Ungepuljen - ansøgninger
Ungepuljen - ansøgninger
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. februar 2002
10. Ungepuljen - ansøgninger
(KFU 70/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler
- Tilskud på 10.000 kr. til Skt. Annæ Gymnasiums Symfoniorkester: Kirkekoncert og øveweekend
- Tilskud på 15.000 kr. til Brønshøj Bibliotek: Vild med den gode historie
- Afslag til Ungdomsskolen Indre By: Kend din By
- Afslag til Alsgade Skole: Cinema in a Rucksack
at der anvises dækning for det samlede beløb på 25.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver(Ungepuljen).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2002
Der blev begæret afstemning om et af Mona Heiberg stillet ændringsforslag om, at der vedrørende pkt. 1 (Skt. Annæ Gymnasiums Symfoniorkester) blev bevilget et tilslud på 20.000 kr.
Et mindretal (Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Klaus Hansen, Mona Heiberg og Klaus Bondam) stemte for ændringsforslaget.
Et flertal (Hellen Hedemann , Martin Geertsen, Helle Sjelle, Leslie Arentoft, Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen) stemte imod.
Ændringsforslag blev dermed forkastet.
Udvalget tiltrådte herefter indstillingen.
RESUME
I forlængelse af Borgerrepræsentationens vedtagelse den 26. april 2001 om oprettelse af en Ungepulje godkendte Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 20. juni 2001 puljens formål, retningslinier samt ansøgningsfrister og informationstiltag.
Der er uddelt midler fra puljen 2 gange i 2001. Ved den sidste uddeling i november 2001besluttede udvalget at udsætte 4 ansøgninger til 2002.
Af disse indstilles 1 ansøgning imødekommet helt, 1 ansøgning imødekommet delvist og 2 ansøgninger meddelt afslag. Der indstilles i alt uddelt 25.000 kr.