Mødedato: 20.06.2002, kl. 16:00

Foreningen Ide&co - ansøgning om driftstilskud

Foreningen Ide&co - ansøgning om driftstilskud

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 20. juni 2002

 

13. Foreningen Ide&co - ansøgning om driftstilskud

(KFU 266/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur - og Fritidsudvalget bevilger 0,175 mio. kr. i driftstilskud til foreningen Ide&co i 2002 på betingelse af, at mindst halvdelen af foreningens projekter er ikke-kommercielle kulturprojekter

at ansøgningen vedrørende 2003 samt spørgsmålet om indgåelse af en fast driftskontrakt behandles efter budgetvedtagelsen i oktober 2002.

at der anvises dækning for tilskuddet på 0,175 mill. kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Øvrige konti) i 2002.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2002

Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

Repræsentanter fra Ide&Co:

  • Susanne Krogh Petersen
  • Ranja Broe

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Foreningen Ide&co har ansøgt om driftsstøtte på 342.000 kr. i 2002 og 496.000 kr. i 2003, herunder aflønning af en daglig leder. Ide&co ønsker desuden en fast driftskontrakt med kommunen.

Foreningen Ide&co har igennem de seneste 10 år fungeret som base for ca. 70 frivillige kulturelle og sociale ungdomsprojekter. Indtil for nylig har Ide&co udelukkende huset frivillige aktiviteter, og har i den forbindelse modtaget støtte til folkeoplysende aktiviteter fra FOS. På det seneste har Ide&co også beskæftiget sig med mere erhvervsrettede mål og interesser. I takt med ændringen og udviklingen af aktiviteterne vil foreningen fra 2003 ikke længere blive støttet af folkeoplysningsmidler.

Ide&co´s driftsbudget for 2002 er på 748.000 kr., hvoraf der på nuværende tidspunkt er et udækket finansieringsbehov på 342.000 kr. I 2003 er budgettet på 943.000 kr., hvoraf der søges om 496.000 kr.

I 2001 blev der af Kultur- og Fritidsudvalget ydet et tilskud på 150.000 kr. til foreningen Ide&co.

Da kun ca. halvdelen af Ide&co´s aktiviteter i øjeblikket er frivillige kulturelle eller sociale projekter, indstilles det, at der i 2002 ydes et tilskud på 175.000 kr., hvilket svarer til ca. halvdelen af en daglig leders årsløn.

Begrundelsen for støtten er, at den frivillige del af foreningen Ide&co´s virksomhed medvirker til udviklingen af kulturelle ungdomsprojekter i København. Det bør være en betingelse for tilskuddet, at mindst halvdelen af projekterne er ikke-kommercielle kulturprojekter.

Det indstilles desuden, at ansøgningen vedrørende 2003 samt spørgsmålet om indgåelse af en fast driftskontrakt behandles efter budgetvedtagelsen i oktober 2002.

 

 

Til top