Mødedato: 20.11.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Fordeling af restmidler fra udvalgets ikke-prioriterede midler 2014

Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og evt. udmønter ikke-prioriterede midler på Budget 2014.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
  1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og evt. udmønter ikke-prioriterede midler i 2014, og
  2. at der anvises dækning for beløbet på Kultur- og Fritidsudvalgets driftsbevilling Kultur- og Fritid, funktion 3.35.64.1 - Andre kulturelle opgaver.

Problemstilling

Der er i 2014 ubrugte midler på 1,635 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets driftsbevilling Kultur- og Fritid, funktion 3.35.64.1 - Andre kulturelle opgaver.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en uprioriteret liste over projekter, der i 2014 enten ikke har modtaget støtte eller ikke modtaget fuld støtte - og som kan støttes i 2014. Projekter, der allerede er afviklet, er ikke medtaget.

Listen indeholder:

Ansøgning

Emne

Ansøgt/kr.

Tidl. tilskud/kr.

Kulturanstalten/kulturhuset Karens Minde

Toårig forsøgsordning i Sydhavnen

1.500.000

0

Den Frie Udstilling

Drift 2015

1.400.000

0

Etablering og opstart af det kreative kollektiv RumOs

Etablering

199.625

100.000

Historiske dage 2015

Festival

300.000

200.000

Spillestedet Stengade

Ventilation

388.000

194.000

Visit Tingbjerg 2015

Kunstfestival

350.000

100.000

EM i standarddans 2015

EM

200.000

100.000

ArtMoney

Kulturprojekt

222.250

0

Børne- og ungekulturpiloterne 2015

Boligsocialt kulturprojekt

1.280.000

300.000 i budget 2015

Poesiens Hus

Drift 2015

420.000

 0

Foreningen Flydende By

Flydende Kursuscenter

200.000

80.000

Öresundskomiteen

Kulturpas Øresund

100.000

0

Christianhavns Idrætsklub

Badefaciliteter

100.000

0

Pumpehuset

Ventilation og lydisolering

1.500.000

0


Tidligere tilskud - angiver hvor meget der tidligere måtte være afsat til projektet i Kultur- og Fritidsudvalget.

Det bemærkes, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke har været i dialog med alle projekter om, hvorvidt yderligere tilskud kan anvendes helt i 2014 og 2015.

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at eventuelle restbeløb overføres til øget materialeindkøb på kommunens biblioteker.

Økonomi

Der anvises dækning for 1,635 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets driftsbevilling Kultur og Fritid, funktion 3.35.64.1 - andre kulturelle opgaver.

Videre proces

Tilskuddene fra de ikke-prioriterede midler udbetales efter nærmere aftale mellem tilskudsmodtager og Kultur- og Fritidsforvaltningen.


Carsten Haurum/


                                                            Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2014:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen til den 18. december 2014.
Til top