Brugerorienteret kunststøtte
Brugerorienteret kunststøtte
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 21. april 2005
Sager til beslutning
4. Brugerorienteret kunststøtte
(KFU 160/2005)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på Jeppe Loshaks forslag om at indføre "Brugerorienteret Kunststøtte" i Københavns Kommune.
RESUME
Jeppe Loshak har
indsendt et idépapir om "Brugerorienteret kunststøtte". Ideen er, at kommunen
udvælger en gruppe kunstnere og indretter særlige udstillingslokaler til de
udvalgte kunstneres værker. Kunstværkerne sælges herefter på markedet. Når et
værk er solgt, yder kommunen et tilskud til kunstneren i tillæg til kunstnerens
salgspris. Tilskuddet kan beregnes som en procentdel af salgsprisen.
Forvaltningen har
vurderet, at ideen kan udmøntes i to ordninger for kunststøtte, hvoraf den ene
ordning vil være ulovlig, mens den anden vil medføre uforholdsmæssige høje
omkostninger til administration og kontrol.
Forvaltningen indstiller på denne baggrund, at der meddeles afslag til forslaget om at indføre "Brugerorienteret Kunststøtte" i Københavns Kommune.
SAGSBESKRIVELSE
Jeppe Loshak henvender sig første gang i april 2004 vedrørende "Brugerorienteret Kunststøtte". I juni indsender Jeppe Loshak et idé-papir om "Brugerorienteret Kunststøtte", som senere danner udgangspunkt for en drøftelse med borgmesteren (bilag 1). Forvaltningen har efterfølgende haft kontakt til Jeppe Loshak for at konkretisere ideen og kortlægge juridiske og økonomiske forhold i forbindelse med indførelsen af en sådan efterspørgselsstyret kunststøtteform.
Beskrivelse af Loshaks
forslag
Ideen om
"Brugerorienteret Kunststøtte" er ikke fuldt beskrevet, men går ud på, at
kunststøtten målrettes den kunst, der kan omsættes på det private marked.
Tanken er, at kommunen fortrinsvis udvælger unge og uprøvede kunstnere og
indretter særlige udstillingslokaler til de udvalgte kunstneres værker.
Værkerne sælges herefter på markedet. Når et værk er solgt, yder kommunen et
tilskud til kunstneren i tillæg til kunstnerens salgspris. Tilskuddet kan
beregnes som en procentdel af salgsprisen.
Forslaget vil - ifølge
Loshak - fremme de kunstformer, der efterspørges af markedet og vil sikre, at
kunstneren orienterer sin produktion mod efterspørgslen. Målene med forslaget
til "Brugerorienteret Kunststøtte" er - ifølge Loshak - dels at støtte
kunstnerne og dels at fremme borgernes mulighed for at hænge kvalitetskunst på
væggene i deres hjem.
Nuværende ordning
til støtte af billedkunst
Kommunen støtter i dag køb af
kunst via Københavns Billedkunstudvalg, der er nedsat under Kultur- og
Fritidsudvalget ved Borgerrepræsentationens beslutning af 7. februar 2002 i
henhold til § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse.
Københavns
Billedkunstudvalg køber hvert år kunst for ca. 0,5 mio.kr.
Derudover støtter
Borgerrepræsentationen
tog den 13. januar 2005
Forvaltningens vurdering
af Loshaks forslag
Forvaltningen har
vurderet, at Loshaks idé kan udmøntes i to forskellige ordninger for
kunststøtte. I den ene ordning vil prisen kunne fastsættes frit. I den anden
fastsættes prisen af sagkyndige.
1. Fri
prisfastsættelse.
Når de udvalgte
kunstnere sælger deres værker, konkurrerer de på et marked med et stort udbud
af kunst. Prisen er et af parametrene for en kunstners mulighed for at sælge
sine værker. Tilskuddet fra kommunen medfører, at et værk kan sælges til en
lavere pris, end kunstneren ville have forlangt, hvis kunstneren ikke fik
tilskud. Tilskuddet vil dermed resultere i en indirekte støtte til
kunstkøberen, som kan købe værket til en lavere pris(differencen mellem
markedspris og købspris), dvs. at kunsten ikke sælges på markedsvilkår.
Spørgsmålet om, hvorvidt en
kommune lovligt kan sælge eller yde tilskud til salg af kunst er ikke reguleret
i den skrevne lovgivning. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter de almindelige
kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse – de såkaldte
kommunalfuldmagtsregler.
Efter disse grundsætninger
kan en kommune som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel drive handel, håndværk,
industri og finansiel virksomhed, ligesom en kommune ikke kan yde tilskud til
enkeltpersoner eller til enkelte virksomheder.
Konsekvensen af
prisfastsættelsen på "markedsvilkår" med efterfølgende kommunalt tilskud til en
del af købsprisen er, at der ydes et direkte kommunalt tilskud til kunstneren
og et indirekte tilskud til kunstkøberen.
For så vidt angår
tilskuddet til kunstneren og dermed individuel støtte til kunstnerens
erhvervsvirksomhed er der ikke lovhjemmel hertil. I praksis ydes der dog fra
kommunal side i vidt omfang støtte til en kunstners erhvervsvirksomhed, f.eks.
støtte til, at kunstnere kan udøve deres erhverv i form af lokaleudlån eller –
leje til langt under markedsprisen. Det er efterhånden den gældende antagelse,
at denne støtte falder inden for kommunalfuldmagten.
Den primære begrundelse
herfor er den kommunale interesse i at fastholde et godt miljø for skabende
billedkunstnere for derved at bevare, udvikle og udbrede kunsten.
Det kommunale tilskud
ydes dermed typisk i form af, at kommunen stiller de for kunstneren nødvendige
fysiske rammer mv. ("infrastrukturen") til rådighed – gratis eller til en pris
under markedspris. En mere direkte støtte som i den beskrevne ordning vurderes
dog at falde uden for kommunalfuldmagten.
For så vidt angår
tilskuddet til kunstkøberen er der her tale om et tilskud til køberen som
enkeltperson. Der er ikke lovhjemmel til et sådant tilskud, ligesom et sådant
tilskud ikke er omfattet af kommunalfuldmagten, hvorfor det ikke lovligt kan
ydes af kommunen.
På den baggrund finder
forvaltningen, at der ikke lovligt kan ydes kommunal støtte til denne ordning.
2. Prisfastsættelse af sagkyndige
I den anden ordning
fastsættes salgsprisen af sagkyndige. Derved kan kommunen imødegå, at
tilskuddet medfører en reduktion i salgsprisen, som ikke er lovlig. Ordningen
understøtter imidlertid ikke ideen om et frit marked, og prisen vil derfor ikke
afspejle borgernes efterspørgsel.
Prisfastsættelsen af
værkerne vil selv for sagkyndige være behæftet med betydelig usikkerhed.
Kunstkøberes villighed til at betale for kunst afhænger ofte af en subjektiv oplevelse
af værket, og hvis der udvælges unge og uprøvede kunstnere til ordningen, vil
prisfastsættelsen være en særlig vanskelig opgave.
Derudover vil der være
en række administrative omkostninge
r forbundet med ordningen. Sagkyndige skal
betales for at udvælge en gruppe af kunstnere til ordningen og for at
prisfastsætte værkerne. Samtidig vil der være omkostninger til leje af lokaler
samt kontrol med køb og salg af værkerne. Kontrollen med ordningen vil være
vanskelig, idet ordningen åbner mulighed for fiktive køb, hvor købsprisen
tilbageføres til kunstkøberen.
Samlet set vil de
administrative omkostninger, der er forbundet med at drive og kontrollere en
sådan ordning, lægge beslag på en forholdsmæssig stor andel af de midler, der
skulle afsættes til formålet.
Ved hjælp af prisfastsættelse
af udvalgte kunstværker via sagkyndige, kan der skabes en lovlig støtteordning.
Prisen på kunstværket vil imidlertid ikke afspejle borgernes efterspørgsel og
ordningen vil medføre høje omkostninger til administration og kontrol.
På den baggrund finder
forvaltningen ikke, at ordningen kan anbefales.
Forvaltningens indstilling
På baggrund af ovenstående indstilles det, at der meddeles afslag på Jeppe Loshaks forslag om at indføre "Brugerorienteret Kunststøtte" i Københavns Kommune.
Miljøvurdering
Sagen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Bilag
1. Jeppe Loshaks forslag til "Brugerorienteret Kunststøtte" (juni 2004).
Carsten Haurum
/