Vandkulturhus i Valby - ny udbudsform mm.
Vandkulturhus i Valby - ny udbudsform mm.
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 20. december 2007
Afbud:
·
Sikandar Malik Siddique (sygdom)
Fraværende:
·
Bjarne Fey
Leslie
Arentoft var genindtrådt i Kultur- og Fritidsudvalget i stedet for Pia
Allerslev.
Frank
Hedegaard forlod mødet kl. 17.50 under punkt 6.
Leslie
Arentoft forlod mødet kl. 17.55 under punkt 6.
10. Vandkulturhus i Valby - ny udbudsform mm.(KFU 571/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
På baggrund af en undersøgelse af byggemarkedet og kommunens
store fokus på energiforbrug, når der bygges nye faciliteter, skal Kultur- og
Fritidsudvalget (KFU) tage stilling til ændring af udbudsform og inkorporering
af energibesparende foranstaltninger i programtilpasningsfasen.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur-
og Fritidsudvalget beslutter at anvende fremskudt hoved/ storentrepriseudbud
ved udbud af vandkulturhuset i Valby 2. at Kultur-
og Fritidsudvalget tager den nye tidsplan for etableringen af et vandkulturhus
i Valby til efterretning 3. at Kultur-
og Fritidsudvalget tager forslag om inkorporering af energibesparende foranstaltninger i
programtilpasningsfasen til efterretning. Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. december 2007: Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
I 2006 udskrev KFU en konkurrence om vandkulturhuset i
Valby, som blev sendt i EU udbud, hvor totalentreprenører blev indbudt til at
deltage. Der kom kun et tilbud, som af dommerkomitéen ikke blev anset for godt
nok. KFU besluttede derfor den 29. marts 2007 at aflyse udbuddet (KFU
187/2007).
Årsagen til den lave deltagelse var primært, at
byggebranchen har haft fuld kapacitet (ordretilgang), hvorfor entreprenørvirksomheder
ikke har været villige til at påtage sig svømmebadsprojekter, som i branchen
betegnes som problematiske og yderst risikable.
Udbuddet viste samtidig, at det afsatte beløb til
vandkulturhuset ikke var tilstrækkeligt. På den baggrund blev der afsat ekstra
20 mio. kr. til projektet ved vedtagelsen af budget 2008.
En af forvaltningen iværksat markedsundersøgelse har
samtidig vist, at en anden udbudsmetode formentlig vil tiltrække flere
budgivere.
Konklusionen på undersøgelsen viser således, at entreprenørerne
vil være interesserede i at byde på en stor- eller hovedentreprise, og at
entreprenørerne ønsker, at bygherren/ kommunen har det fulde ansvar for
projekt- og kvalitetsspecifikation (hovedprojektet).
Løsning
Udbudsform
På den baggrund foreslår forvaltningen, at udbudsformen for vandkulturhuset
i Valby ændres til et fremskudt hoved/storentrepriseudbud. I denne udbudsform
vælges en totalrådgiver alene ud fra en vurdering af de bydendes krav til
honorar, deres kompetence og erfaring – uden en konkurrence baseret på indkomne
projektforslag.
Udbuddet og valg af totalrådgiver forestås af forvaltningen
(bestillerenheden og Københavns Ejendomme).
Energibesparelser
I forhold til det sidste udbud på vandkulturhuset har såvel Københavns Kommune
som Staten formuleret ambitiøse energipolitiske mål, som nye vandkulturhus bør
forsøge at opfylde. Det gælder både energibesparende og CO2 fortrængende
foranstaltninger.
Udgangspunktet er dog, at ekstraudgifter til
energibesparelser mv. må tilføres projektet som finansiering ud over det, der
nu ligger i bevillingsrammen. Københavns Ejendomme vil i den forbindelse se på
mulighederne for at få ekstern finansiering.
EU's Concerto II plan, som Teknik- og Miljøudvalget har
givet sin principielle opbakning, indeholder bl.a. forslag om at bygge et
pillefyr til delvis forsyning med varme og el på en CO2 neutral måde. EU-planen
og dens forslag vil blive søgt inddraget i planlægningen og den indledende
projekteringsproces.
Tidsplan
Ingeniørfirmaet Lemming & Eriksson har udarbejdet en tidsplan for projektet
med start i januar 2008 og med en forventet åbning af vandkulturhuset medio
2011 (bilag 2).
Baggrunden for den senere åbning er primært ændringen af
udbudsform og de ekstra undersøgelser, som forvaltningen har måttet foretage i
den forbindelse.
Hertil skal lægges tid til afklaring af finansieringen af
særlige energibesparende tiltag, som ikke kan finansieres inden for den
bevillingsmæssige ramme.
Helhedsplan for Valby
Idrætspark
Vandkulturhuset skal etableres i
Det forventes, at der findes midler til konsulentydelser i
forhold til endeligt at afklare 1) en fordeling og volumen af bygningerne
(idræt, boliger, erhverv), 2) økonomien i projektet (business case), 3)
miljøkravenes begrænsninger for byggeriet (støj, lys) og 4) hvordan gode
trafikale løsninger og parkering sikres for de forskellige funktioner i
området.
Dermed skulle der være basis for at færdiggøre
helhedsplanen og dernæst få den politisk behandlet medio 2008.
Økonomi
I 2004 blev der afsat 80 mio. kr. til et vandkulturhus i
Valby, som senere er blevet p/l fremskrevet til 89,1 mio. kr. Derudover blev
der afsat 20 mio. kr. til projektet i budget 2008. Den samlede bevilling på i
alt 109,1 mio. kr. forventer forvaltningen at indstille til udmøntning i 2008.
Videre proces
Konkurrenceprogr
ammet for vandkulturhuset revideres, så det
tilpasses den nye udbudsform mm. Vandkulturhuset forventes sendt i udbud i 1.
halvår af 2008, se tidsplanen i bilag 2.
Københavns Ejendomme vil snarest muligt begynde arbejdet med
at undersøge mulige energibesparende foranstaltninger og deres finansiering.
Forvaltningen forventer på den baggrund at komme med en
indstilling om udmøntning af bevilling mm. til KFU i efteråret 2008.
Bilag
1. Notat fra Lemming & Eriksson af 27.
november 2007
2. Tidsplan vedr. Vandkulturhuset i Valby
3. Tidsplan vedr.
Helhedsplan for Valby Idrætspark
/