns Kommune fra
aftalen er i størrelsesordenen 53 mio. kr. Heraf forventes 10 mio. kr. betalt i
efteråret 2007. Betalingen af det resterende beløb afventer behandling af
lokalplan m.m.
De samlede udgifter til en
realisering af planen på Østerbro er i størrelsesordenen 160 mio. kr. - jf.
afsnittet om "økonomi". Indregnes den forventede betaling fra Parken Sport
& Entertainment A/S og de allerede afsatte midler til projekterne på og
omkring Østerbro, skønnes de samlede nettoudgifter for Københavns Kommune til
83 mio. kr.
Løsning
De enkelte elementer i idrætsplanen for Østerbro gennemgås i det
følgende. Herunder en beskrivelse af økonomi og tidshorisont for
delprojekterne. Der tages generelt forbe-hold for priserne, da der ikke
foreligger en detailprojektering på nogen af projekterne.
Nyt klubhus til Fælledklubberne
Der skal opføres et ca. 1.300 m2
stort klubhus til Fælledklubberne på Øster Allé (bilag 1). Huset opføres i tre
planer (kælder, stue og 1. sal) og indeholder omklædnings- og klubfaciliteter.
Udformningen af Fælledklubhuset skal ske i samarbejde med de lokale
interessenter og Teknik- og Miljøforvaltningen. Fonden Realdania har
tilkendegivet, at den vil se positivt på en ansøgning om finansiering af en
arkitektkonkurrence for byggeriet.
Anlægs- og driftsudgifter
De foreløbige skøn peger på, at
det vil koste 32 mio. kr. at opføre huset. I dag har Københavns Kommune årlige
driftsudgifter i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. til Fælled-klubberne. Det
forventes, at driftsudgifterne i det nybyggede klubhus kan finansieres af det
beløb, der allerede er afsat.
Tidshorisont
Københavns Kommune forventes at
overtage genhusningsforpligtigelsen fra Parken den 1. november 2007. Derfor er
arbejdet med en permanent genhusning af Fælledklubberne igangsat. Teknik- og
Miljøudvalget har udpeget et byggefelt på Øster Allé (TMU 282/2007), men selve
byggeprocessen kan ikke igangsættes, før der er vedtaget en lokalplan for
området. Det betyder, at byggeriet tidligst kan stå klar i 2009.
Midlertidig genhusning af Fælledklubberne i byggeperioden
Frem til det ny Fælledklubhus kan
stå klart, skal klubberne genhuses midlertidigt. Det er aftalt, at
Fælledklubberne primært genhuses i eksisterende faciliteter, og at disse i
begrænset omfang suppleres med opstilling af pavilloner/containere.
Anlægs- og driftsudgifter
Udgifterne til midlertidig
genhusning skønnes til ca. 2 mio. kr.
Tidshorisont
Fælledklubberne skal midlertidigt
genhuses fra 1. november 2007, når Parken lukker de nuværende faciliteter.
Genhusningen slutter, når det nye klubhus står klart.
Ny skøjtehal ved Ryparken
Der skal etableres en ny
skøjtehal ved Ryparkens Idrætsanlæg. Udgangspunktet for det videre arbejde er
en hal på 3.500 kvadratmeter, svarende til den skøjtehal, der i dag er ved
Østerbro Stadion. Der skal være 2.000 tilskuerpladser, heraf 800 siddende. Det
svarer til tilskuerkapaciteten i den nuværende skøjtehal.
Anlægs- og driftsudgifter
Udgifterne til hallen er skønnet
til i størrelsesordenen 75 mio. kr. De årlige drifts-udgifter skønnes til i
størrelsesordenen 4,2 mio. kr. Driftsudgifterne kan finansieres af det beløb,
der allerede er afsat årligt til drift af den nuværende skøjtehal ved Østerbro
Stadion. Anlægsøkonomien er revideret som følge af de seneste erfaringer med
licitation af specialanlæg.
Det indgår som et element i
aftalen med Parken Sport & Entertainment A/S, at grunden, hvor den
nuværende skøjtehal er placeret, skal afleveres ryddet og oprenset. Kommunens
udgift hertil er i størrelsesordenen 10 mio. kr.
Tidshorisont
Det er aftalt med Parken Sport
& Entertainment A/S, at den nuværende skøjtehal som minimum kan være åben
på den nuværende placering til og med skøjtesæson 2007/2008. Ifølge Center for
Park og Natur er der ikke behov for en ny lokalplan for Ryparkens Idrætsanlæg i
forbindelse med etablering af en ny skøjtehal på anlægget. Da der ikke
umiddelbart er planer om en midlertidig facilitet i byggeperioden, skal hallen
stå færdig hurtigst muligt. Dette forventes imidlertid tidligst at kunne ske i
år 2009.
Opgradering af Østerbro Stadion
Stadion skal renoveres og
opgraderes, så det kan anvendes til 1. divisions fodbold og til atletik på
internationalt konkurrenceniveau – herunder World Outgames i 2009 (bilag 2).
Anlægs- og driftsudgifter
De samlede udgifter til
renovering og opgradering af Østerbro Stadion skønnes til 41 mio. kr.
Driftsudgifterne til Østerbro
Stadion (inkl. Idrætshuset) skønnes til 4,1 mio. kr. Driftsudgifterne til det
opgraderede stadion kan afholdes inden for det beløb, der allerede er afsat til
drift af anlægget.
Tidshorisont
Projektet kan igangsættes så
snart, der afsættes midler til den samlede finansiering af den samlede plan for
dette anlæg.
Økonomi
Udgifter
Genhusning
af Fælledklubberne............................................... 32
mio. kr.
Midlertidig
genhusning af Fælledklubberne i byggeperioden. 2
mio. kr.
Ny
skøjtehal............................................................................... 75
mio. kr.
Oprensning
af grund.................................................................. 10
mio. kr.
Renovering
og udvikling af Østerbro Stadion......................... 41
mio. kr.
I alt......................................................................................... 160
mio. kr.
Indtægter
Salg
af byggerettigheder og grund til Parken.......................... 53
mio. kr.
Hensat
til renovering af Østerbro Stadion.............................. 24
mio. kr.
I alt............................................................................................ 77
mio. kr.
De samlede nettoudgifter for
Københavns Kommune til idrætsplan for Østerbro skønnes til 83 mio. kr.
Videre proces
Sagen forelægges
Borgerrepræsentationen med henblik på forhandlingerne om budget 2008.
Bilag
1. Markering af placeringen af
klubhusbygningen på Øster Alle
2. Skitse af et renoveret
og opgraderet Østerbro Stadion.
Carsten Haurum
/