Mødedato: 20.06.2002, kl. 16:00

Musikdramatisk Væksthus på Gladsaxe Teater - ansøgning om tilskud

Musikdramatisk Væksthus på Gladsaxe Teater - ansøgning om tilskud

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. juni 2002

 

4. Musikdramatisk Væksthus på Gladsaxe Teater - ansøgning om tilskud

(KFU 254/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Musikdramatisk Væksthus på Gladsaxe Teater.

 

RESUME

Det Musikdramatiske Væksthus v/ Københavns Amt og Gladsaxe Teater søger om 14.000 kr. til gennemførelse af Væksthuset i 2001/2002.

Det Musikdramatiske Væksthus er en professionel ramme med det formål at udvikle det unge vækstlag med særligt talent og motivation inden for teater, musik, sang og dans i et professionelt miljø.

De ansøgte 14.000 kr. svarer til deltagerbetalingen for de 4 optagne kursister, der er bosiddende i Københavns Kommune.

Det Musikdramatiske Væksthus søgte i 2000 om tilskud til væksthuset i 2001 og 2002. Ansøgningen blev afslået med henvisning til, at Københavns Kommune ikke støtter projekter i Københavns Amt.

 

SAGSBESKRIVELSE

Ved brev af 30. april 2002 (bilag 1) har Det Musikdramatiske Væksthus v/ Københavns Amt og Gladsaxe Teater ansøgt om 14.000 kr. i støtte til gennemførelse af Væksthuset i 2001/2002.

Det Musikdramatiske Væksthus er en professionel ramme omkring talentudvikling af unge. Unge med særligt talent og motivation inden for teater, musik, sang og dans udvælges ved en række optagelsesprøver og undervises af musikere, dansere og skuespillere på Gladsaxe Teater med henblik på opsætning af en musikforestilling på Gladsaxe Teater. Formålet med væksthusforløbet er at udvikle det unge vækstlag i et professionelt miljø med et så lavt deltagergebyr, at udvælgelsen sker efter kvalitet og ikke efter økonomisk formåen.

De ansøgte 14.000 kr. svarer til deltagerbetalingen for de 4 optagne kursister, der er bosiddende i Københavns Kommune.

Det Musikdramatiske Væksthus søgte i december 2000 om 100.000 kr. i tilskud til væksthuset i 2001 og 2002. Det daværende udvalg afslog på møde den 22. februar 2001 (KFU 65/2001) ansøgningen med henvisning til, at Københavns Kommune ikke støtter projekter i Københavns Amt.

Med samme begrundelse indstilles det fortsat ikke at yde tilskud til sæson 2001/2002.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ikke miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Ansøgning fra Det Musikdramatiske Væksthus af 30. april 2002 med budget

Olga Brüniche-Olsen

/ Merete Evers

 

 

Til top