Orientering om Kulturkvarteret

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om Kulturkvarteret til efterretning. 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om Kulturkvarterets arbejde og visioner herunder, hvordan Kulturkvarteret kan bidrage til at løfte og aktivere en del af byen og dens rum. Der er potentiale for at åbne området mere op, så Kulturkvarteret kan blive et stort aktiv for københavnerne samtidig med, at det kan bidrage til fornyet fokus på kommunens kulturinstitutioner i området.

Løsning

Historik

Københavns Kulturkvarter, der består af (foreløbig) 19 museer og kulturattraktioner, ligger på og omkring Slotsholmen, og spænder i størrelse fra Tivoli til Dansk Jødisk Museum. Aktørerne er både private, kommunale og statslige og besøgstallet i 2017 var samlet på 7,5 mio. gæster. Der henvises til folderen for oversigt over institutionerne i Kulturkvarteret (bilag 1).

Kulturkvarteret blev dannet i 2016 med det formål, at give både københavnere og turister en unik mulighed for at opleve og forstå Danmarks fortid, nutid og fremtid i et samlet byområde. Fokus er, at gøre området mere attraktivt og indbydende og ikke mindst at aktivere byrummet mellem Kulturkvarterets attraktioner. Det skal være et hverdagsrum, der kan anvendes morgen, middag og aften.

Kultur- og Fritidsforvaltningens engagement i Kulturkvarteret

I 2014 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at flytte Københavns Museum fra Vesterbrogade 59 til Stormgade 18, og fagcentret Historie & Kunst blev skabt i 2015. Historie & Kunst består udover Københavns Museum af Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal og Københavns Stadsarkiv – alle beliggende i Kulturkvarteret. 

Baggrunden for disse tiltag var bl.a. at understøtte sammenhængen mellem kommunens og de øvrige institutioner i kvarteret. I den forbindelse blev der også skelet til udenlandske erfaringer med at opbygge kulturkvarterer – bl.a. Museumsinsel Berlin, Museumsquartier Wien og Skeppsholmen i Stockholm.

Udover ovennævnte tiltag har Kultur- og Fritidsforvaltningen yderligere støttet Kulturkvarteret ved at stille sekretariatsbistand til rådighed i en årrække. Chefen for Historie & Kunst indgår i Kulturkvarterets styregruppe, hvor Nationalmuseets direktør er formand.  

Kvarteret alle kender, uden rigtig at kende det

Kulturkvarteret udgør et område, som er centralt i Danmarks og Københavns historie, og hvor væsentlige bygninger og institutioner er placeret. Det er et af de mest fotograferede steder i Danmark, men alligevel er det i realiteten ukendt for mange.

Kulturkvarteret vil ændre på dette ved at aktivere området og dets muligheder som ét, samlet og nyt byrum i København. Det bliver et unikt kvarter i sammenhæng, der netop er en af målsætningerne for strategien ”Fællesskab København” fra 2015. Et andet vigtigt mål i strategien er, at københavnerne opholder sig 20% mere i byens rum – en bevægelse, Kulturkvarteret også kan understøtte.

Der hvor københavnerne opholder sig, opholder turisterne sig også, så dette nye byrum til (gen)opdagelse kan komme mange til glæde, såvel københavnere som danske og udenlandske turister. 

Adgang til Kulturkvarteret for københavnerne

Med Metro Cityringens åbning i 2019 kan der ventes mere fokus på byens centrale strøg efter årtier præget af byfornyelse i brokvarterne og byudvikling af tidligere havne- og industriområder. 85 % af københavnerne i brokvartererne vil få under 600 m til en metro- eller togstation og dermed let adgang til City.

Fra sommeren 2019 vil Kulturkvarteret derfor også blive væsentlig lettere tilgængeligt gennem de nye metrostationer Rådhuspladsen og Gammel Strand samt knudepunktet Kongens Nytorv. Desuden åbner en ny cykelbro parallelt med Langebro og den vil supplere Inderhavnsbroen. Beboerne på Posthusgrunden vil ligeledes få Kulturkvarteret som lokalområde.  

Samarbejdspartnere

For at understøtte de ønskede tiltag i Kulturkvarteret, er institutionerne og attraktionerne i dialog og samarbejder med en række eksterne aktører, herunder fonde, bl.a. Kraks Fond og Realdania og Norrøn arkitekter. Der er ligeledes dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen.

Det er også et ønske at samarbejde med beboere og grundejerne i Kulturkvarteret - bl.a. ved at gøre det mere tillokkende at færdes og opholde sig i kvarteret, særligt i aftentimerne. Det er vurderingen, at presset på visse dele af Indre By, og her særligt dele af Middelalderbyen, vil kunne lettes f.eks. ved at få flere mennesker til at besøge Kulturkvarteret. Kulturkvarterets aktører ser her mere og bedre belysning, bedre skiltning og flere bænke og opholdspladser som mulige greb, der kan understøtte dette.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces