Behandling af Rapport om de kulturelle foreningers vilkår under folkeoplysningen i Københavns Kommune
Behandling af Rapport om de kulturelle foreningers vilkår under folkeoplysningen i Københavns Kommune
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 20. november 2003
19. Behandling af Rapport om de kulturelle foreningers vilkår under folkeoplysningen i Københavns Kommune
(KFU 352/2003)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Friti
dsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget
tager rapporten "De kulturelle foreningers vilkår i København" og de igangsatte
initiativer til efterretning,
at
Folkeoplysningsudvalget videresender rapporten til KFU til orientering.
Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 3. november 2003
Indstillingen tiltrådt.
Torsten Watt Boolsen bad om at få ført til referat,
at han havde
konstateret, at én af rapportens klare konklusioner var facilitetsproblematikken.
Han var ikke bekendt med egentlige seriøse tiltag for at løse denne problematik
og understregede, at rapporten ikke måtte blive en "sovepude". Kulturen
er dårligt organiseret og politikerne bliver nødt til at vise et ansvar for området.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2003
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
På Folkeoplysningsudvalgets seminar den 7.- 8. juni 2002
fremlagde forvaltningen et notat om de kulturelle foreninger, som får tilskud
efter folkeoplysningsloven, til drøftelse i udvalget. I notatet blev der givet
nogle bud på, hvordan de kulturelle foreningers situation er i Københavns
Kommune i forhold til folkeoplysningsloven.
På baggrund af drøftelserne på seminaret besluttede
Folkeoplysningsudvalget på mødet den 6. november 2002 at gennemføre en analyse
af de kulturelle foreningers vilkår for at få et samlet overblik over området.
Analysen skulle foretages med henblik på at vurdere behovene og
udviklingsmulighederne for de kulturelle foreninger under folkeoplysningen i
København.