Mødedato: 21.02.2002, kl. 16:00

Københavns Kulturfonds retningslinier

Københavns Kulturfonds retningslinier

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 21. februar 2002

 

2. Københavns Kulturfonds retningslinier

(KFU 67/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager Københavns Kulturfonds gældende retningslinier til efterretning.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2002

Der blev begæret afstemning om et af Jens Kjær Christensen stillet forslag om, at næstsidste pind i retningsliniernes pkt. 3.4. ("egne forestillinger på de små storbyteatre") udgår af retningslinierne.

Et flertal (Hellen Hedemann , Bjarne Fey, Mona Heiberg, Klaus Hansen, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.

Et mindretal (Martin Geertsen, Helle Sjelle, Leslie Arentoft og Karin Storgaard) stemte imod.

Finn Rudaizky var ikke til stede under afstemningen.

Ændringsforslaget blev dermed tiltrådt.

Indstillingen inkl. ændringsforslaget blev herefter tiltrådt af udvalget.

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget udbad sig på mødet den 17. januar 2002 en indstilling vedrørende Københavns Kulturfonds retningslinier.

Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet et notat om fondens hidtidige praksis og retningslinier. Notatet bygger på de beslutninger, som løbende er taget af Kultur- og Fritidsudvalget.

 

 

Til top