Mødedato: 20.09.2007, kl. 16:00

Kulturfonden - ansøgninger

Kulturfonden - ansøgninger

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 20. september 2007

 

Afbud:

·        Bjarne Fey (arbejdsmæssige årsager)

 

Susan Hedlund var indtrådt som midlertidigt medlem af Kultur- og Fritidsudvalget under Morten Westergaards fravær fra den 1. september 2007 og indtil 15. oktober 2007.

 

 

 

2.      Kulturfonden - ansøgninger(KFU 426/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om tilskud fra Kulturfonden på baggrund af de indkomne ansøgninger.

 

 Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler

 

Scenekunst (underskudsgarantier)

1. 12.000 kr. til Meridiano Teatret til 24 opførelser af forestillingen "Transit" på

Kaleidoskop/K2

2. 9.000 kr. til Teater B'ark til 18 opførelser af forestillingen "SamLege" i Prøvehallen

3. 9.000 kr. til eKleKtisK teaterproduKtion til 18 opførelser af forestillingen "Tale i tunger" i Krudttønden

4. 6.000 kr. til Mille Colbjørn Holst/Bengsson & Lieberskind til 12 opførelser af forestillingen "En dag i Paradis" på Teatret ved Sorte Hest

5. 2.500 kr. til Why Not Theatre til 5 opførelser af forestillingen "Snake in the Grass" i Prøvehallen

6. 6.500 kr. til Adi Salant til 13 opførelser af forestillingen "Alt i Alt" på Dansescenen

 

Andre kulturelle formål (underskudsgarantier/afslag)

7. 5.000 kr. til Tura Ya Moya til Kulturnatsprojektet "Zeitgeist" på Vor Frue Plads

8. 2.000 kr. til honorar til Charlotte Munck til Nørrebro Bibliotek til et "Litteratur og Musikarrangement på Nørrebro Bibliotek

9. 10.000 kr. til pr-udgifter til Det Grønlandske Hus til husets efterårsprogram "UKAIQ 07" i Det Grønlandske Hus

10. afslag af prioriteringsmæssige årsager til Beretter Akademiet til 4 arrangementer med titlen "Rumble" i Christianshavns Beboerhus

11. afslag af prioriteringsmæssige årsager til Freya Møller- Sørensen til 3 "Præsentations readings af ny dansk dramatik" på Husets Teater

12. afslag af prioriteringsmæssige årsager til LitteraturHaus til et "Litteraturarrangement med Stina Ekblad" i Litteraturhaus

13. afslag af prioriteringsmæssige årsager til Aschehougs Forlag til udgivelse af bogen "Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København – Slotsholmen, Bremerholm og Frederiksstaden"

14. 7.000 kr. til Danske Skønlitterære Forfattere til "Balkansk Litteraturfest" i LitteraturHaus

 

2. at der anvises dækning for det samlede tilskud på 69.000 kr. på konto 3.35.64. Andre kulturelle opgaver, Kulturfonden.

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2007:

Indstillingen blev godkendt. 

 

Taner Yilmaz og Frank Hedegaard deltog ikke i behandlingen af ansøgning nr. 9 (Det Grønlandske Hus).

 

 

Problemstilling

Der er indkommet 14 ansøgninger, fordelt med 6 om støtte til scenekunst og 8 om støtte til andre kulturelle formål.

 

Der er i 2007 ud af Fondens budget på 1.992.400 kr. overført henholdsvis 250.000 kr. til Natfilmfestivalen og 132.573 kr. til Lokalkulturpuljen.

Kulturfondens restmidler for 2007 udgør 69.379 kr. Der er derfor ikke tilstrækkelige midler til at imødekomme de 14 foreliggende ansøgninger.

 

Løsning

10 ansøgninger indstilles til støtte og 4 til afslag. Der indstilles uddelt i alt 69.000 kr., heraf 45.000 kr. til scenekunst og 24.000 kr. til andre kulturelle formål.

 

Da der kun er godt 69.000 kr. til rest i fonden i 2007, er der prioriteret, som følger:

Garantier til scenekunst er halveret og indstilles uden forudsætning om antal opførelser. Ansøgninger til andre kulturelle formål er prioriteret dels ud fra et ønske om en varietet i arrangementerne, dels ud fra en overordnet betragtning om professionalisme og bredde i det kulturelle indhold..

 

En uddybende beskrivelse af ansøgningerne og forvaltningens forslag til tilskud ligger på KFU-portalen (Puljeindstillinger i venstre side).

 

Økonomi

Budget 2007 incl. moms                                             1.992.400 kr.

Bevilget til scenekunst                                                   981.863 kr.

Bevilget til arrangementer i udlandet                               135.000 kr.

Bevilget til andre kulturelle formål                                  303.585 kr.

Reserveret til præmiering                                                                    120.000 kr.

Bevilget på KFU 18. 1. 07 (Natfilmfestivalen)            250.000 kr.

Overført til Lokalkulturpuljen                                       132.573 kr.

Indstillet på mødet                                                            69.000 kr.

Til rest                                                                                   379 kr.

 

Videre proces

Garantierne udbetales, når forvaltningen har godkendt regnskabet.

 

Bilag

Ingen

 

 

                                            Carsten Haurum

                                                                                       /Merete Evers Dewilde

 

 


 

Til top