Mødedato: 20.12.2007, kl. 16:00

Medlemsforslag om skøjtesportens fremtid i København

Medlemsforslag om skøjtesportens fremtid i København

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 20. december 2007

 

Afbud:

·        Sikandar Malik Siddique  (sygdom)

 

Fraværende:

·        Bjarne Fey

 

 

 

Leslie Arentoft var genindtrådt i Kultur- og Fritidsudvalget i stedet for Pia Allerslev.

 

Frank Hedegaard forlod mødet kl. 17.50 under punkt 6.

Leslie Arentoft forlod mødet kl. 17.55 under punkt 6.

 

 

7.      Medlemsforslag om skøjtesportens fremtid i København (KFU 558/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Martin Geertsen har anmodet om, at forslaget behandles på mødet den 20. december 2007

 

MEDLEMSFORSLAG

Kultur- og Fritidsudvalget drøfter skøjtesportens vilkår i lyset af, at den nuværende skøjtehal på Østerbro står foran en nedrivning medio 2008, og at sporten i en periode på formodentlig halvanden sæson ikke har skøjtefaciliteter i København. Herudover drøftes mulighederne for at opføre to isbaner inden for bevillingen på 75 mio.kr.

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. december 2007:

På mødet var omdelt materiale fra Danmarks Ishockey Union m.fl.

 

Følgende havde behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

·        Henrik Skovlund (formand for brugerbestyrelsen i Østerbro Skøjtehal)

·        Enver Hansen (Dansk Ishockey Union)

·        Thomas Allan Nielsen (Dansk Skøjeunion)

·        Steen Mortensen (arkitekt)

Foretrædet omdelte supplerende materiale.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede medlemsforslaget. Udvalget besluttede, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal fremkomme med forslag til placeringer af en midlertidig skøjtefacilitet samt et overslag over økonomien.

 

 

Motivering

Københavns Kommune skal bygge en ny skøjtehal ved Ryparkens Idrætsanlæg som erstatning for den nedslidte Østerbro Skøjtehal. Projektet skal ses i sammenhæng med aftalen med Parken Sport & Entertainment (PSE) i forbindelse med idrætsplanen for Østerbro. Byggeriet af den nye skøjtehal forventes at være færdigt ultimo 2009. 

 

I henhold til aftalen med PSE skal kommunen nedrive Østerbro Skøjtehal og aflevere en tom, oprenset grund til PSE 3 måneder efter, at lokalplantillægget for Parken er blevet endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen (BR). Hvis den tidsplanen holder, vil BR skulle drøfte og evt. vedtage det endelige lokalplantillæg medio juni 2008. Hefter vil Østerbro Skøjtehal blive revet ned, og PSE vil overtage den forhenværende skøjtehalsgrund den 1. oktober 2008.

 

Som konsekvens af kommunens aftale med PSE - herunder tidshorisonten for nedrivning m.v. sammenholdt med tidsperioden for skøjtehalsbyggeriet i Ryparken - vil skøjteklubberne og Østerbro Skøjtehals øvrige brugere have en periode på op imod 1½ sæson uden is - gældende fra 1. august 2008. Der er ikke er ikke afsat midler til en midlertidig/mobil skøjtehal/ facilitet m.v. i budget 2008.

 

Kjøbenhavns Skøjteløber Forening (KSF), Skøjte Klub København (SKK), Danmarks Ishockey Union og Dansk Skøjte Union tilkendegiver på det kraftigste, at en periode uden is vil have nogle yderst negative og beklagelige følger for skøjteklubberne og for skøjtesporten i København. De to klubber, der bruger hallen, har i alt omkring 900 medlemmer, hvoraf en meget stor del er børn og unge. I forbindelse med vedtagelsen af "Østerbro-planen" tilkendegav KFU, at man ville arbejde for en midlertidig løsning.

 

Ligeledes finder skøjtesporten, at den afsatte ramme på 75 mio. kr. på baggrund af erfaringer fra provinsen og udlandet bør række til en skøjtehal såvel som en træningsfacilitet, og at denne bør kunne opføres hurtigt.

 

 

 

         Carsten Haurum                              /Thomas Jakobsen

 


 

Til top