Mødedato: 20.11.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Klubhus i Mimersparken
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til et forslag til et ændret projekt vedrørende klubhusbyggeriet i Mimersparken.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om, at klubhusbyggeriet i Mimersparken gennemføres som et fælles byggeri i samarbejde med Teknik- og Miljøudvalget og Lejerbo med en hertil ændret tidsplan til følge.
Problemstilling
Med 'Foreningspakken' i Overførselssagen 2012 - 2013 blev der afsat 3,0 mio. kr. i anlæg til en omklædningsfacilitet i Mimersparken. Det oprindelige sigte var, at huset skulle stå færdigt indenfor et år.
Der har efterfølgende vist sig muligheder omkring placering og sammenhæng til øvrige faciliteter i og omkring Mimersparken. Flere modeller er undersøgt og aktuelt sigtes der mod et fælles byggeri, der rummer både omklædning, kvartershus for Mjølnerparken og nærområdet samt lokaler til den bemandede legeplads i Mimersparken.

Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Lejerbo arbejder med en model, der samtænker omklædningsbygningen i Mimersparken, et kvartershus og støttefunktioner til den bemandede legeplads i et fælles hus. Med et sådant fælles byggeri vil det blive muligt at samle funktioner som kvartershus for lokale borgere, omklædning for brugerne af den nærliggende kunstgræsbane og lokaler/støttefunktioner til den bemandede legeplads i Mimersparken. Det giver mulighed for at opføre et markant større og mere synligt byggeri. Blandt de positive konsekvenser er både en bedre byggeøkonomi, samt at en stor del af aktiviteterne samles et sted. Det vil alt andet lige understøtte et trygt og sikkert miljø.
Det vil være Lejerbo, der står for anlægsprojektet. Målet er en bedre udnyttelse af de ressourcer, der er afsat til projektet og at skabe større sammenhæng mellem aktiviteterne i og omkring Mimersparken.
Økonomien i projektet
Lægger man de tre funktioner sammen i et fælles hus vil der være i alt 17,88 mio. kr. til rådighed til projektet. Heraf bidrager Lejerbo med 12,48 mio. kr., Kultur- og Fritidsudvalget med 3,0 mio. kr. og Teknik- og Miljøudvalget med 2,4 mio. kr.
Lejerbo, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har fået udarbejdet en skitse til et muligt fælles byggeri, der rummer de tre elementer. Dette er prissat til i størrelsesordenen 22 mio. kr. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt udestår et finansieringsbehov i størrelsesordenen 4 mio.kr. Konsekvensen er, at der enten skal spares på funktioner eller kvadratmeter. Alternativt skal der søges yderligere midler til realiseringen af projektet. Lejerbo har indledt drøftelser med Landsbyggefonden om finansieringsbehovet.
Det skal i øvrigt bemærkes, at Københavns Ejendommes prissætning af projektet er 35-40 mio. kr. Et beløb der ligger betydeligt over skønnet fra rådgiver. På den baggrund er der igangsat en yderligere, uvildig projektgennemgang. Heri indgår også en afklaring af de momsudfordringer der er, når boligselskaber bygger i samarbejde med en kommune. Projektet vil ikke blive sat i gang uden sikkerhed for den økonomiske ramme.
Midlertidig løsning for fodboldspillerne
Fodboldspillerne i Mimersparken har allerede ventet længe på en omklædningsfacilitet i nærheden af den nye bane. Derfor er det også aftalt mellem parterne, at der etableres midlertidige faciliteter til både omklædning og til den bemandede legeplads (er etableret pr. oktober 2014). Udgifterne hertil afholdes indenfor projektets ramme.
Tidsplanen
En samtænkning af kvarterhus, bemandet legeplads og omklædningsfaciliteter i et og samme hus vil få betydning for tidsplanen, idet der er tale om projektering og opførsel af et større byggeri.
Opføres der en selvstændig omklædningsbygning forventes denne at kunne stå klar medio 2015. Skal byggeriet koordineres på tværs betyder det, at huset forventes at åbne for brugerne medio 2016.
Den midlertidige omklædningsfacilitet kan imidlertid stå klar inden udgangen af januar 2015.

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes vil Kultur- og Fritidsforvaltningen fortsætte samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen og Lejerbo om en fælles løsning, hvor kvartershus, støttefunktioner til den bemandede legeplads og omklædningfaciliteter placeres i et fælles byggeri.
I givet fald vil Kultur- og Fritidsudvalget igen få forelagt projektet, når midlerne til realisering af dette skal udmøntes.

Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2014:
Indstillingen blev godkendt.
Indstillingen blev godkendt.