Renovering og genopstilling af skulpturen Havhesten i Øbro-Hallen
Renovering og genopstilling af skulpturen Havhesten i Øbro-Hallen
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 20. december 2007
Fraværende
Sager til beslutning
11. Renovering og genopstilling af skulpturen Havhesten i Øbro-Hallen(KFU 553/2007)
Øbro-Hallens brugerbestyrelse ansøger om et tilskud på 350.000 kr. til
delvis dækning af udgiften til renovering og genopstilling af en skulptur, der
i perioden 1932 til 1953 var opstillet i hallen.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur-
og Fritidsudvalget afslår ansøgningen om 350.000 kr. til medfinansiering af
udgiften til renovering og genopstilling af skulpturen. |
Problemstilling
Øbro-Hallens brugerbestyrelse har ved brev af 8. november
2007 søgt om 350.000 kr. til medfinansiering af renoveringen af en skulptur,
udført af Paul Gauguin, kaldet Havhesten.
Skulpturen blev ødelagt ved et uheld i 1953, og resterne har
siden været opbevaret på et museumslager. Ifølge brugerbestyrelsens formand
hører skulpturen hjemme i Øbro-Hallen og bør derfor renoveres og genopstilles.
Den samlede udgift er anslået til 875.000 kr. Der er ikke afsat midler hertil
på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2008.
Løsning
Baggrund
Ny Carlsbergfondet forærede i 1932 skulpturen som en gave
til hallen. Kort tid efter opstillingen modtog Øbro-Hallen fra fondet
yderligere 4 statuer, som fortsat er opstillet i hallen.
Ny Carlsbergfondet vil betale halvdelen af
renoveringsudgiften, hvis der kan findes finansiering af den anden halvdel.
Brugerbestyrelsens formand har den 12. juni 2007 holdt et
møde med borgmester Martin Geertsen, hvor konklusionen blev, at
brugerbestyrelsen kan bruge af sine egne midler, der for perioden 2007-2009
udgør 516.000 kr., til renoveringen.
Brugerbestyrelsen har besluttet at ville anvende 87.500 kr.
af sin pulje til renoveringen og foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget
bevilger et tilskud på 350.000 kr., svarende til 40 % af udgiften. Dette vil
efterlade tilstrækkelige midler af brugerbestyrelsespuljen til øvrige formål.
Kultur- og
Fritidsforvaltningens bemærkninger
Opstillingen har alene en vis kulturel betydning, men har
intet at gøre med svømmehallens faktiske anvendelse.
Forvaltningen, Fritid & Idræt og Kunst & Kultur, har
ikke disponible midler til at afholde udgiften på 350.000 kr.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser knyttet til denne
indstilling.
Videre proces
-
BILAG
Ingen
Carsten Haurum
/Mads
Kamp Hansen