Mødedato: 20.11.2003, kl. 13:00

Concerto Copenhagen - ansøgning om tilskud i 2004

Concerto Copenhagen - ansøgning om tilskud i 2004

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. november 2003

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Concerto Copenhagen - ansøgning om tilskud i 2004

(KFU 355/2003)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstille r,

at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på Concerto Copenhagens ansøgning om tilskud i 2004.

 

 

RESUME

Barokorkestret Concerto Copenhagen ansøgte i brev af 7. marts 2003 om 300.000 kr. i tilskud i 2004 til gennemførsel af orkestrets aktiviteter, herunder 6 koncerter i Københavns Kommune. Orkestret er et professionelt specialensemble, hvis koncerter tager udgangspunkt i historiske instrumenter og historisk opførelsespraksis.

Det blev meddelt Concerto Copenhagen, at ansøgningen først ville blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget, når udvalgets budget for 2004 var vedtaget i Borgerrepræsentationen. Endvidere blev Concerto Copenhagen opfordret til at søge støtte i Puljen for Kunst- og Kulturprojekter. Udvalget blev orienteret om ansøgningen m.v. ved notat af 22. april 2003.

Udvalget har ikke afsat midler til Concerto Copenhagen i budget 2004, hvorfor det indstilles at meddele afslag på ansøgningen.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Barokorkestret Concerto Copenhagen ansøgte i brev af 7. marts 2003 om 300.000 kr. i tilskud i 2004 til gennemførsel af orkestrets aktiviteter, herunder 6 koncerter i Københavns Kommune (bilag 1).

Det blev meddelt Concerto Copenhagen, at ansøgningen først ville blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget, når udvalgets budget for 2004 var vedtaget i Borgerrepræsentationen. Endvidere blev Concerto Copenhagen opfordret til at søge støtte i Puljen for Kunst- og Kulturprojekter. Udvalget blev orienteret om ansøgningen m.v. ved notat af 22. april 2003 (bilag 2).

 

Om orkestret

Orkestret er et professionelt specialensemble, hvis koncerter tager udgangspunkt i historiske instrumenter og historisk opførelsespraksis. Orkestrets kunstneriske leder har siden 1998 været den internationalt anerkendte cembalist Lars Ulrik Mortensen.

Orkestret er etableret i 1990 og har siden gennemført koncerter, udlandsturneer og pladeudgivelser og har samarbejdsaftaler med bl.a. Københavns Drengekor, Det Kongelige Teater og Malmö Musikhögskola.

Fra 2000-2003 havde orkestret en driftsaftale med Statens Musikråd og Danmarks Radio. Aftalen indebar et årligt tilskud fra Statens Musikråd på 500.000 kr. og 250.000 kr. fra Danmarks Radio.

Orkestret har et budget på ca. 1,5 mill for de 6 koncerter i Københavns Kommune i 2004. Orkestret forventer at opnå 500.000 kr. i offentligt tilskud og en egenindtjening på 500.000 kr. fra henholdsvis entre og salg af koncerter, mens de resterende indtægter forventes opnået via fonde, legater og sponsorater .

 

Forvaltningens indstilling

Concerto Copenhagen har trods opfordringen ikke søgt midler i Puljen for Kunst og Kulturprojekter, og da udvalget ikke har afsat midler til Concerto Copenhagen i budget 2004, indstilles det at meddele afslag på ansøgningen.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

BILAG

1.      Ansøgning fra Concerto Copenhagen med budget 2004 og regnskab 2002 (FREMLAGT)

2.      Notat af 22. april 2003

 

Carsten Haurum

                                                   

                                                                                                 /Merete Evers


 


Til top