Vega - ansøgning om forøget driftsstøtte og anlægstilskud til MEGA Vega
Vega - ansøgning om forøget driftsstøtte og anlægstilskud til MEGA Vega
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 20. december 2007
Afbud:
·
Sikandar Malik Siddique (sygdom)
Fraværende:
·
Bjarne Fey
Leslie
Arentoft var genindtrådt i Kultur- og Fritidsudvalget i stedet for Pia
Allerslev.
Frank
Hedegaard forlod mødet kl. 17.50 under punkt 6.
Leslie
Arentoft forlod mødet kl. 17.55 under punkt 6.
5. Vega - ansøgning om forøget driftsstøtte og anlægstilskud til MEGA Vega(KFU 562/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Koncertvirksomhedens Fond Vega arbejder sammen med en privat entreprenør
på at opføre en ny stor koncertsal for rytmisk musik, MEGA Vega.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. december 2007: Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at spørgsmålet om
MEGA Vega indgår i budgetforhandlingerne for 2009. Udvalget tilkendegav
samtidig sin positive holdning til MEGA Vega-projektet. |
Problemstilling
Vega har ansøgt om øget driftsstøtte på 1,1 mio. kr. fra 2009 samt om et tilskud på 11 mio. kr. til indretningen af den nye MEGA Vega koncertsal. Baggrunden er, at Vega har planer om at opføre en spektakulær koncertsal for rytmisk musik til 3.000 siddende/5.000 stående publikummer i umiddelbar nærhed af Vegas nuværende lokaliteter i Rejsbygade.
Visionen om MEGA Vega er unik, idet der i København ikke
eksisterer koncertfaciliteter med denne kapacitet - bygget og indrettet særligt
til rytmisk musik. En entreprenør står for opførelsen af koncertsalen, mens
Vega selv skal finansiere indretning og aptering, der er budgetteret til 22
mio. kr.
Der er ikke afsat midler til formålet på Kultur- og
Fritidsudvalgets budget.
Løsning
Visionen om MEGA Vega baserer sig på det faktum, at mange af
de mest efterspurgte koncerter i dag må henvises til messe- og sportshaller,
mens flere internationale navne aldrig når Danmark. Baggrunden er, at der i dag
ikke er koncertfaciliteter med større publikumskapacitet, som er indrettet til
rytmisk musik. MEGA Vega vil kunne opfylde dette behov og være med til at sikre
fortsat udvikling på live-koncertområdet i København.
Koncertsalen skal være arkitektonisk spektakulær og have
lyd- og scenekvalitet i særklasse og dermed kunne etablere MEGA Vega som
nationalscene for rytmisk musik. En sådan scene kan medvirke til aktivt at
sætte København endnu tydeligere på det internationale musikalske landkort.
Vega står over for en større aktivitetsudvidelse med MEGA
Vega til de store etablerede navne og Nano Vega, som er en mindre scene for
talentudvikling. De to nye scener vil sikre Vegas muligheder for at tilgodese
den rytmiske musik - fra talentudvikling til præsentation af verdensstjerner –
i rammer, der er indrettet til formålet.
Koncertsalen på 5.000 m² planlægges opført af en privat
entreprenør som del af et større byggeri i Rejsbygade. Den årlige husleje er på
9 mio. kr. Lejeaftalen er uopsigelig fra bygherrens side i 40 år.
Vegas aktivitetsniveau øges, hvorfor driftstilskuddet fra
Københavns Kommune ønskes forøget med 1,1 mio. kr. til i alt 3,3 mio. kr. fra
2009. Vega ansøger Kunstrådet om et tilsvarende beløb.
Vega skal selv stå for finansiering af indretning og design
af koncertsalen, budgetteret til 22 mio. kr., hvorfor der ansøges om 11 mio.
kr. fra Københavns Kommune. Støtten skal mindske rentebyrden og dermed sikre,
at tilskudskronerne går direkte til musik og ikke til afdrag på lån.
Da der ikke er afsat midler i Kultur- og Fritidsudvalgets budget,
må ansøgningen indstilles til afslag.
Økonomi
Der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med
indstillingen.
Videre proces
-
Bilag
1.1.
Ansøgning fra Vega af 6. november 2007
Carsten Haurum
/Merete
Evers Dewilde