Mødedato: 20.06.2002, kl. 16:00

Idrætsforeningen Gullfoss - færdiggørelse af opholdscontainer

Idrætsforeningen Gullfoss - færdiggørelse af opholdscontainer

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 20. juni 2002

 

18. Idrætsforeningen Gullfoss - færdiggørelse af opholdscontainer

(KFU 259/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling i 2002 på 59.150 kr. ekskl. moms til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 00.30.1 til Idrætsforeningen Gullfoss til færdiggørelse af opholdscontainer

at den kassemæssige dækning for beløbet anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur- og Fritid, konto 3.64.1 Andre Kulturelle Opgaver (Internationale aktiviteter 2002).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2002

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Idrætsforeningen Gullfoss har ansøgt Kultur- og Fritidsudvalget om 65.000 kr. til færdiggørelse af en opholdscontainer. Den 32 m2 store container er indrettet til værested, så klubbens børn og unge kan opholde sig i klubmiljøet omkring Gullfoss i såvel trænings- som fritiden.

Containeren er placeret i Sundby Idrætspark, hvor atletikklubben hører hjemme.

De samlede etableringsomkostninger for opholdscontaineren er på 155.000 kr. Heraf har Idrætsforeningen Gullfoss selv finansieret 50.000 kr., og KI har støttet med 40.000 kr. Det ansøgte restbeløb på 65.000 kr. skal anvendes til indlægning af el, møblering samt indkøb af spil, legetøj m.v. Når det indstillede beløb er mindre end det ansøgte, skyldes det, at bevillingen er fratrukket moms.

Da Sundby Idrætspark ikke har mulighed for at stille et klublokale til rådighed for Gullfoss, anbefales det at støtte færdiggørelsen af den opholdscontainer, som klubben har anskaffet.

 

 

Til top