Status på den fremtidige struktur på idrætsområdet
Status på den fremtidige struktur på idrætsområdet
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. april 2005
9. Status på den fremtidige struktur på idrætsområdet
(KFU 166/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2005
Forvaltningen havde inden mødet udsendt skrivelse af 18. april 2005 fra KI´s bestyrelsesformand vedrørende dels KI´s forslag til indhentning af underskuddet i forbindelse med regnskab 2004, dels overvejelser om et idrætsråd.
Forvaltningen havde i forbindelse med mødet uddelt internt notat af 21. april 2005 vedrørende forskellige forhold i relation til kommunaliseringen af KI.
Forvaltningen redegjorde mundtligt for status i processen.
Kultur- og Fritidsudvalget anmodede forvaltningen om at igangsætte den i notat af 21. april 2005 skitserede proces for en tidligere kommunalisering, således at der på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. maj 2005 forelægges en indstilling om en kommunalisering af de københavnske idrætsanlæg pr. 1. juli 2005.