Fokusområder 2008 - under Udviklingspuljen for børn og unge
Fokusområder 2008 - under Udviklingspuljen for børn og unge
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 20. december 2007
Afbud:
·
Sikandar Malik Siddique (sygdom)
Fraværende:
·
Bjarne Fey
Leslie
Arentoft var genindtrådt i Kultur- og Fritidsudvalget i stedet for Pia
Allerslev.
Frank
Hedegaard forlod mødet kl. 17.50 under punkt 6.
Leslie
Arentoft forlod mødet kl. 17.55 under punkt 6.
12. Fokusområder 2008 - under Udviklingspuljen for børn og unge(KFU 550/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Folkeoplysningsudvalget
skal tage stilling til fokusområder for 2008 under Udviklings-puljen for børn
og unge.
INDSTILLING
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget over for Kultur-
og Fritidsudvalget anbefaler, 1. at Børn og unge med særlige behov fortsætter som
fokusområde i 2008. Hensigten er at støtte et fysisk aktivt fritidsliv for
overvægtige børn og unge og andre børn og unge med særlige behov. 2. at Street kultur fortsætter som fokusområde i 2008. 3. at foreningsdrevne fitnesscentre udvælges som nyt
fokusområde i 2008. Hensigten er at styrke det frivillige foreningslivs
muligheder for at tilbyde medlemmerne fleksibel og funtionel træning. Retningslinjerne for hvert fokusområde fremgår af bilag
1. Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den
10. december 2007: Udvalget godkendte indstillingen. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20.
december 2007: Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Ifølge
retningslinjerne for tilskud fra Udviklingspuljen kan Kultur- og Fritidsudvalget
efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget vælge særlige fokusområder for
Udvik-lingspuljen. (Vedtaget i Borgerrepræsentationen den 31.maj 2007, BR
69/07)
Fokusområderne
for 2007 blev godkendt i Folkeoplysningsudvalget den 12. december 2006 og i Kultur-
og Fritidsudvalget den 18. januar 2007. Det blev vedtaget, at der under hvert
fokusområde mindst skulle anvendes 0,5 mio. kr.
Der
blev valgt to fokusområder: 1) Børn og unge med særlige behov og 2) Street
kultur. Det første fokusområde har haft få ansøgere, mens der på det andet
fokusområde har været stor søgning (bilag 2).
Forslag
til fokusområder for 2008 blev forelagt til beslutning på
Folkeoplysningsudvalgets møde den 24. oktober 2007. Sagen blev udsat til næste
møde (10. december 2007), og udvalget besluttede, at forvaltningen skulle
udarbejde et forslag til et nyt fokusområde om foreningsdrevne fitnesscentre.
FOKUS 1: Børn og unge med særlige behov
Kultur- og Fritidsforvaltningen
anbefaler, at fokusområdet Børn og unge
med særlige behov fortsætter i 2008 i sin nuværende form, da erfaringer fra
tidligere projekter viser, at det tager længere tid at rekruttere og fastholde
denne målgruppe, bl.a. fordi de ofte har ringe eller lidt erfaring med
foreningslivet. (Se "Erfaringsopsamling for projekter for
overvægtige børn og unge samt etniske minoritetspiger" 2005-2007)
Desuden er det hensigtsmæssigt,
at indsatsen fortsætter, da 1) der er stadig mange overvægtige og fysisk
inaktive børn og unge, hvor det kræver en ekstra indsats at få dem til at have et
fysisk aktivt fritidsliv, 2) der er indhentet en lang række værdifulde
erfaringer fra tidligere projekter omkring rekruttering og fastholdelse af
overvægtige og inaktive børn og unge i foreningslivet. Disse erfaringer er værd
at bygge videre på.
Endvidere er fokusområdet en åben
mulighed for foreningerne til målrettet at inkludere børn og unge, der
traditionelt ikke selv opsøger foreningslivet.
Endelig har fokusområdet reelt
kun varet ca. et halvt år, da det først blev vedtaget den 31. maj 2007, hvor Borgerrepræsentationen
godkendte retningslinjerne for Udviklingspuljen, og dermed muligheden for valg
af fokusområder.
FOKUS 2: Street kultur
Kultur- og Fritidsforvaltningen
anbefaler, at fokusområdet Street kultur fortsætter
i 2008 i sin nuværende form. Der har været stor søgning til området, og der er
i 2007 brugt 914.450 kr. (se bilag 2).
På trods af, at der ikke har
været krav om, at initiativer skal tage udgangspunkt i eller kunne videreføres
i en folkeoplysende forening, har 6 af de 7 støttede projekter haft sit
udspring i det etablerede foreningsliv. Projekterne har derfor tilført flere
medlemmer til det etablerede foreningsliv.
FOKUS 3: Foreningsdrevne fitnesscentre
Kultur- og Fritidsforvaltningen
indstiller, at "Foreningsdrevne fitnesscentre" bliver et nyt fokusområde i
2008.
Ved foreningsbaseret fitness kan
foreningslivet tilbyde medlemmerne aktiviteter, som tilgodeser det voksende
behov for fleksibel og funktionel træning.
Fitness som motionsform
tilgodeser i dag danskernes stadig stigende ønske om målrettet, effektiv og
funktionel træning, som på fleksibel vis kan dyrkes, når det passer ind i
hverdagslivet. Forskning på fitnessområdet viser, at disse faktorer er primære
årsager til, at fitness som motionsform har markant fremgang i disse år - både på
kommerciel basis og i foreningsregi.
I dag dyrker ca. 370.000 danskere
fitness, hvoraf cirka 330.000 gør det i kommercielle fitnesscentre, som primært
er koncentreret i de større, danske byer. Foreningsbaseret fitness er derimod
mere forankret uden for de større byer.
De Danske Gymnastik og
Idrætsforeninger (DGI) har de seneste år indført fitness som foreningsbaseret
motionsform, og idrætsorganisationen oplever en markant udvikling på området
samt en stigende interesse fra medlemmerne.
Omkring 40.000 dyrker fitness i et af DGI's 100
foreningsbaserede træningscentre og træningskulturhuse, der p.t. er i Danmark. DGI vil inden for de næste 10 år årligt etablere 10 nye
centre i Danmark.
Ligeledes vil Danmarks
Idræts-forbund i 2008 fokusere på mulighederne inden for fitnessområdet som led
i fastholdelse af de unge inden for idrætten.
Ved at udpege foreningsbaseret
fitness som fokusområde får foreningslivet mulighed for at tilbyde tilsvarende
fleksibel og funktionel træning indenfor rammerne af den frivillige
foreningsverden.
ØKONOMI
Overordnet er der ingen
økonomiske konsekvenser, da midlerne til fokusområderne allerede indgår i
Udviklingspuljen. Fokusområde 3 forventes dog at få konsekvenser for den
ordinære ramme for driftstilskud.
VIDERE PROCES
Beslutningen om Udviklingspuljens
fokusområder vil gælde for 2008. Markedsføring af fokusområder vil ske via
kommunens hjemmeside, nyhedsbreve og via relevante netværk.
BILAG
1. Forslag til retningslinjer for fokusområder 2008.
2.
Samlet forbrug under fokusområderne i 2007.
Carsten Haurum
/Mads
Kamp Hansen