Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. november 2003

 

 

Sager til beslutning

 

19.      Behandling af Rapport om de kulturelle foreningers vilkår under folkeoplysningen i Københavns Kommune

(KFU 352/2003)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget tager rapporten "De kulturelle foreningers vilkår i København" og de igangsatte initiativer til efterretning,

at Folkeoplysningsudvalget videresender rapporten til KFU til orientering.

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 3. november 2003

Indstillingen tiltrådt.

Torsten Watt Boolsen bad om at få ført til referat,

at han havde konstateret, at én af rapportens klare konklusioner var facilitetsproblematikken. Han var ikke bekendt med egentlige seriøse tiltag for at løse denne problematik og understregede, at rapporten ikke måtte blive en "sovepude". Kulturen er dårligt organiseret og politikerne bliver nødt til at vise et ansvar for området.   

 

 

 

RESUME

På Folkeoplysningsudvalgets seminar den 7.- 8. juni 2002 fremlagde forvaltningen et notat om de kulturelle foreninger, som får tilskud efter folkeoplysningsloven, til drøftelse i udvalget. I notatet blev der givet nogle bud på, hvordan de kulturelle foreningers situation er i Københavns Kommune i forhold til folkeoplysningsloven.

På baggrund af drøftelserne på seminaret besluttede Folkeoplysningsudvalget på mødet den 6. november 2002 at gennemføre en analyse af de kulturelle foreningers vilkår for at få et samlet overblik over området. Analysen skulle foretages med henblik på at vurdere behovene og udviklingsmulighederne for de kulturelle foreninger under folkeoplysningen i København.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

På Folkeoplysningsudvalgets seminar den 7.- 8. juni 2002 fremlagde forvaltningen et notat om de kulturelle foreninger, som får tilskud efter folkeoplysningsloven, til drøftelse i udvalget. I notatet blev der givet nogle bud på, hvordan de kulturelle foreningers situation er i Københavns Kommune i forhold til folkeoplysningsloven.

På baggrund af drøftelserne på seminaret besluttede Folkeoplysningsudvalget på mødet den 6. november 2002 at gennemføre en analyse af de kulturelle foreningers vilkår for at få et samlet overblik over området. Analysen skulle foretages med henblik på at vurdere behovene og udviklingsmulighederne for de kulturelle foreninger under folkeoplysningen i København.

Undersøgelsen skulle beskrive de forskellige aktivitetsområder, der udfoldes i foreningerne og det kulturelle vækstlag samt belyse de økonomiske og lokalemæssige vilkår for aktiviteterne. Endvidere var det målet at belyse, hvordan der gennem private initiativer igangsættes kulturelle aktiviteter i det lokale vækstlag og foreningslivet, og hvordan aktiviteterne organiseres. Herunder ønskede Folkeoplysningsudvalget at få vurderet, om der er barrierer i forhold til disse initiativer i den måde folkeoplysningsloven administreres på, og hvordan folkeoplysningsområdet kan være med til at støtte private initiativer til kulturel udfoldelse i lokalområderne. Undersøgelsen skulle munde ud i en rapport.

Oplægget fra Folkeoplysningsudvalget om at gennemføre en undersøgelse af de kulturelle foreningers vilkår blev drøftet i Kultur- og Fritidsforvaltningen med henblik på at sikre en tværgående koordinering af bestræbelserne på at styrke kulturlivet. På denne baggrund foreslog forvaltningen, at kulturundersøgelsen indgår som en selvstændig del af en samlet strategi for udvikling af kulturlivet i København.

 

RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER & IGANGSATTE INITIATIVER

Rapporten "De kulturelle foreningernes vilkår i København" er en beskrivelse og analyse af de kulturelle foreninger og aktivitetsgruppers vilkår i København. Rapportens afsnit behandler 4 hovedproblemstillinger, nemlig kulturlivets organiseringsformer, tilskudsmuligheder, rådgivningsmuligheder og faciliteter. Desuden omhandler rapporten en række problemstillinger, som knytter sig til disse områder.

Rapportens konklusioner og anbefalinger bygger på et datamateriale, som er indsamlet i 3 faser. For det første er der udarbejdet en stor spørgeskemaundersøgelse blandt de kulturelle foreninger og aktivitetsgrupper i København. Spørgeskemaet blev udsendt til 399 foreninger og aktivitetsgrupper. Af dem svarede 165 på spørgeskemaet og 77 svarede, at spørgeskemaet ikke var relevant for dem, eller at de ikke lavede aktiviteter mere. Efterfølgende er der lavet kvalitative interviews med 11 repræsentanter fra kulturlivet. Endeligt har 18 repræsentanter fra kulturlivet og 4 ansatte i Fritid & Idræt deltaget i et 2-dags seminar om kulturforeningernes vilkår i København.

Rapportens konklusioner og anbefalinger bringes i en sammenfattet form nedenfor.

1. ORGANISERING

Når man taler om kulturlivets organiseringsformer, er det vigtigt at holde sig for øje, at kulturlivet organiserer sig meget forskelligt. Dette gør sig gældende både i deres aktiviteter, i måden hvorpå de opbygger foreningerne og i hele deres fundament og udtryksform. Nogle foreninger har en meget traditionel foreningsopbygning med et repræsentativt demokrati - med en fast deltagerkreds og kontinuerlige aktiviteter. Andre er netværksbaserede og projektorganiserede, hvor organiseringen er tilpasset aktiviteten, som fx er enkeltstående og afgrænset. Samtidig hersker der en dialogbaseret indflydelse, hvor det som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt og velegnet, at beslutninger tages på årlige generalforsamlinger og af en valgt bestyrelse.

 

De fleste aktiviteter er foreningsorganiserede, men beslutninger kan godt tages af andre end generalforsamling og bestyrelse!

Spørgeskemaundersøgelsen viser entydigt, at kulturlivet har valgt at organisere sig som vedtægtsbaserede foreninger. Hele 94,5 % af foreningerne svarer, at de har nedskrevne vedtægter. Dette til trods for, at 46 % ikke p.t. får tilskud fra hverken folkeoplysningsloven eller Udviklingspuljen for børn og unge.

Der er stor forskel på, hvor beslutningerne bliver truffet. Mange giver til kende, at beslutningerne bliver truffet af menige medlemmer og enkeltpersoner. Dvs. der hvor aktiviteten typisk udøves. På den måde har mange umiddelbart traditionelt organiserede foreninger inkorporeret princippet om "de aktives demokrati" fra de mere netværksbaserede og projektorganiserede aktivitetsgrupper. Det at være organiseret som en forening og have nedskrevne vedtægter er således ikke ensbetydende med, at beslutningerne udelukkende bliver truffet i bestyrelsen og ved den årlige generalforsamling. Den ene organiseringsform udelukker ikke den anden. Man kan snarere tale om, at der er en blanding af direkte demokratiformer, som fungerer internt i og sideløbende med et repræsentativt demokrati, hvilket ikke adskiller sig nævneværdigt fra øvrige folkeoplysende foreninger.

I forhold til det fremtidige arbejde er det således vigtigt, at der i sagsbehandlingen og rådgivningen af de kulturelle foreninger lægges mere vægt på, at der kan arbejdes med forskellige demokratiformer i foreningerne. Dette betyder, at foreningerne ikke udelukkende behøver at have et repræsentativt demokrati. Men fx både kan have en valgt ledelse og/eller månedsmøder, hvor der er tale om en mere direkte form for indflydelse fra medlemmerne. Foreningerne kan dermed i størst muligt omfang selv definere, hvad der er medlemsdemokratisk i deres forening. 

Desuden kan foreningerne i større udstrækning rådgives om mulige alternative organiseringsformer, der tilgodeser både netværksorganisering og demokratikravene i folkeoplysningsloven.

 

Det er administrativt besværligt at være en forening

Det opleves generelt som tidskrævende og besværligt at skulle organisere sig som en forening. Der hersker en forståelse af, at der er meget administrativt arbejde forbundet hermed. Mange er skeptiske i forhold til, om foreningsorganiseringen giver aktiviteten et løft, eller om det er en nødvendighed for at kunne modtage økonomisk tilskud.

 

Anbefalinger & igangsatte initiativer

 

Fælles forum for idéudvikling, vidensdeling og politikformulering

Styregruppen anbefaler, at der oprettes et fælles forum for kulturforeningerne i København.

Formålet med et fælles forum er at skabe et talerør og et mødested, hvor foreningerne kan mødes og udveksle erfaringer og ressourcer samt dele viden. Desuden vil forummet kunne være en aktiv medspiller i udviklingen af kommunens kulturtilbud.

Som et led i processen kan der oprettes en fælles internetportal, så kulturforeningerne interaktivt kan udveksle erfaringer og viden. Internetportalen kan desuden holde debatten om kulturforenin gernes udvikling i gang.

Det første arbejde med et fælles forum er taget i forbindelse med afviklingen af seminaret. Dette arbejde bør understøttes af konsulentbistand fra Fritid & Idræt, evt. i form af en koordinatorfunktion for forummet.

Den 15. august blev der holdt et stiftende møde i Københavns Kulturforum. Rytmisk Musik Danmark og Dansk Amatør Teater Samvirke har påtaget sig koordinatorfunktionen i samarbejde med konsulentfunktionen i Fritid & Idræt. Københavns Kulturforum vil holde cafémøder en gang i kvartalet med aktuelle temaer på dagsordenen. Desuden vil forummet koordinere initiativer på tværs af kulturforeningerne i København. Københavns Kulturforum er åben for alle kulturforeninger i København.

 

Ansatte i foreningerne – fælles administration

Styregruppen anbefaler, at kulturforeningerne i større udstrækning undersøger og diskuterer muligheder og fordele ved en fælles administration. Hvis flere foreninger går sammen, kan de i fællesskab ansætte en person til at varetage den daglige administration af fx medlemsregistrering, bogføring/regnskab mv. Derved kan foreningerne i større udstrækning koncentrere sig om at være aktivitetsudøvende og –udviklende. En fælles administration kunne derudover have en koordinerende og netværksskabende funktion i kulturmiljøet, som også efterspørges af foreningerne.

Dette er et forhold som må tages op i det fælles forum "Københavns Kulturforum" – da initiativet og ønsket skal komme fra foreningslivet. Konsulentfunktionen skal understøtte og rådgive om mulighederne.

 

 

2. TILSKUDSMULIGHEDER

Folkeoplysningsmidlerne er ikke det eneste oplagte sted for kulturforeningerne at få tilskud til deres aktiviteter. Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap 70 % af de foreninger, som modtager støtte fra Københavns Kommune[1], får støtte fra enten den ordinære folkeoplysningsstøtte eller fra Udviklingspuljerne for børn og unge & flygtninge/indvandrere. Derudover får kulturforeningerne støtte fra andre af Københavns Kommunes støtteordninger til kulturlivet. Her er det primært puljerne i Kunst & Kultur, nemlig Lokalkulturpuljen (7,4 %) og Ungepuljen (5,2 %), som støtter kulturprojekter. Mere overraskende er det, at 31 % af de adspurgte foreninger svarer, at de ikke får støtte fra Københavns Kommune. Undersøgelsen kan ikke give svar på, hvor aktiviteterne så får støtte fra, men det er tankevækkende, at næsten 1/3-del af alle foreningerne må finde andre midler end de kommunale støtteordninger.

 

Det er forholdsvist nemt at søge folkeoplysningsmidler

Der er en generel tilfredshed med ansøgningsskemaerne til støtte til folkeoplysende aktiviteter og til lån af offentlige lokaler. 69 % af de foreninger, som søger om lån af offentlige lokaler finder det nemt eller meget nemt. Samtidigt viser undersøgelsen, at 44 % af foreningerne, der søger om folkeoplysningsstøtte til børn og unge, finder det nemt eller meget nemt. 35 % svarer, at de hverken finder det nemt eller svært.

Flere udtrykker i interviewene og på seminaret, at de gerne så en anden sprogbrug i ansøgningsskemaerne, da de kan have svært ved at genkende sig selv i betegnelserne som fx "hold", "træning", "hytteleje" mv. Disse betegnelser signalerer i større udstrækning idræt og spejder end kulturaktiviteter, og de kan være med til at afholde kulturforeninger fra at forbinde deres aktiviteter med folkeoplysning.

Flere giver udtryk for, at det er problematisk, at man ikke kan søge om driftstilskud til lokaler, hvis man allerede har ansøgt om aktivitetstilskud. P.t. skal man vente til næste årlige ansøgningsfrist for at få tildelt driftstilskud. Dette besværliggør foreningernes adgang til at få egne lokaler til deres aktiviteter. 

 

Det kræver meget administrativt arbejde at søge midler

Der er en generel følelse af, at der er meget administrativt arbejde forbundet med at søge midler. Dette hænger sammen med, at det kan være svært at gennemskue, hvilke støttemuligheder der er, og hvor man kan få konkret rådgivning om disse.

 

 

 

Støtte til enkeltstående arrangementer/aktiviteter

Mange kulturforeninger nævner, at det kan være svært at opfylde kravet om kontinuerlige aktiviteter. Derimod er mange aktiviteter bundet op på enkeltstående projekter, som fx et teaterstykke, et rollespil, en festival eller en billedkunst-workshop/fernisering.

Rollespilsmiljøet nævner konkret, at de laver kontinuerlige aktiviteter for at opfylde kravet i forhold til folkeoplysningsloven, mens de ikke kan få støtte til deres primære aktivitet, nemlig selve rollespillet, som typisk forløber over en weekend 3-4 gange om året. Dvs. at de ikke får støtte til den aktivitet, som langt størstedelen af deres medlemmer deltager i.

 

Anderledes støttemuligheder, herunder revurdering af 25 års-reglen

Hele spektret af kulturforeninger, og i særdeleshed aktive i teater- og musikforeningerne giver udtryk for, at det er problematisk, at der sker et fradrag i driftsstilskuddet for medlemmer over 25 år. Det er unaturligt for mange kulturaktiviteter at skelne mellem medlemmer pga. alder, da aktiviteterne ikke naturligt er aldersopdelt, som fx spejder- og idrætsaktiviteter ofte er. Denne regel tvinger fx musikforeninger til at udelukke bands, som har musikere, der er over 25 år gamle. Hvis ikke de gør dette, vil det betyde en stor økonomisk nedgang i driftstilskuddet til deres lejemål, da der sker fradrag i driftstilskuddet, hvis mere end 10 % af medlemmerne i foreningen er over 25 år. Dermed kan der ske en dræning af foreningens mere erfarne medlemmer, som bevirker, at det kan være svært at finde nogen, som vil påtage sig et foreningsadministrativt ansvar.

 

Udviklingspuljen for børn & unge – en støtteform der tilgodeser kulturforeningernes ønsker

Foreningerne giver udtryk for, at de ønsker puljer, som er fleksible, har løbende ansøgningsfrister og er tilgængelige uden, at det er forbundet med administrativt besvær. Desuden ønsker de løbende rådgivning og supervision i forbindelse med projektet. Disse kriterier/ønsker opfylder Udviklingspuljen for børn & unge. Derfor er Udviklingspuljen en vigtig indgang for at tiltrække flere foreninger og aktiviteter til det folkeoplysende arbejde. Desuden er Udviklingspuljen unik i en tid, der bliver mere og mere præget af krav og styring i forbindelse med tildeling af tilskud til det frivillige foreningsarbejde.

 

Aftenskolerne er økonomisk trængte

Mange aftenskoler giver udtryk for, at deres økonomiske situation er blevet forværret. Dette skyldes primært revisionen af folkeoplysningsloven i 2002, der halverede støtten til lærerløn fra 2/3 til 1/3 af lærerlønsudgiften. Dermed oplever mange aftenskoler deres situation som værende trang.

 

Anbefalinger & igangsatte initiativer

 

Løbende ansøgningsfrister til driftstilskud

Styregruppen anbefaler, at det gøres muligt at søge om driftstilskud ved alle fire årlige ansøgningsfrister om folkeoplysningsstøtte til børn og unge. Derved tilgodeses foreninger, som finder egnede lokaler midt i et aktivitetsår. 

Fritid & Idræt har ændret den administrative praksis med hensyn til ansøgning om driftstilskud. Det er nu muligt at ansøge om driftstilskud ved alle de fire årlige ansøgningsfrister.

 

Støtte til enkeltstående projekter

Styregruppen anbefaler, at der undersøges muligheder for at støtte enkeltstående projekter og arrangementer. Dette kan evt. gøres ved at sammentænke tilskud fra folkeoplysningsmidlerne med de øvrige puljestøttemuligheder i Kultur- og Fritidsforvaltningen, som fx Ungepuljen og Lokalkulturpuljen. P.t. er det ikke muligt at tildele folkeoplysningsmidler til enkeltstående aktiviteter pga. nedlæggelsen af Start- & Udviklingspuljen (5 %-puljen) i forbindelse med den seneste lovrevision.

Der er ikke igangsat initiativer i den forbindelse.

 

Særlige tilskudsregler for kulturforeninger, herunder en revurdering af 25-årsreglen

Styregruppen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der undersøger muligheden for at lave særlige tilskudsregler for kulturforeninger, som ikke begrænser aktiviteter for medlemmer over 25 år. Det er ønskværdigt, at fradragsreglen for medlemmer over 25 år revurderes. Desuden kan arbejdsgruppen vurdere, om der er andre regler ved tilskudsadministrationen, der bør revideres, fx timetilskuddet. Det kunne vise sig, at det er mere hensigtsmæssigt at afskaffe timetilskuddet til kulturforeningerne, og i stedet hæve aldersgrænsen. Mange kulturforeninger giver udtryk for, at de ikke kan benytte sig af timetilskuddet, da deres aktiviteter ikke er holdorganiserede. Ligeledes kan arbejdsgruppen undersøge, hvorledes ansøgningsskemaerne kan tilpasses kulturforeningerne bedst muligt. 

Folkeoplysningsudvalget har nedsat en arbejdsgruppe som skal komme med forslag til administrative lettelser for de frivillige folkeoplysende foreninger, herunder 25-årsreglen. Arbejdsgruppen forventes at fremlægge forslag til folkeoplysningsudvalget primo 2004.

Fritid & Idræt har redigeret ansøgningsskemaerne for 2004 med henblik på at lette foreningernes arbejde ved ansøgning om aktivitets- og driftstilskud. Desuden er der taget højde for at synliggøre støttemuligheder for typiske aktiviteter i kulturelle foreninger.

3. RÅDGIVNINGSMULIGHEDER

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at foreningerne generelt er meget tilfredse med rådgivningen fra Fritid & Idræt. 77 % af de foreninger der har modtaget tilskud fra Fritid & Idræt oplever, at de har fået den nødvendige vejledning. Kun 2 % svarer, at de ikke har. Ligeledes svarer hele 82 %, at de føler, at Fritid & Idræt er til for foreningernes skyld. Så generelt må det konstateres, at tilfredshedsgraden er høj.

Aftenskolerne er også meget tilfredse med rådgivningen. 90 % svarer, at de har fået den nødvendige rådgivning i forbindelse med ansøgning. Og de oplever generelt, at de får den nødvendige hjælp.

Kigger man på analysen af interviewene og seminaret kan man dog se, at mange ønsker forbedringer af rådgivningsindsatsen til foreningerne. Mange af de interviewede og repræsentanterne på seminaret oplever, at det er problematisk, at der ikke er ét sted, hvor man kan få en generel rådgivning om støtte til kulturområdet.

Mange af de interviewede giver udtryk for, at det er svært at vide, hvor man skal gå hen for at få rådgivning om midler, foreningsdannelse osv. Derfor kunne man med fordel styrke synliggørelse af konsulentfunktionen. Dette vil styrke kendskabet til folkeoplysningslovens støttemuligheder til glæde for flere foreninger. Synliggørelsen kan bl.a. ske gennem et tættere samarbejde med kulturmiljøet, herunder deres landsorganisationer, så disse kan henvise til konsulentfunktionen i Fritid & Idræt.

Mange giver samtidig udtryk for, at det ville være optimalt og hensigtsmæssigt for foreningerne, hvis der var et samlet sted i København, man kunne henvende sig til, når man ville opstarte en forening eller lave et projekt, og at processen fra idé til handling på den måde blev så kort som muligt. De interviewede efterspørger et samlet overblik over og vejledning om, hvilke puljer der er at søge for kulturlivet.

 

Anbefalinger & igangsatte initiativer

 

En fælles rådgivning – Foreningernes hus

Styregruppen anbefaler, at konsulent- og rådgivningsfunktionen til kulturforeninger og initiativtagere samles på en fælles adresse. Derved skabes mulighed for at opsøge ét sted og få den nødvendige rådgivning. Dette skaber samtidig et foreningsmiljø, hvor der vil ske en udveksling af idéer forvaltnings- og foreningsrepræsentanter i mellem.

Der er i mange sammenhænge, i forbindelse med dataindsamlingen, blevet fremført et ønske fra foreningerne om en udbygning af rådgivningen fra forvaltningen til foreningslivet. Der er især et udtalt ønske om, at man, som forening eller kulturel initiativtager, kan henvende sig et sted for at få den nødvendige rådgivning. I øjeblikket kan det være ugennemskueligt for foreningerne at vide, hvor de kan få den rette rådgivning, når de vil igangsætte et nyt projekt.

 

I forlængelse af sammenflytningen af Kultur- og Fritidsforvaltningen i primo 2004 vil ønsket om en fælles adresse blive en realitet. Derved kan foreninger og andre initiativtagere få en kompetent rådgivning fra de forskellige medarbejdere i hhv. Fritid & Idræt og Kunst & Kultur. Desuden er der taget initiativ til et udbygget samarbejde og udveksling af vejledning mellem de kulturelle landsorganisationers konsulenter og konsulentfunktionen i Fritid & Idræt.

 

Redskabskurser – ja tak!

Styregruppen anbefaler, at Fritid & Idræt udbygger udbuddet af redskabskurser til foreningerne. Her tænkes bl.a. på kurser i bogføring og regnskab, samt kurser i foreningsorganisering, netværksdannelse og folkeoplysningslov.

Konsulentfunktionen i Fritid & Idræt vil i løbet af det næste halve år tilbyde foreninger kurser i 1) Regnskab/Bogføring/budgettering og 2) Folkeoplysningslov og foreningsorganisering. Desuden vil foreningerne få tilbud om at Fritid & Idræt laver specielle kursusforløb, såfremt foreningen kan stille med min. 12 deltagere.

 

Internetbaseret kommunikation

Styregruppen anbefaler, at den internetbaserede kommunikation udbygges for at skabe en mere direkte information og kommunikation mellem foreningsaktive og forvaltningen. Det skal kunne gøres muligt at tilmelde sig et e-nyhedsbrev, som automatisk bliver tilsendt interesserede med relevante oplysninger om tidsfrister, spændende puljer, kurser mv.

Initiativer med internetbaseret kommunikation indgår i Fritid & Idræts informationsgruppes arbejde, og vil blive undersøgt med henblik på en mulig implementering. Fritid & Idræts Nyhedsbrev kan i dag rekvireres ved at tilmelde sig en e-mailliste.

4. FACILITETER

Overordnet må det konstateres, at der er akut mangel på egnede faciliteter til de kulturelle foreninger i København. Manglen på egnede lokaler kan betegnes som foreningernes og aktivitetsgruppernes største problem.

 

Der mangler egnede faciliteter til kulturen

Gode faciliteter er grundlaget for gode og spændende kulturaktiviteter for børn og unge i København. I dag er det svært at finde egnede lokaler til kulturel udfoldelse. Independent-teatermiljøet ønsker et fælles øvested til udøvelse af deres aktiviteter. Der er p.t. meget få egnede lokaler til teaterudøvelse, og det er svært at få adgang til scener. Der er p.t. en arbejdsgruppe i teatermiljøet, der arbejder med at få etableret et teaterhus.

 

Den rytmiske musik har fået et stort skub fremad med oprettelsen af musikforeningen RUSK ved hjælp af kommunale midler, men musikerne står stadig i kø for at få øvelokaler, og er for det meste henvist til det private udlejningsmarked, som både er dyrt og af dårlig kvalitet. Udnyttelsen af kommunens bunkere og sikringsanlæg kunne med fordel udvides for at skabe mere plads til byens musikere. Det igangværende pilotprojekt[2] kan i den sammenhæng udvides, da bunkerne er velegnede offentlige faciliteter til primært musikøvelokaler. Desuden er udgiften til istandsættelse og efterfølgende drift meget lav.

Rollespilsmiljøet, som er et voksende aktivitetsområde i København, mangler på samme måde et fælles sted, hvor de kan samles, udveksle erfaringer og lave aktivitetssamarbejde.

De øvrige miljøer, som dans, billedkunst og multikultur efterspørger ligeledes egnede lokaler til deres aktivitetsudøvelse.

En oplevelse af manglende tilgængelighed i Kultur- og Medborgerhuse

Blandt kulturforeninger opleves der en manglende tilgængelighed til byens Kultur- og Medborgerhuse. Mange af disse huse indeholder faciliteter, som er velegnede til kulturelle aktiviteter. Det drejer sig om lokaler egnede til dans, teater, kor, rytmisk og akustisk musik samt billedkunst.

Det kan dog konstateres, at de foreninger, som søger om tid i Kultur- og Medborgerhusene inden den årlige ansøgningsfrist 1. marts, faktisk får tildelt tid i husene.[3] Der foregår i den forbindelse en prioritering af foreningerne i forhold til de ønsker og den profil som det enkelte Kultur- og Medborgerhus har. Hvis der sker en øgning i ansøgninger om lokaletid i Kultur- og Medborgerhusene, kan det betyde at den økonomiske ramme, som Fritid & Idræt har til at købe tid i husene, bør udvides.

 

Mere fleksibilitet i skolernes lokaler

33 % af kulturforeningerne benytter offentlige lokaler stillet til rådighed af Fritid & Idræt. Men skolernes faciliteter er ofte ikke foreningernes førsteprioritet. Dette skyldes bl.a., at det kan være svært at opbevare ting, og fordi lokalerne ikke altid egner sig til kulturelle aktiviteter. Desuden er det mange foreningers ønske at have en mere fleksibel adgang til lokalerne. Dette er ikke umiddelbart muligt på skolerne, da man typisk får tildelt et lokale et bestemt tidspunkt på en bestemt ugedag.

Private lejemål er dyre og dårlige

42 % af kulturforeningerne har indgået private lejemål til deres aktiviteter. Dette gøres for at få mere fleksibilitet og mulighed for at indrette lokalerne, så de egner sig til aktiviteterne. Men de private lejemål er ofte meget dyre og af en dårlig beskaffenhed. Fritid & Idræt har ikke mulighed for at tjekke lokalerne, inden der laves en lejeaftale mellem foreningen og udlejer. Derfor er aftalen udelukkende et anliggende mellem forening og udlejer. Fritid & Idræt dækker op til 75 % af lejeudgifterne til disse private lejemål og betaler i 2003 godt kr. 2.100.000 i driftsstøtte til kulturforeninger.

 

Anbefalinger & igangsatte initiativer

Egnede lokaler til kulturelle aktiviteter

Styregruppen anbefaler, at der igangsættes konkrete planer for at afhjælpe de kulturelle foreningers akutte behov for egnede faciliteter. I den forbindelse anbefales det konkret, at der laves en langsigtet plan, som tager højde for denne problematik. Det bør overvejes at oprette flere offentlige kultursteder i stedet for at betale driftsstøtte til private udlejere. Desuden vil et større udbud af egnede offentlige lokaler betyde, at efterspørgslen på private lejemål falder, hvorved udbuddet af private lokaler af en højere standard vil øges.

Følgende faciliteter bør overvejes nærmere:

1.      Udnyttelsen af kommunens bunkere og sikringsanlæg bør udvides for at skabe mere plads til byens musikere. Det igangværende pilotprojekt bør udvides, da bunkerne er velegnede offentlige faciliteter til primært musikøvelokaler. Desuden er udgiften til istandsættelse og efterfølgende drift meget lav.

2.      Muligheden for at benytte et eller flere Kultur- og Medborgerhuse primært til kulturelle foreningsaktiviteter bør undersøges. Dette bør ske i et tæt samarbejde og dialog med Kultur- og Medborgerhusene og Kunst & Kultur.

3.      Muligheden for at oprette mødefaciliteter/pavilloner på udvalgte skoler i København bør undersøges. Der mangler egnede fællesfaciliteter i forbindelse med benyttelsen af skolerne. Dette kunne afhjælpes ved særlige bygninger i tilknytning til skolerne. Disse kunne desuden være rammen for aktivitetssamarbejde mellem foreninger. Oprettelse af fælles mødefaciliteter på skoler vil have den sidegevinst, at der vil være en større gruppe af foreninger, der kunne have interesse i at bruge skolefaciliteterne. Dermed vil presset på lokaler i Kultur- og Medborgerhusene dæmpes, og der ville derved kunne opnås en bedre udnyttelse af faciliteterne overordnet set. Faciliteterne i Kultur- og Medborgerhusene vil kunne blive prioriteret til kulturelle aktiviteter, som ikke kan finde egnede lokaler på skolerne. Mange foreninger ønsker i dag at få lokaler i Kultur- og Medborgerhuse pga., at der findes et cafémiljø i forbindelse med disse. Dette ønske vil kunne blive opfyldt ved hjælp af mødefaciliteter/pavilloner på skolerne. 

4.      Muligheden for at benytte øvrige offentlige bygninger i København, fx Kødbyen, det gamle KUA mv. bør undersøges.

 

Styregruppen anbefaler, at de positive erfaringer fra RUSK-projektet inddrages i forbindelse med kommunale faciliteter til kulturelle foreninger, idet overbevisningen er, at RUSK-modellen med fordel kan kopieres til andre dele af kulturmiljøet.

Udvidelsen af bunkerprojektet afventer pilotprojektets evaluering ulti mo 2004. Muligheden for at udnytte et eller flere Kultur- og Medborgerhuse var indeholdt i Kunst & Kulturs debatoplæg om Fremtidens Kulturhuse, som blev behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. september 2003.

Der er p.t. ikke fundet nye egnede lokaler til Kulturforeningerne i København. 

Fleksibel booking af ledige lokaler via Internettet

Styregruppen anbefaler, at det gøres muligt at booke ledige offentlige lokaler via Internettet og dermed gøre adgangen mere fleksibel. I forbindelse med arbejdet med internetbaseret booking er det vigtigt at sikre, at man kan booke specifikke faglokaler, som fx musiklokaler, håndarbejdslokaler mv.

Anbefalingen indgår i forvaltningens arbejde med udvikling af en fælles fritidsportal i København. Fritid & Idræt er tovholder på dette projekt. 

Der laves opbevaringsfaciliteter på skolerne

Styregruppen anbefaler, at der oprettes opbevaringsmuligheder på skolerne. Det kunne fx være oprettelse af særlige skabe og sektioner for foreningsaktive. Der kunne også overvejes, om der kunne opstilles opbevaringscontainere på udvalgte skoler.

Der er ikke igangsat initiativer på dette område.

Adgang til Kultur- og Medborgerhusene bør undersøges nærmere, herunder fleksibel adgang

Styregruppen anbefaler, at foreningers adgang til faciliteter i Kultur- og Medborgerhusene undersøges og analyseres nærmere med henblik på at vurdere, om der sker en optimal udnyttelse af lokalerne. Der bør i analysen vurderes om foreningernes andel af tid i Kultur- og Medborgerhusene er tilstrækkelig, set i lyset af den generelle mangel på egnede lokaler til kulturelle foreninger. Det bør i den forbindelse vurderes, hvorvidt tildelingen af lokaler tilgodeser kulturelle aktiviteter for børn og unge.

Styregruppen anbefaler, at der laves en ordning, hvor der kan tildeles et bestemt antal timer i Kultur- og Medborgerhusene, som kan benyttes frit efter aftale mellem foreningerne og Kultur- og Medborgerhusene. Ordningen kunne være udformet som en form for klippekort, og dermed tilgodese foreningernes ønske om en mere fleksibel lokaleadgang. Desuden vil denne ordning sikre en mere optimal udnyttelse af lokalerne, da tildeling af faste tider ofte medfører tidspunkter, hvor foreningen ikke benytter sig af det tildelte lokale.

Kunst & Kultur har udarbejdet et debatoplæg om fremtidens Kulturhuse, som blev behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. september 2003. Kultur-  og Fritidsudvalget besluttede, at der skulle udarbejdes et nyt oplæg efter afholdelse af et temamøde og dialog. Fritid & Idræt afventer udvalgets beslutning. 

 

MILJØVURDERING

Der er ikke foretaget miljøvurdering

 

ØKONOMI

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Rapporten sendes til videre behandling i Kultur- og Fritidsudvalget.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høring.

 

BILAG

Rapporten "De kulturelle foreningers vilkår i København".

 

 

  Carsten Haurum

                                                                                       /Mads Kamp Hansen