Røde Kro Teater og Fotografisk Center - resultataftaler
Røde Kro Teater og Fotografisk Center - resultataftaler
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 21. februar 2002
9. Røde Kro Teater og Fotografisk Center - resultataftaler
(KFU 68/2002)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender resultataftale om teatervirksomhed med Røde Kro Teater
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender resultataftale om udstillingsvirksomhed med Fotografisk Center.
RESUME
Københavns Kommunes aftaler med Røde Kro Teater og Fotografisk Center udløb d. 31. december 2001.
Forvaltningen har derfor forhandlet nye aftaler med Røde Kro Teater og Fotografisk Center.
Aftalerne fastsætter profil, vilkår for tilskud, aktivitetskrav samt krav om indsendelse af oplysninger, som muliggør forvaltningens kontrol af økonomi og aktivitet.
Aftalerne træder i kraft pr. 1. januar 2002 og løber indtil videre. Aftalerne kan opsiges af Røde Kro Teater og Fotografisk Center med 3 måneders varsel til udgangen af et kalenderår og fra kommunens side med 6 måneders varsel.
Tilskuddet til Røde Kro Teater er på 815.000 kr., og tilskuddet til Fotografisk Center er på 1.082.000 kr. Begge tilskud er optaget på budget 2002. Tilskuddene vil i aftaleperioden blive reguleret med kommunens opregningsprocent.
SAGSBESKRIVELSE
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3. maj 2001 (KFU187/2001) blev aftaler for 2001 med Røde Kro Teater og Fotografisk Center godkendt.
Disse aftaler udløb 31.december 2001, hvorfor forvaltningen har forhandlet nye aftaler med Røde Kro Teater (bilag 1) og Fotografisk Center (bilag 2).
Resultataftalerne indeholder bl.a. institutionernes formål og profil, tilskudsstørrelser, nærmere vilkår for tilskud og aktivitetskrav.
Tilskuddet for Røde Kro Teater er på 815.000 kr., og tilskuddet til Fotografisk Center er på 1.082.000 kr. Begge tilskud er optaget på budget 2002. Tilskuddene vil i aftaleperioden blive reguleret med kommunens opregningsprocent.
Aftalerne indeholder krav om indsendelse af årlige virksomhedsplaner, budgetter, reviderede regnskaber og beretninger inden for de i aftalerne fastsatte frister. Budgetter, virksomhedsplaner, regnskaber og beretninger skal godkendes af forvaltningen ligesom institutionernes vedtægter.
Aftalerne træder i kraft pr. 1. januar 2002 og løber indtil videre. Aftalerne kan opsiges af institutionerne med 3 måneders varsel til udgangen af et kalenderår og fra kommunens side med 6 måneders varsel.
Det fremgår af aftalerne, at de har som forudsætning, at Borgerrepræsentationen giver sin tilslutning i forbindelse med vedtagelse af kommunens årlige budget.
En evaluering af aftalerne vil blive forelagt udvalget i slutningen af 2005 inden valgperiodens udløb.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Tilskuddene til de 2 institutioner er optaget på udvalgets budget for 2002 og indarbejdes i budgetforslagene for de kommende år.
BILAG
1. Udkast til resultataftale med Røde Kro Teater
2. Udkast til resultataftale med Fotografisk Center
Ida Munk
/ Merete Evers