Mødedato: 21.01.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Valg af Kultur- og Fritidsudvalgets næstformand

Kultur- og Fritidsudvalget skal vælge en ny næstformand for udvalget.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget i overensstemmelse med § 1 i udvalgets forretningsorden vælger en ny næstformand.

Problemstilling

På sit møde den 16. januar 2014 valgte et enigt Kultur- og Fritidsudvalg Allan Ahmad som udvalgets næstforrmand. Da Allan Ahmad med virkning fra den 1. januar 2016 er udtrådt af Borgerrepræsentationen, skal udvalget vælge en ny næstformand.

Løsning

Det fremgår af § 1 i Kultur- og Fritidsudvalgets forretningsorden, at udvalget på dets konstituerende møde blandt sine medlemmer vælger en næstformand til at fungere i borgmesterens fravær.

Af kommentarerne til styrelseslovens § 22, stk. 1 fremgår bl.a., at et udvalg kan vælge en næstformand. Valg af næstformand sker ved flertalsvalg, jf. styrelseslovens § 24, stk. 1, medmindre der i udvalget er enighed om andet.

Næstformanden varetager ledelsen af Kultur- og Fritidsudvalgets møder under borgmesterens forfald.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Carsten Haurum

                            /Merete Evers Dewilde

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. januar 2016:

Et enigt Kultur- og Fritidsudvalg valgte Jens Kjær Christensen som udvalgets næstformand.

Til top