Mødedato: 21.03.2002, kl. 16:15

Regnskab 2001 for Kultur- og Fritidsudvalget

Regnskab 2001 for Kultur- og Fritidsudvalget

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 21. marts 2002

 

12. Regnskab 2001 for Kultur- og Fritidsudvalget

(KFU 134/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender regnskabet for 2001 og fremsender det til Økonomiudvalget.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. marts 2002

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget har henholdsvis den 4. og 11. december 2001 tiltrådt form og tidsplan for udvalgenes udarbejdelse af regnskab for 2001, således som det fremgår af Økonomiforvaltningens regnskabscirkulære 2001.

Fristen for fremsendelse til Økonomiforvaltningen er fastsat til 11. marts 2002. Regnskabet skal være godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget senest den 25. marts 2002. Regnskabet er på den baggrund fremsendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen behandler regnskab 2001 henholdsvis den 14. maj 2002 og den 30. maj 2002. Den fuldstændige tidsplan fremgår af regnskabscirkulærets side 4.

Regnskabet aflægges i form af en række obligatoriske bilag, der fremgår af bilag 2 - 7.

Kultur- og Fritidsudvalgets samlede drifts- og anlægsbudget for 2001 er 727,6 mio. kr. Forbruget er opgjort til 644,6 mio. kr. Drifts- og anlægsområdet viser således en samlet afvigelse i forhold til budgettet på 83,0 mio. kr. i mindreforbrug fordelt med 13,0 mio. kr. på driftsområderne og 69,9 mio. kr. på anlægsområderne.

Finansposterne (bevægelser på finansiel status) viser samlet forskydninger på 72,3 mio. kr. i nettoudgifter. I dette tal er indeholdt indtægter på 37,9 mio. kr. posteret direkte på status.

driftsområdet tegner Kultur og Fritid sig for et mindreforbrug på 12,6 mio. kr., og de 2 bevillingsområder under ejendomsdrift viser samlet et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., der er sammensat af et merforbrug på 1,8 mio. kr. på Ejendomsdrift, Ejendomme og et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. på Ejendomsdrift, Administration.

I resultatet indgår følgende væsentlige afvigelser fra budgettet:

Der indgår et mindreforbrug under Kultur og Fritid på 2,3 mio. kr. og et tilsvarende merforbrug under Ejendomsdrift, der skyldes, at der er udmøntet 2,3 mio. kr. i lønpuljemidler (ny løn) til Ejendomsdrift, uden at budgettet er flyttet til Ejendomsdrift.

Der er merudgifter vedrørende Øksnehallen på 3,2 mio. kr., der dog kan reduceres med 0,3 mio. kr. i overskud vedrørende driften af Den Brune Kødby.

De mellemkommunale betalinger på folkeoplysningsområdet endte med et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Til gengæld har folkeoplysningsområdet merudgifter vedrørende betaling til medborgerhuse på 3,2 mio. kr. Folkeoplysningsområdet ekskl. administration viser samlet et mindreforbrug på 0,3 mio. kr.

3 mio. kr., afsat til en selvbetjeningsautomat på Hovedbiblioteket, er ikke brugt i 2001.

Endelig er der et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. vedrørende kommune- og folketingsvalget i november 2001.

På Ejendomsdrift er der følgende væsentlige enkeltafvigelser:

Der er manglende lejeindtægter vedrørende kolonihaver på 4,5 mio. kr., idet der stadig forhandles om en lejeordning. Mindreindtægterne modsvares af mindreudgifter, bl.a. udsatte vedligeholdelsesarbejder på 5,4 mio. kr.

Der er merudgifter på 2,1 mio. kr. vedrørende uopsættelige vedligeholdelsesarbejder Væsenligst reparation af anlæg og konvertering til fjernvarmeanlæg på Langelinie Pavillionen

Der er mindreudgifter på 2,1 mio. kr. p.g.a. ikke færdiggjorte projekter vedrørende henholdsvis et styringsværktøj til vedligeholdelse og et lejeaftaleprojekt.

Der er mindreudgifter til ejendomsskatter på 3,9 mio. kr. som følge af skattenedsættelse grundet jordforurening.

Endelig er der merudgifter til varme, el, vand mv. på 2,9 mio. kr.

anlægsområdet er der mindreudgifterne på 69,9 mio. kr., der kan henføres til anlægsprojekter, der er politisk besluttet, og som forventes at skulle videreføres i 2002 og derfor indgå i en senere sag om overførsel af bevillinger fra 2001 til 2002.

Personaletallet i 2001 er opgjort til 1.044 årsværk mod et budgetteret tal på 1.025. Afvigelsen på 19 årsværk fordeler sig med 14 flere på Bibliotekerne, der vedrører bibliotektspersonale, der er udlånt mod refusion, en forøgelse på 33 årsværk på museer mv., der skyldes, at Øksnehallen er overflyttet til Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2001. Der er 1 årsværk færre på kommissioner, råd og nævn. På Ejendomsdrift er der 22 færre årsværk end budgetlagt, der fordeler sig med 2 årsværk færre i Hvide Kødbyen, 16 færre vedrørende Sekretariat og forvaltning samt 4 årsværk færre vedrørende administrationsejendomme.

 

 

Til top