Forlængelse af uopsigeligheden for udlejning af Svanemølleanlægget til B93 samt udlejning af Gunnar Nu Hansens Plads 11 til Sparta
Forlængelse af uopsigeligheden for udlejning af Svanemølleanlægget til B93 samt udlejning af Gunnar Nu Hansens Plads 11 til Sparta
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 20. december 2007
Fraværende
Sager til beslutning
8. Forlængelse af uopsigeligheden for udlejning af Svanemølleanlægget til B93 samt udlejning af Gunnar Nu Hansens Plads 11 til Sparta(KFU 573/2007)
Som led i en helhedsløsning for idrætten på Østerbro indstilles uopsigeligheden for B93's lejemål på Svanemølleanlægget forlænget, og det areal, hvorpå B93's tennishal ligger, udlejet til Sparta.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over
for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at uopsigelighedsperioden i lejekontrakten af 7.
november 1994 vedrørende Svanemølleanlægget, oprindeligt indgået mellem
Københavns Idrætsanlæg og Boldklubben 1893, forlænges med 20 år, således at
den tidligst kan opsiges af Københavns Kommune pr. 15. november 2040 2. at arealet beliggende Gunnar Nu Hansens Plads 11,
matr.nr. 4378 af Udenbys Klædebo Kvarter, hvorpå B93's tennishal er placeret,
udlejes til Sparta med en uopsigelighedsperiode på 30 år fra lejemålets
begyndelse, som skal være fra udgangen af den måned, hvori
Borgerrepræsentationen måtte godkende indstillingen. |
Problemstilling
Som led i en helhedsløsning for idrætten på Østerbro har B93
og Sparta indgået en aftale om, at B93 overdrager tennishallen på Gunnar Nu
Hansens Plads til Sparta. Hallen, som Sparta for egen regning agter at ombygge
til atletikformål, er placeret på kommunens ejendom. Overdragelsen er gjort
betinget af, at Borgerrepræsentationen godkender denne indstilling.
For at kunne optage 30-årige lån til byggeriet, skal B93
være sikret lejemålet til arealet på Svanemølleanlægget i mindst 30 år. Da den
nuværende lejekontrakt kan opsiges til fraflytning den 15. november 2020, har
klubben søgt om en forlængelse af uopsigelighedsperioden.
Løsning
Den gældende lejekontrakt, hvorved B93 lejer grunden under tennishallen på Gunnar Nu Hansens Plads af Københavns Kommune, ophører, og i stedet udlejes grunden til Sparta, på tilsvarende vilkår som i den hidtidige lejekontrakt, fra tidspunktet for overdragelsen mellem de to klubber, hvilket ifølge klubbernes indbyrdes aftale skal finde sted ved udgangen af den måned, hvori denne indstilling godkendes af Borgerrepræsentationen. Der aftales 30 års uopsigelighed i lejekontrakten fra Københavns Kommunes side, for at Sparta kan optage de fornødne lån i forbindelse med ombygningen.
For at understøtte den ønskede udvikling af idrætten på
Østerbro forlænges den aftalte uopsigelighed i lejekontrakten for
Svanemølleanlægget fra Københavns Kommunes side med 20 år, så den tidligst kan
opsiges pr. 15. november 2040. Dette vil give B93 den fornødne tidsmæssige
sikkerhed i forbindelse med optagelse af lån til den nye tennishal
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med
indstillingen.
Videre proces
Sagen skal videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
Ingen
Carsten Haurum
/Mads
Kamp Hansen