Fælles arbejdsskadepulje
Fælles arbejdsskadepulje
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 20. april 2006
Afbud:
·
Frank Hedegaard
Bjarne Fey var genindtrådt i Kultur- og
Fritidsudvalget
Leslie Arentoft forlod mødet kl. 17.40 under
behandlingen af punkt 9.
Karin Storgaard forlod mødet kl. 18.55 under
behandlingen af punkt 17.
19. Fælles arbejdsskadepulje
(KFU 173/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender,
at denne indstilling fremsendes som høringssvar
til Økonomiudvalget.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Økonomiforvaltningen har sendt et forslag om at etablere en fælles arbejdsskadepulje i kommunen til høring i udvalgene.
I dag er det de enkelte forvaltninger/institutioner/arbejdssteder, der har ansvaret for at håndtere arbejdsskader. Forslaget medfører, at opgaven overføres til en fælles enhed i Økonomiforvaltningen. Finansieringen af opgaven baseres på en model, der anvender lønsum som fordelingsnøgle. Som følge heraf skal Kultur- og Fritidsudvalget bidrage med 2,1 mio. kr.
Kultur- og Fritidsforvaltningen er enig i forslaget om at etablere en fælles arbejdsskadepulje. Det anbefales dog, at Økonomiforvaltningen fremover arbejder på en fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i en risikovurdering af opgaveløsningen i de enkelte forvaltninger.