Mødedato: 20.12.2007, kl. 16:00

Renovering og genopstilling af skulpturen Havhesten i Øbro-Hallen

Renovering og genopstilling af skulpturen Havhesten i Øbro-Hallen

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 20. december 2007

 

Afbud:

·        Sikandar Malik Siddique  (sygdom)

 

Fraværende:

·        Bjarne Fey

 

 

 

Leslie Arentoft var genindtrådt i Kultur- og Fritidsudvalget i stedet for Pia Allerslev.

 

Frank Hedegaard forlod mødet kl. 17.50 under punkt 6.

Leslie Arentoft forlod mødet kl. 17.55 under punkt 6.

 

 

11.      Renovering og genopstilling af skulpturen Havhesten i Øbro-Hallen(KFU 553/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Øbro-Hallens brugerbestyrelse ansøger om et tilskud på 350.000 kr. til delvis dækning af udgiften til renovering og genopstilling af en skulptur, der i perioden 1932 til 1953 var opstillet i hallen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget afslår ansøgningen om 350.000 kr. til medfinansiering af udgiften til renovering og genopstilling af skulpturen.

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. december 2007:

På forslag fra Martin Geertsen blev sagen henvist til forhandlingerne om budget 2009.  

 

Problemstilling

Øbro-Hallens brugerbestyrelse har ved brev af 8. november 2007 søgt om 350.000 kr. til medfinansiering af renoveringen af en skulptur, udført af Paul Gauguin, kaldet Havhesten.

 

Skulpturen blev ødelagt ved et uheld i 1953, og resterne har siden været opbevaret på et museumslager. Ifølge brugerbestyrelsens formand hører skulpturen hjemme i Øbro-Hallen og bør derfor renoveres og genopstilles. Den samlede udgift er anslået til 875.000 kr. Der er ikke afsat midler hertil på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2008.

 

Løsning

Baggrund

Ny Carlsbergfondet forærede i 1932 skulpturen som en gave til hallen. Kort tid efter opstillingen modtog Øbro-Hallen fra fondet yderligere 4 statuer, som fortsat er opstillet i hallen.

 

Ny Carlsbergfondet vil betale halvdelen af renoveringsudgiften, hvis der kan findes finansiering af den anden halvdel.

 

Brugerbestyrelsens formand har den 12. juni 2007 holdt et møde med borgmester Martin Geertsen, hvor konklusionen blev, at brugerbestyrelsen kan bruge af sine egne midler, der for perioden 2007-2009 udgør 516.000 kr., til renoveringen.

 

Brugerbestyrelsen har besluttet at ville anvende 87.500 kr. af sin pulje til renoveringen og foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et tilskud på 350.000 kr., svarende til 40 % af udgiften. Dette vil efterlade tilstrækkelige midler af brugerbestyrelsespuljen til øvrige formål.

 


Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger

Opstillingen har alene en vis kulturel betydning, men har intet at gøre med svømmehallens faktiske anvendelse.

 

Forvaltningen, Fritid & Idræt og Kunst & Kultur, har ikke disponible midler til at afholde udgiften på 350.000 kr.

 

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser knyttet til denne indstilling.

 

Videre proces

-

 

BILAG

Ingen

 

         Carsten Haurum                             

                                                                  /Mads Kamp Hansen

 


 

Til top