Ændring af bestemmelserne om indstillingsudvalg i fundats for Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i De Gamles By
Ændring af bestemmelserne om indstillingsudvalg i fundats for Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i De Gamles By
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. april 2005
17. Ændring af bestemmelserne om indstillingsudvalg i fundats for Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i De Gamles By
(KFU 152/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at bestemmelserne om indstillingsudvalget i fundats for Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i De Gamles By ændres som det fremgår af nærværende indstilling.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Ifølge den nugældende fundats finder uddeling sted efter indstilling fra et udvalg bestående af institutionens leder, souschef, en repræsentant fra personalet og en repræsentant fra beboerrådet.
Institutionen gennemgik i årene 2000-2001 en omfattende decentralisering og blev bl.a. opdelt i 6 selvstændige boenheder (plejehjem).
På denne baggrund foreslås, at opretholde fælleslegatet som
ét legat, og
at uddeling i fremtiden finder sted efter indstilling fra Ældrekontor Nørrebro
i samarbejde med plejehjemmene i De Gamles By.
Ændringen skal efterfølgende godkendes af Civilstyrelsen som fondsmyndighed.