Mødedato: 21.04.2005, kl. 16:00

Orientering om administrative legatuddelinger i 2004

Orientering om administrative legatuddelinger i 2004

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 21. april 2005

 

 

Sager til beslutning

 

18.      Orientering om administrative legatuddelinger i 2004

(KFU 155/2005)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at Kultur- og Fritidsudvalget tager nedenstående orientering til efterretning:

·       legatuddelinger i 2004 foretaget af særlige udvalg, der er nedsat i henhold til legatfundatserne (bilag 1),

·       legatuddelinger i 2004 foretaget i henhold til Kultur- og Fritidsudvalgets bemyndigelse (bilag 2),

·       legatuddelinger i 2004, der har fundet sted i henhold til beslutning truffet af den hidtidige legatbestyrelse eller i henhold til legatfundats (bilag 3) samt

·       administrative afslag i 2004 (bilag 4)

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget har bemyndiget Kultur- og Fritidsforvaltningen til at foretage uddelinger fra bestemte legater og meddele administrative afslag med efterfølgende underret ning af udvalget.

Udvalget har desuden godkendt, at der foretages legatuddelinger af indstillingsudvalg i henhold til fundatserne med efterfølgende underretning af udvalget.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte på sit møde den 17. januar 2002,

at legatuddelinger, foretaget af særlige udvalg nedsat i henhold til legatfundatserne, efterfølgende forelægges udvalget til underretning,

at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at meddele administrative afslag (hvis fundatsens formål ikke kan opfyldes) med efterfølgende underretning i udvalget,

at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til - for bestemte legaters vedkommende - at meddele afslag på legatansøgninger på grund af manglende legatmidler med efterfølgende orientering af udvalget samt

at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at uddele bestemte legater med efterfølgende orientering af udvalget.

 

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte på sit møde den 7. november 2002,

at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til  - for bestemte legaters vedkommende - at meddele afslag på legatansøgninger på grund af mangler ved ansøgningen med efterfølgende  orientering af udvalget.

I henhold til disse bemyndigelser vedlægges til orientering fortegnelser over legatuddelinger og administrative afslag i 2004.

Endvidere vedlægges en fortegnelse over legatuddelinger i 2004 i henhold til beslutning truffet af den tidligere legatbestyrelse.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Der henvises til vedlagte fortegnelser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Der er ikke andre konsekvenser.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

 

BILAG

1. Oversigt over legatuddelinger i 2004 (indstillingsudvalg)

2. Oversigt over legatuddelinger i 2004 (Kultur- og Fritidsforvaltningen)

3. Oversigt over legatuddelinger 2004 i henhold til beslutning af tidligere bestyrelse

4. Oversigt over antal meddelte administrative afslag i 2004

 

 

 

Carsten Haurum

/Birgitte Rasmussen

 


 

Til top