Skole, institution og idræt i Sydhavnen (Fællesindstilling Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. juni 2002

17. Skole, institution og idræt i Sydhavnen (Fællesindstilling Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget,

at redegørelsen om skole, institution og idræt i Sydhavnen tages til efterretning

at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at søge midler fra puljen til udvikling og etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye byområder

I foråret 1999 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skulle udarbejdes en helhedsplan for Københavns Havn. Planen indeholder tre fokusområder: Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen, der alle skal omdannes til byområder. I både Nordhavnen og Sydhavnen rummer planerne udvikling af nye attraktive boligområder. Her er det tanken, at "havneboligen" som ny boligtype skal konkurrere med forstadens "havebolig".

Helhedsplanen er en del af den samlede boligpolitiske strategi for Københavns Kommune. Udmøntning af oplæg er forankret i en styregruppe bestående af de administrerende direktører for kommunens 7 forvaltninger. Under styregruppen er der nedsat en række projektgrupper, hvor Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen også er repræsenterede.

Efter sommerferien 2002 vil der blive udarbejdet en fællesindstilling fra Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, der indeholder en redegørelse for igangsætning af lokalplanarbejdet for Sluseholmen og tilhørende forslag til Kommuneplantillæg samt en redegørelse for den videre planlægning af byomdannelsen i Sydhavnen.

Indstillingen indeholder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens og Kultur- og Fritidsforvaltningens overvejelser vedrørende skole, institution og idræt i Sydhavnen.

Under Økonomiforvaltningen er der afsat en pulje på 32 mill. kr. til udvikling af nye byområder. Beløbet er fordelt med 8 mill. kr. om året i perioden 2002 til 2005. Midlerne skal anvendes til udvikling og etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder. Det indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i fællesskab med Kultur- og Fritidsudvalget søger midler i puljen til at udvikle fælles faciliteter i det nye boligområde i Sydhavnen.

I foråret 1999 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skulle udarbejdes en helhedsplan for Københavns Havn. Planen indeholder tre fokusområder: Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen, der alle skal omdannes til byområder. I både Nordhavnen og Sydhavnen rummer planerne udvikling af nye attraktive boligområder. Her er det tanken, at "havneboligen" som ny boligtype skal konkurrere med forstadens "havebolig".

Helhedsplanen er en del af den samlede boligpolitiske strategi for Københavns Kommune. Udmøntning af oplæg er forankret i en styregruppe bestående af de administrerende direktører for kommunens 7 forvaltninger. Under styregruppen er der nedsat en række projektgrupper, hvor Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen også er repræsenterede.

Ideprojektet for fokusområde Sydhavnen har den hollandske kanalby som udgangspunkt. Intentionen er at opnå byrum, der æstetisk/funktionelt leder tanken hen på de gamle tætte byområder, som de kendes f.eks. fra Amsterdam.

Efter sommerferien 2002 vil der blive udarbejdet en fællesindstilling fra Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, der indeholder en redegørelse for igangsætning af lokalplanarbejdet for Sluseholmen og tilhørende forslag til Kommuneplantillæg samt en redegørelse for den videre planlægning af byomdannelsen i Sydhavnen.

Indstillingen indeholder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens og Kultur- og Fritidsforvaltningens overvejelser vedrørende skole, institution og idræt i Sydhavnen.

Under Økonomiforvaltningen er der afsat en pulje på 32 mill. kr. til udvikling af nye byområder. Beløbet er fordelt med 8 mill. kr. om året i perioden 2002 til 2005. Midlerne skal anvendes til udvikling og etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder. Det indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i fællesskab med Kultur- og Fritidsudvalget søger midler i puljen til at udvikle fælles faciliteter i det nye boligområde i Sydhavnen.

Midlerne skal anvendes til at undersøge, hvordan man imødekommer den særlige udfordring det er at udforme et skole- og fritidsmiljø i et nyt og afgrænset boligområde, der ligger i umiddelbar tilknytning til havet. Heri indgår også, hvordan man får koblet vandelementet med de tanker, der ligger bag den hollandske kanalby – og hvordan man både arkitektonisk og funktionelt imødekommer behovet for undervisning og fritidsaktiviteter i et tæt bebygget boligområde. Der vil blive søgt om et beløb i størrelsesordenen 0,5 til 1,0 mill. kr.

Bykvalitet

Byområdets hovedattraktion og identitet bliver den nære tilknytning til havnen. Havnen er her de eksisterende havnebassiner, der er anlagt i en tid, hvor kvarteret rummede traditionel industri og skibstransport. Havnebassinerne skal suppleres med nye kanaler i byområdet.

Kvarteret ligger fremskudt mod havnen afgrænset mod øvrige boligkvarterer af hovedfærdselsårer. Inden for de seneste år er store dele af det tilgrænsende område langs hovedfærdselsårene omdannet fra industri til kontorfaciliteter.

Området ligger relativt afsondret fra andre boligområder. Det betyder, at det nye kvarter i høj grad skal definere sig selv både arkitektonisk og socialt. Det stiller særlige krav til nærhed i udformning af skole, idræts og institutionstilbud.

Byplanforudsætninger

Udfordringen ved udformningen af området er byenhedens kvalitative bæredygtighed. Heri indgår bydelens infrastruktur og de byplanprincipper, der ligger til grund for udformning af området.

Målet er blandt andet at sikre et samspil mellem områdets handel og servicefunktioner, de offentlige og private institutioner og boligstrukturen.

Antal boliger

Sydhavnen strækker sig fra Sluseholmen over Teglholmen til området ved Fisketorvet. Skitsen til helhedsplan indeholder omkring 5.000 boliger, som er planlagt opført i etaper over en periode på ca. 17 år - fra 2003 til 2020. De første etaper planlægges iværksat i henholdsvis den sydlige del – ved Sluseholmen - og den nordlige del – ved Fisketorvet.

Skitseforslaget indeholder en karrebebyggelse med indre gårdrum fordelt på "hjørnehuse", "havnefronthuse" og "kanalhuse" og andre former for etagehuse i forskellige bygningshøjder. Der lægges vægt på familieboliger, der udformes som ejer-, lejer- eller andelsboliger.

Med forudsætninger om ca. 5.000 boliger med vægt på familieboliger forventes en stigning i antallet af indbyggere i området på mellem 9 og 12.000 personer. Antallet afhænger naturligvis af boligernes størrelse og ejerform.

Skolesøgende børn (hele skoleforløbet)

For skolebegynderne tegner der sig følgende forventede udvikling:

Skolebegyndere (børnehaveklasse – 3. klassetrin)

Det nye boligområde er i dag fordelt mellem Vesterbro skoledistrikt og Enghave skoledistrikt. Den nordlige del af området ligger imidlertid også tæt på Islands Brygge på Amager. Hvis der etableres en stibroforbindelse over havneløbet ved Havneholmen i den nordlige del af fokusområdet, vil skoleoplandet for henholdsvis Sydhavnen og Havnestaden på Islands Brygge fremstå som gensidige valgmuligheder for forældrene.

Det nye byområde med ca. 5.000 boliger i Sydhavnen er i øvrigt afgrænset til andre boligområder af bymæssige barrierer og må planlægningsmæssigt betragtes som et selvstændigt skoleopland. I den forbindelse spiller det ind, at afstanden til de nærmest liggende skoler i Kongens Enghave (Bavnehøj Skole og Ellebjerg Skole) og skolerne på Vesterbro er både lang og trafikbelastet.

Med udgangspunkt i foranstående befolkningsberegninger vil der være behov for betydelige arealer og investeringer til skoler, idræt og institutioner. Det må forventes, at der skal etableres en skole- og institutionskapacitet svarende til en 3 sporet folkeskole.

Skolestruktur, skoleprofil og skolens fysiske udformning i en ny bydel bør i sin plan og udformning være sammenhængende med byens øvrige elementer.

I overensstemmelse med den boligstrategiske plan og bestræbelserne på at tiltrække børnefamilier til det nye boligområde er det helt afgørende, at der i takt med indflytningen i boligbyggeriet er et skole- og institutionstilbud til familierne i nærområdet.

En troværdig, overordnet og afstemt sektorplanlægning forventes at ville påvirke bosætningsmønsteret i området ved at tiltrække familier med skolesøgende børn.

Skolestruktur

Skoletilbudet kan etableres og struktureres på forskellige måder, men det er hensigtsmæssigt, at etableringen og strukturen tilpasses behovene i takt med den etapeopdelte byudvikling.

Skolestrukturen bør derfor opbygges i etaper således, at man f.eks. kan operere med en indskolingsafdeling (børnehaveklasse – 3. klassetrin), som kan udgøre 1.etape af områdets skoleudbygning, og som efterfølgende kan udbygges med et mellemtrin (4.-7. klassetrin) og en overbygning (8.-9. klasse), når behovet opstår.

Hvis indflytningen i det nye boligområde omfatter skolesøgende børn på alle alderstrin, vil der være behov for et skolebyggeri, der afspejler dette. Der kan derfor vise sig behov for en skole, som inden for en given bygningsramme organiseres, så forskellige alderstrins undervisningsbehov imødekommes - f.eks. gennem utraditionelle klassedannelser og undervisningstilbud på tværs af den traditionelle klassedeling.

Under hensyn til det nye boligområdes udstrækning kan det overvejes, om skoletilbuddet skal være delt i to eller flere enheder, så der bliver den fornødne nærhed og korte skoleveje i forhold til de enkelte karreområder.

Det samlede etageareal til en normal 3-sporet skole udgør ca. 12.000 etagekvm. – normalt med et tilsvarende friareal. Heri er ikke medregnet egentlige sportsarealer, som i sig selv vil udgøre omkring 10.000 kvm. – helt afhængig af, hvilke faciliteter man vil placere på området.

Opdeling i f.eks. en indskolingsafdeling og en afdeling for mellemtrin og udskoling forventes at have et etageareal på henholdsvis 5.000 og 7.000 etagekvm.

Skolefysisk struktur

De principper for bydannelsen, der er angivet for området, bygger på ideerne bag de hollandske kanalbyer med korte facader mod gader og kanaler og med relative høje huse i karré strukturer.

På den baggrund kan det overvejes, om en skole skal indpasses som delelement i en "husrækkestruktur", med facade og fælles opholdsareal orienteret mod kanal/vandet, og friareal/sportsareal fælles med karrens beboere - eller om man vil etablere en mere traditionel skole på egen grund med egne friareal/vandarealer.

I overvejelserne indgår en stillingtagen til hvordan, og i hvilken udstrækning skolen skal indgå i en "centrumsdannelse", omgivet af andre offentlige og private byfunktioner (dagligvareforsyning, børnehaver, vuggestuer, lægehuse m.v.)

Lokalisering ved det overordnede stinet, friarealer og nem tilgang til vandområder vil imidlertid være et væsentlig parameter i placeringen af skolefunktionerne.

Skoleprofil

De gennemførte befolkningsberegninger indikerer, at der på sigt skal etableres mere end en skole i det nye byområde. Det betyder, at der kan komme flere skoleprofiler i området.

En oplagt ide kunne imidlertid være, at en af skolernes profil f.eks. relateres til byens nære tilknytning til vandet og eventuelt udgør et element i Øresundscentret, som er under etablering på Carls Bastion på Christianshavn.

Eksempelvis vil en maritim skoleprofil, der udnytter de naturvidenskabelige sider ved det maritime miljø (marine biologi – strøm/dynamik - navigation/astronomi), være et væsentligt omdrejningspunkt i skolens liv og læringsmiljø.

Skolens idrætsaspekt kunne samtidig struktureres omkring vand, spændende fra de mere almindelige former som svømning, ro- og padlesport til de mere specialiserede idrætsaktiviteter som dykning, sejlsport, vandski mv.

Faciliteter og aktiviteter kan udformes og organiseres i samarbejde med f.eks. Københavns Idrætsanlæg (KI) og derigennem også orienteres til den nye bydels borgere og til resten af København.

Som allerede anført er det forudsat, at en ny skole skal stå klar i takt med indflytningen i de nye boliger.

Erfaringsmæssigt tager det op til 4 år fra starten af planlægningen til en ny skole kan stå færdig. Ved at iværksætte planlægningsarbejdet i 2003 vil en ny skole om nødvendigt kunne stå klar til brug i 2007. Her vil der i henhold til befolkningsbereg-ningerne være omkring 200 skolesøgende børn til den offentlige skole, hvoraf ca. halvdelen vil være skolebegyndere (børnehaveklasse – 3. klassetrin).

Ved udviklingen af et nyt boligområde er det centralt at have en sammenhængende infrastruktur herunder, at der er de tilbud, som borgerne efterspørger. Det skal ses i sammenhæng med, at efterspørgslen efter boliger i området vil genspejle, om bydelen rummer de tilbud, som potentielle købere/lejere søger. Det betyder samtidig, at det kan være relevant at bygge f.eks. biblioteker og idrætsfaciliteter i en tidlig fase af udbygningen af et nyt boligområde.

Med de nye boligområder i Sydhavnen er der en hel unik mulighed for at indtænke idræt, motion og bevægelse i den indledende fase. Dette åbner for, at idrætten kan indgå som en naturlig og samlende del i udviklingen af området.

Sydhavnen har på nuværende tidspunkt ikke nogen idrætsfaciliteter. Geografisk er Sydhavnen placeret centralt i Københavns Kommune med relativ kort afstand til de to store anlæg – Valby Idrætspark og Bavnehøj Hallen.

Det betyder, at der i udviklingen af området omkring Sydhavnen skal sættes fokus på lokalt forankrede idrætsfaciliteter. Hertil kommer aktivitetsmuligheder, der ikke er dækket af de to nævnte anlæg. Et eksempel på sidstnævnte kunne være en svømmehal, som også længe har været efterspurgt af beboerne i de tilgrænsende boligområder.

Ved udviklingen af idrætsfaciliteter i Sydhavnen er det naturligt at se skole og idræt i en helhed. Det skyldes, at idrætsfaciliteter på folkeskoler giver den mest rationelle udnyttelse af ressourcerne. Hertil kommer, at en placering af idrætsaktiviteter i eftermiddagstimerne på skolerne dels gør det lettere for skolebørnene at deltage, dels er tryghedsskabende, fordi børnene allerede kender omgivelserne.

Vælger man denne model, skal der tages højde for arealer til idræt, når der reserveres plads til en skole i området. Arealbehovet til idrætsfaciliteter afhænger i sagens natur af, hvilke faciliteter man ønsker at placere i området og samspillet mellem idræt og byområdets øvrige rekreative faciliteter.

Udgangspunktet for skoleudbygningen er et friareal på 10.000 kvadratmeter. I en model, hvor skole og idræt i lokalområdet samtænkes vil det som udgangspunkt være hensigtsmæssigt, at dette areal suppleres med yderligere 5.000 kvadratmeter. Herved vil der f.eks. være mulighed for en række boldspil og f.eks. en svømmefacilitet.

Ved udformning af idrætsfaciliteterne i Sydhavnen er det naturligt at sigte mod en central placering ved havnen, hvor man kan inddrage forskellige typer af sejlsport, roning og badning. Andre muligheder kunne være dykning, vandski og udspring.

Den konkrete udformning af faciliteterne skal imidlertid ske i et samarbejde på tværs af forvaltningerne og i dialog med de beboere i tilgrænsende områder. Samtidig skal man i udformningen af faciliteterne tage højde for sammensætningen af den beboergruppe, der flytter til lokalområdet.

Ud fra de seneste erfaringer om nyt skolebyggeri i Københavns Kommune må det forventes, at det samlede anlægsbehov til en ny 3-sporet skole vil andrage ca. 210 mio. kr. incl. inventar og undervisningsmidler. Ved en etapeopdeling af skolebyggeriet forventes anlægsbehovet til den 1. etape – f.eks. omfattende en indskolingsafdeling – at udgøre ca. 80 mio. kr.

Under forudsætning af igangsætning af planlægningsarbejdet i 2003 vil udgifterne til planlægning og indledende projektering i givet fald skulle indgå i prioriteringen af anlægsrammen for 2003 og følgende år.

Ud fra de seneste erfaringer vil det at udvide en skoleidrætshal, så den også kan favne foreningsidrætten i eftermiddagstimerne, koste omkring 30-50 mill. kr. I dette overslag indgår der udgifter til f.eks. klublokaler, og at idrætsfaciliteten generelt skal være større end i en traditionel skoleidrætshal for at kunne opfylde foreningsidrættens behov.

Vælger man at placere et badested i Sydhavnen koster det omkring 2 mill. kr. Hvis faciliteten også skal rumme mulighed for adgang til havet med småbåde, vil anlægsudgiften naturligvis være større.

Hvis man vælger at placere et svømmeanlæg i bydelen vil etableringsudgifterne være i størrelsesordenen 50-125 mill. kr. helt afhængig af størrelse og publikumsfaciliteter m.m.

I finansieringen af projektet skal erfaringerne fra arbejdet med "Partnerskab om idræt" indgå. I et nyt boligområde, der i vid udstrækning er omkranset af kontorbyggeri, er det samtidig oplagt at undersøge mulighederne for at få de nærliggende virksomheder til at være medfinasierende på idrætsbyggeriet.

Forslaget om den nye bydel i Sydhavnen har været drøftet med Lokale- og Anlægsfonden. Her ser man det umiddelbart som en spændende udfordring at være med til at udforme en ny bydel ved vand. Herunder den særlige udfordring det rummer at samtænke idræt, leg og bevægelse i et relativt tæt bebygget byområde.

Under Økonomiforvaltningen er der afsat en pulje på 32 mill. kr. til udvikling af nye byområder. Beløbet er fordelt med 8 mill. kr. om året i perioden 2002 til 2005. Midlerne skal anvendes til udvikling og etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder.

Den særlige bystruktur i Sydhavnen, herunder afspejling af havnemiljøet i de offentlige servicefunktioner indebærer, at der er behov for at foretage en grundlæggende vurdering og analyse af skole, idræts- og institutionsforsyningens udformning og funktioner. Det er målet, at de offentlige servicefunktioner tænkes i helheder.

Når Uddannelses- og Ungdomsudvalget i fællesskab med Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at søge midler i denne pulje, er det for at udvikle fælles faciliteter i det nye boligområde i Sydhavnen.

Midlerne skal anvendes til at undersøge, hvordan man imødekommer den særlige udfordring, der ligger i at udforme et skole- og fritidsmiljø i et nyt og afgrænset boligområde, som ligger i umiddelbar tilknytning til havnen. Heri indgår også, hvordan man får koblet vandelementet med de tanker, der ligger bag den hollandske kanalby – og hvordan man både arkitektonisk og funktionelt imødekommer behovet for undervisning og fritidsaktiviteter i et tæt bebygget boligområde. Der vil blive søgt om et beløb i størrelsesordenen 0,5 til 1,0 mill. kr.

Midlerne vil blive søgt for 2002 og 2003. Hensigten er at udarbejde et planlægningsgrundlag, som kan danne udgangspunkt for en (international) idekonkurrence. Denne idekonkurrence forudsættes afviklet i 2003, så der tilvejebringes et grundlag for beslutning om den videre planlægning.

Ved større anlæg af offentlige institutioner som forudsætter en betydelig anlægsøkonomi er det hensigtsmæssigt, at anlæggets udformning tilvejebringes gennem en idekonkurrence. Etablering af et større skole- og fritidsanlæg vil kunne indebære en anlægsinvestering i størrelsesordenen 200-300 mio. kr. afhængig af funktionskrav og arkitektur – evt. med mulighed for delvis ekstern finansiering.

De særlige forhold ved indplacering af offentlige serviceinstitutioner i nær tilknytning til havnemiljøet og indpasset i den fastlagte karrestruktur indebærer, at der er behov for en nytænkning af funktionerne og udformningen. Formålet med en indledende idekonkurrence er derfor at afsøge muligheder og løsningsforslag, som kan være bæredygtige i såvel indhold og funktion.

Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at den samlede offentlige servicevirksomhed både i funktionalitet og udformning kan fremstå som et centralt samlingspunkt for det nye byområde og samtidig kan bidrage til dets profilering og udvikling. Gennem en idekonkurrence vil det være muligt at belyse muligheder og begrænsninger i forskellige modeller for en etapedelt udvikling af området.

Skole- og idrætsfunktionernes nære tilknytning til havnen/vandet forudsætter en særlig stillingtagen til den profil og dimension, som lægges ind over byggeriet. Profil og dimension skal afdækkes i en foranalyse, der har afsæt i en pædagogisk og aktivitetsmæssig forståelsesramme.

Idekonkurrencen vil indeholde en række elementer, som blandt andet omfatter:

• Skolens profil/dimension
• Skolens struktur, herunder etapeopdeling og mulige fysiske opdeling i særskilte afdelinger
• Skolens maritime funktioner
• Idrætstilbuddets indhold og udformning
• Idrætstilbuddets sammenhæng med skolestruktur og profil/dimension
• Bygningskompleksets indpasning i bebyggelsesformen (karrestruktur m.v.)
• Bygningskompleksets funktion som centralt samlingspunkt og mulige funktion som "landmark" for området
• Bygningskompleksets størrelse, lokalisering og indre sammenhæng
• Forhold af sikkerhedsmæssig karakter m.v.
• Fleksibel anvendelse af udearealer (f.eks. idræt i den grønne kile)

Den overordnede tidsplan for planlægning af en ny skole og idrætsfaciliteter i Sydhavnen kan opdeles i flere faser:

Den anførte tidsplan er den hurtigst mulige. Det skal i denne forbindelse præciseres, at det nødvendige ibrugtagningstidspunkt afhænger af, hvor hurtigt boligudbygningen bliver i Sydhavnsområdet.

Det skal endvidere bemærkes, at der gennem en forundersøgelse og idekonkurrence kan skabes grundlag for en nærmere vurdering af, i hvilken takt idrætsfaciliteterne skal gennemføres.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

1. Situationsplan over Sydhavnen

Peter Rasmussen Olga Brüniche-Olsen