Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan for Lundehusskolen samt fortsat bemyndigelse til forvaltningen til at besvare høringsforslag vedrørende lokalplaner
Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan for Lundehusskolen samt fortsat bemyndigelse til forvaltningen til at besvare høringsforslag vedrørende lokalplaner
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 21. marts 2002
9. Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan for Lundehusskolen samt fortsat bemyndigelse til forvaltningen til at besvare høringsforslag vedrørende lokalplaner
(KFU 133/2002)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,at Kultur- og Fritidsudvalget tager det af forvaltningen afgivne høringssvar vedrørende forslag til lokalplan for "Lundehusskolen" til efterretning samt
at Kultur- og Fritidsudvalget fortsat bemyndiger forvaltningen til at besvare høringer vedrørende forslag til lokalplaner med henblik på efterfølgende forelæggelse af høringssvaret for udvalget for så vidt, at besvarelsen har et substantielt indhold.
RESUME
Kultur- og Fritidsforvaltningen har i svar af 19. februar 2002 fremsat en række bemærkninger til en høring om forslag til lokalplan for "Lundehusskolen" i overensstemmelse med tidligere meddelt delegation. I henhold til denne skal høringssvaret, når det har et substantielt indhold, efterfølgende forelægges udvalget.
Kultur- og Fritidsudvalget har på mødet den 17. januar 2002 besluttet, at indstilling om delegation optages på dagsordenen i forbindelse med en kommende konkret lokalplanhøring.
SAGSBESKRIVELSE
Den 7. maj 1998 meddelte det daværende Kultur- og Fritidsudvalg bemyndigelse til forvaltningen til at besvare høringer om lokalplanforslag med henblik på efterfølgende forelæggelse af høringssvaret for udvalget for så vidt, at besvarelsen har et substantielt indhold.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har siden modtaget 64 forslag til lokalplaner til høring. I langt den overvejende del af forslagene har disse haft en sådan karakter, at forvaltningen umiddelbart har meddelt Plan & Arkitektur under Bygge- og Teknikforvaltningen, at der ikke fra Kultur- og Fritidsforvaltningens side var bemærkninger til de fremsendte forslag. Kun i 3 af de fremsendte forslag har forvaltningen haft bemærkninger, som efterfølgende har givet anledning til forelæggelse for Kultur- og Fritidsudvalget.
Da tidsfristerne i disse lokalplanhøringer er særdeles korte, vil der som hovedregel ikke være mulighed for at forelægge udvalget lokalplanforslagene inden forvaltningen afgiver høringssvar. Når en høring har givet anledning til særlige bemærkninger, er der derfor i svaret medtaget en bemærkning om, at det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at forelægge udtalelsen for Kultur- og Fritidsudvalget, men at det vil ske på et af udvalgets førstkommende møder, hvorfor der tages forbehold for udvalgets eventuelle bemærkninger.
I forbindelse med behandlingen af udvalgets behandling af "Delegation af beføjelser fra Kultur- og Fritidsudvalget til borgmesteren og forvaltningen" på mødet den 17. januar 2002 var der medtaget en indstilling om, at den i 1998 meddelte delegation til forvaltningen til at besvare høringer om lokalplanforslag blev videreført.
Udvalget besluttede, at indstilling om delegation skulle optages på dagsordenen i forbindelse med en kommende konkret lokalplanhøring.
Forvaltningen har efterfølgende modtaget forslag til lokalplan for "Lundehusskolen" til høring (bilag 1). I denne sag havde forvaltningen en række bemærkninger. Af hensyn til de stramme tidsfrister for indgivelse af bemærkninger, har forvaltningen været nødsaget til at afgive en besvarelse inden høringsbesvarelsen kunne nå at blive forelagt udvalget (bilag 2).
MILJØVURDERING
Ingen bemærkninger
ØKONOMI
Ingen
BILAG
1. Plan & Arkitekturs forslag til lokalplan for "Lundehusskolen" af 15. januar 2002
2. Forvaltningens besvarelse af 19. februar 2002
Ida Munk
/ Preben Rohde