Proces og kriterier for idrætsmilliarden

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender proces for det videre arbejde med idrætsmilliarden
2. at udvalget godkender kriterier for at prioritere projekter til investeringsplanen for idrætsmilliarden

Problemstilling

Københavns Kommune har med udspillet ”Tættere på – grønne byer og Hovedstad i udvikling” fået mulighed for at hæve anlægsmåltallet til idrætsfaciliteter med i alt 860 mio. kr. i perioden 2022-2030.

Kulturministeriet har stillet krav om, at det øgede anlægsmåltal afføder et reelt løft på idrætsområdet, og Københavns Kommune skal derfor fremlægge en investeringsplan samt årlige afrapporteringer til ministeriet. Ligeledes er det i Budget 2022 besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen til Budget 2023 skal fremlægge en plan, der indeholder forslag til, hvordan det øgede måltal kan bruges. Forslagene forelægges Kultur- og Fritidsudvalget forud for budgetforhandlingerne.

Kultur- og Fritidsudvalget ønsker, at der som grundlag for investeringsplanen sker en bred inddragelse af aktører i det københavnske idrætsliv.

Udvalget behandlede sagen på udvalgsmødet den 31. marts og bad her om en revideret indstilling til mødet den 21. april med en præcisering af proces og kriterier for prioritering af idrætsmilliarden.

Løsning

Proces for det videre arbejde med idrætsmilliarden

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår følgende proces for inddragelse af den københavnske idrætsscene i det videre arbejde med idrætsmilliarden.

Der gennemføres en opsamling af allerede kendte projekter, fx projekter præsenteret af lokale aktører.

Via foreningsnyhedsbrev og sociale medier inviteres idrættens aktører til at indsende forslag til brug af idrætsmilliarden.

Der afholdes et eller flere møder i maj måned, hvor idrættens aktører og lokaludvalg inviteres til at drøfte idrætsmilliarden med hinanden og fagudvalget.

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges en opsamling på indkomne anlægsforslag og stormøde inden sommerferien.

Forvaltningen udarbejder i samarbejde med Økonomiforvaltningen forslag til investeringsplan forud for budgetforhandlingerne.

Frem mod hvert års budgetforhandling går forvaltningen i dialog med forskellige interessenter fx DIF, DGI Storkøbenhavn og Folkeoplysningsudvalget for drøftelse af igangværende og kommende indsatser.

Kriterier til prioritering af idrætsmilliarden

Investeringsplanen er en overordnet plan for, hvordan Københavns Kommune forventer at anvende de ekstra anlægsmåltal frem mod 2030. For at støtte en strategisk proces foreslås det, at udvalget udpeger kriterier for, hvilke typer anlæg, der skal prioriteres i investeringsplanen. Det bemærkes, at der er modsatrettede hensyn mellem kriterierne. 

Kulturministeriet har stillet som forudsætning for idrætsmilliarden, at de ekstra anlægsmåltal skal give et reelt løft til idrætsområdet ved at øge kapaciteten, så ”færre skal vente, og flere kan dyrke idræt.” En præmis for prioritering af midler vil således være, at anlægsprojektet skaber ny kapacitet.

Nye faciliteter giver markant øget kapacitet, mens renovering og modernisering i varierende grad skaber plads til flere idrætsaktive. Renovering kan dog være en forudsætning for at fastholde kapacitet. Etablering af nye faciliteter forudsætter i visse tilfælde grundkøb, og i andre tilfælde kan udbygning ske på nuværende matrikler fx fortætning af idrætsparker.

Der er med vedtagelsen af Budget 2022 allerede skabt forventninger om, at der anvendes midler til udviklingen af Valby og Sundby Idrætspark, Østerbro Stadion og den kommende Naturpark Nordhavn.

Forvaltningen foreslår, at følgende kriterier indgår i arbejdet med prioriteringen af forslag.

Udnyttelsesgrad

Et kriterium er, at anlægsprojektet skal give værdi for pengene. Derfor holdes anlægsøkonomien op imod, hvor mange brugere, der får glæde af faciliteten. Fx vil en kunstgræsbane blive brugt af mange hele året, mens en skøjtebane kun kan anvendes dele af året af færre brugere. Karakteren af facilitetens tilgængelighed har betydning for udnyttelsesgraden og brugergruppen. Fx kan outdoorfaciliteter som discgolfbaner og løberuter anvendes af en bred målgruppe hele dagen, hele året, mens indendørs foreningsfaciliteter anvendes intensivt af mere definerede brugergrupper i bestemte tidsrum.

Imødekomme efterspørgsel

Formålet med idrætsmilliarden er at få flere københavnere i bevægelse og gerne indenfor de idrætsgrene, der efterspørges. For mindre børn og unge og andre udvalgte målgrupper vil den geografiske placering også være afgørende for, om mulighederne kan udnyttes. Et mål for efterspørgslen er foreningers ventelister. Derfor inviteres foreninger til at byde ind med information om ventelister og anden valid dokumentation for behovet blandt forskellige målgrupper, der kan bidrage til at prioritere og geografisk placere nye faciliteter.

Varieret udbud af aktiviteter

København har befolkningsgrundlaget til at understøtte nicheaktiviteter og er kendetegnet ved at have et mangfoldigt idrætsliv. Kommunen understøtter idrætslivet med faciliteter til både de store, traditionelle idrætsgrene og de små nicheaktiviteter. Idrætsmilliarden muliggør investeringer, der løfter kapaciteten bredt med faciliteter til de mindre synlige idrætsgrene med færre aktive, som fx bueskydning, ridning, mountainbike mm.

I henhold til Kultur- og Fritidspolitikken skal København turde gå forrest, når det handler om nytænkning af faciliteter. Det betyder blandt andet at have mod til at etablere faciliteter til nye trends og nicheaktiviteter. Derfor skal der i investeringsplanen skabes råderum for at udfolde idéer fra idrætslivets aktører, som har fingeren på pulsen i forhold til nye aktiviteter og trends. Et kriterium er derfor også at understøtte variation og nye tilbud.

Geografisk spredning

Idrætsmilliarden skal give et løft til hele byen. Et kriterium er derfor at sikre en vis geografisk spredning af anlægsprojekter. Her skal det holdes for øje, at visse faciliteter i høj grad henvender sig til lokalområdet, som fx små byrumsbaner, mens andre, typisk større og specialiserede faciliteter, har en bydækkende karakter som fx et klatrecenter og en skøjtehal.

I udvikling af faciliteterne skal der tages hensyn til lokalområdernes forskellighed og facilitetsdækning, sådan at alle københavnere har relevante idrætsfaciliteter i deres nærområde. Her inddrages viden om bydelenes facilitetsdækning samt visioner og konkrete forslag til nye faciliteter, bl.a. boligsociale helhedsplaner, områdefornyelser og idrætshelhedsplaner.

Udvalgte målgrupper

Et kriterium er at prioritere anlægsprojekter, der i særlig grad henvender sig til børn og unge, piger og borgere i socialt udsatte byområder. Det kalder især på faciliteter til store foreningsidrætsgrene som idrætshaller, fodboldbaner og svømmehaller, men også mere specialiserede faciliteter til ridning, gymnastik og dans. Nærhed til faciliteten er vigtigt for især borgere i udsatte byområder. Ved at etablere fx små byrumsfaciliteter og styrke idrætsfaciliteter på folkeskoler og i boligselskaber kan vejen til idræts- og foreningslivet lettes.

Målgruppekriterier kan eventuelt kobles op på igangværende strategiske partnerskaber som En verdensby i bevægelse, 10.000 flere børn i foreninger, pigepartnerskaber og sociale partnerskaber med udvalgte foreninger.

Rammer for anvendelse af idrætsmilliarden

Formålet med idrætsmilliarden er, jf. de statslige udmeldinger, at Københavns Kommune får mulighed for ”at bygge og renovere flere idrætsanlæg, så færre skal vente, og flere kan dyrke idræt.” Det ønskede løft af idrætskapaciteten kan ske gennem renovering og modernisering af idrætsfaciliteter samt etablering af nye idrætsfaciliteter inkl. grundkøb.

Det er afgørende, at antallet af idrætsfaciliteter øges i forhold til de eksisterende og planlagte anlægsprojekter på idrætsområdet. Som baseline benyttes arealplanen, som angiver, hvor mange idrætsfaciliteter, der skal bygges frem mod 2050 for at opretholde serviceniveauet for 2017, i takt med at der kommer flere københavnere. Arealplanen fremlægges i forbindelse med budgetforhandlingerne. De anlægsinvesteringer, der indgår i arealplanen, kan ikke indgå i den nye investeringsplan.

Profilen for udmøntning af idrætsmilliarden er fastsat til 20 mio. kr. i 2022 og 105 mio. kr. årligt i 2023-2030. Det er Københavns Kommunes ansvar at sikre, at den samlede ramme anvendes til idrætsbyggeri i perioden.

Der er i Budget 2022 afsat 20 mio. kr. til projekter i 2022. Finansiering af de enkelte projekter i perioden 2023-2030 sker i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger og forhandlinger om overførselssager på baggrund af særskilte budgetnotater.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender proces for det videre arbejde, forelægges sagen for udvalget igen med resultatet af inddragelsesprocessen inden sommer 2022.