Sommer for børn 2004
Sommer for børn 2004
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 20. november 2003
Sager til beslutning
10. Sommer for børn 2004
(KFU 362/2003)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 591.000 kr. til diverse kulturaktiviteter for børn i sommeren 2004 samt til markedsføring heraf
at Kult
ur- og
Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå en aftale med Børnekulturhus
Ama'r om et projekt på Amager Strand.
at der anvises
dækning for 591.000 kr. på konto 3.64.1. Andre kulturelle opgaver
(Børnesommerprogram) i 2004.
RESUME
Der er på budget 2004 afsat 591.000 kr. til
Børnesommerprogram. Det foreslås, at Sommer
for Børn 2004 omfatter et program bestående af udendørs teater på Kastellet,
stunts og gøgl på de bemandede legeplader, indianeraktiviteter på Amager
Strand, Sommerbio for Børn i biograferne samt lokale koncerter. Endvidere
foreslås det, at der udarbejdes en programfolder, der giver et samlet overblik
over sommeraktiviteter for børn, der støttes af Københavns Kommune.
Det foreslås desuden, at forvaltningen bemyndiges til at indgå en aftale med Børnekulturhus Ama´r om et indianerprojekt på Amager Strand.
SAGSBESKRIVELSE
Siden 1998 har Københavns Kommune lavet et sommerprogram for
børn. I budget 2004 er der afsat 591.000 kr. til formålet. Det foreslås, at Sommer for Børn 2004 sammensættes af
udendørs refusionsberettiget børneteater, stunts for de større børn, gøgl for
de mindre børn på de bemandede legepladser, Børnekulturhus Ama´rs aktiviteter
på Amager Strand, Sommerbio for Børn samt lokale koncerter. Det foreslås, at
koncerterne arrangeres, så de både genre- og aldersmæssigt dækker et bredt publikum.
Det tilstræbes desuden, at koncerterne placeres geografisk spredt ud over de forskellige
bydele. Ligeledes er det hensigten, at så mange "institutionsløse" børn som
muligt får glæde af sommerprogrammet.
Med hensyn til børneteater foreslås det, at midlerne
fordeles på to refusionsberettigede forestillinger, der vises i forskellige perioder
i løbet af sommeren på Kastellet. Målgruppen er børn fra 3 til 7 år. De to
forestillinger etableres – så vidt muligt – i et samarbejde med to af børneteatrene
i København.
Børnekulturhus Ama'r har de fire sidste år arrangeret
aktiviteter på Amager Strand i skolernes sommerferie. Den foreløbige ide er, at
projektet i sommeren 2004 skal have fokus på indianernes traditioner, kultur
m.v. Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at indgå en aftale med
Børnekulturhus Ama´r, når der foreligger en projektbeskrivelse.
Det foreslås endvidere, at Sommerbio for Børn foregår i fem
uger i skolernes sommerferie og som tidligere år arrangeres i samarbejde med
Filmhuset. Også her lægges vægt på geografisk spredning.
Endelig foreslås, at der udarbejdes en programfolder, der
giver et samlet overblik over sommeraktiviteter for børn, der støttes af
Københavns Kommune, samt at samarbejdet med KultuNaut fortsættes.
Af hensyn til den videre planlægning samt indgåelse af
aftaler med kunstnere m.fl. foreslås det, at det videre arbejde med programmet
sker ud fra følgende fordeling af midlerne:
|
Kr. |
Refusionsberettiget børneteater |
300.000 |
Stunts og gøgl på de bemandede legepladser |
40.000 |
Indianeraktiviteter på Amager Strand |
80.000 |
Sommerbio for Børn |
55.000 |
Lokale koncerter/dans |
66.000 |
Børnefolder |
50.000 |
I alt |
591.000 |
Mindre afvigelser inden for de enkelte budgetposter vil
kunne forekomme.
Det indstilles, at der
i overensstemmelse med ovenstående bevilges 591.000 kr. til kulturaktiviteter for
børn og til markedsføring heraf. Det indstilles endvidere, at forvaltningen
bemyndiges til at indgå en aftale med Børnekulturhus Ama´r om indianeraktiviteter
på Amager Strand, når der foreligger en projektbeskrivelse.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
Der anvises dækning for 591.000 kr. inkl. moms på konto
3.64.1. Andre kulturelle opgaver (Børnesommerprogram) i 2004.
3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børnesommerprogram) i
2004
Budget ex. moms |
585.000 kr. |
Budget inkl. moms |
591.000 kr. |
Disponeret |
0 kr. |
Denne indstilling |
591.000 kr. |
Restbeløb |
0 kr. |
BILAG
Ingen
Carsten
Haurum
/Merete Evers