Forslag om kommunalt idrætsråd

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter, om der skal etableres et idrætsråd.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede på sit møde den 13. december 2021 på baggrund af et medlemsforslag forvaltningen om at udarbejde et forslag til et kommunalt idrætsråd, der skal rådgive Kultur- og Fritidsudvalget i idrætsspørgsmål.

Løsning

Traditionelt opererer idrætsråd som talerør for det organiserede foreningsliv, men i modsætning til mange andre kommuner er idrætten i København kendetegnet ved en høj grad af mangfoldighed i organiseringsformer. I København er der fx flere private og selvorganiserede aktører, en lavere foreningsdeltagelse samt flere aktører, der går på tværs af det kommercielle, foreningslivet og/eller det selvorganiserede. Hertil kommer, at med ca. 1000 idrætsforeninger er foreningsbilledet meget sammensat. Endelig er der i København mange store, velfungerende foreninger, som har tradition for at varetage deres interesser egenhændigt, herunder at varetage kontakten til forvaltningen og politikere.  

Idrætsforeningerne er normalt initiativtagere til oprettelsen af et idrætsråd, og den seneste bølge af kommunalt initierede idrætsråd (i samarbejde med idrætsforeningerne) kom i forbindelse med kommunalreformen i 2007, hvor idrætsråd blev oprettet/sammenlagt til de nye kommuner.

Et idrætsråd bør således bestå af en meget bred palet af idrætsrepræsentanter for at undgå for meget overlap med allerede eksisterende fora. Det vil sikre en bred repræsentativitet, diversitet og en vis form for mindretalsbeskyttelse i et københavnsk idrætsbillede, som er ulig alle andre kommuner.

DGI Storkøbenhavn har i forbindelse med medlemsforslaget i en henvendelse til medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget bl.a. også påpeget, at idrætsrådet med fordel kunne tage afsæt i Folkeoplysningsudvalgets ’idrætsgruppe’, et bredt bagland i kontakten mellem idrætsrepræsentanter og rådhus, samt at idrætsorganisationer med lokal forankring i København med fordel kan have plads i idrætsrådet.

Videncenter for Folkeoplysning har i 2021 offentliggjort en landsdækkende undersøgelse af lokale samråd på kultur-, idræts- og fritidsområdet. Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af de 68 idrætsråd i kommunerne er stiftet af og tager afsæt i samlingen af det lokale idræts- og foreningsliv. Det vil sige som paraplyorganisationer, hvor foreningerne er medlemmer og med en bestyrelse valgt af foreningerne. Netop dét forhold giver idrætsrådene legitimitet og handlemuligheder i rollen som talerør, interesseorganisation og koordineringsorgan.

Videncenter for Folkeoplysnings undersøgelse viser, at kommunale samråd i vid udstrækning er baseret på frivillighed, og at 9 pct. af samrådene har lønnede ansatte. Især i bykommuner er der en tendens til, at idrætsråd modtager kommunal driftsstøtte som supplement til fx medlemskontingenter og egen indtjening. På landsplan er det traditionelt DIF (Danmarks Idrætsforbund), der har været aktive i etableringen, organiseringen og understøttelsen af idrætsråd. Erfaringerne fra DIF er, at idrætsråd med egne ansatte/tilknyttede medarbejdere har afgørende bedre forudsætninger for at udfylde rollen som talerør, samarbejdspartner og koordineringsorgan i kommunerne.

Forvaltningens vurdering

Med afsæt i oversigten over de eksisterende kanaler for dialog mellem idrætten og det politiske niveau (bilag 1), er det forvaltningens vurdering, at der i dag er en god og bred mulighed for dialog og samarbejde mellem idrætten og det administrative og politiske niveau på kultur- og fritidsområdet.

Dette underbygges af det åbne brev, DGI Storkøbenhavn sendte til udvalget forud for behandlingen af medlemsforslaget den 13. december 2021. Heri fremhæves det gode samarbejde igennem de seneste fire år og oplevelsen af, at der er sket en positiv udvikling for idrætten i København. Samme pointe fremgår tydeligt af aftalen mellem DIF/DGI og Københavns Kommune om en ’Verdensby i bevægelse’.

Derudover vurderer forvaltningen, på baggrund af Rapporten fra Videncenter for Folkeoplysning og de landsdækkende erfaringer med idrætsråd, at der ikke er umiddelbar basis for et idrætsråd i København i traditionel forstand. Idrættens kompleksitet og samlede organisering er i dag for spredt til, at den brede opbakning, som er nødvendig i det gode samspil mellem kommune og et idrætsråd, først skal etableres, for at kommunen kan give reel plads og rum til idrætsrådet, og at idrætsrådet legitimt kan tage rollen på sig på vegne af idrætten i København.

Skal et idrætsråd i Københavns Kommune gøre en reel forskel, vurderer forvaltningen, at der skal afsættes midler til etablering, valgafvikling samt sekretariatsbetjening. I betragtning af den idrætsmæssige kompleksitet i København og afhængig af mødefrekvens og ambition for idrætsrådets virke vurderes det, at der skal afsættes 1 årsværk til opgaven samt midler til mødeafvikling.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre i henhold til udvalgets drøftelser.

Esben Danielsen

                                                      /Thomas Bach