Mødedato: 20.04.2006, kl. 16:00

Høring om styrket integration gennem nye tiltag om rekruttering, sociale klausuler og præmieordning

Høring om styrket integration gennem nye tiltag om rekruttering, sociale klausuler og præmieordning

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 20. april 2006

 

Afbud:

·        Frank Hedegaard

 

 

Bjarne Fey var genindtrådt i Kultur- og Fritidsudvalget

 

Leslie Arentoft forlod mødet kl. 17.40 under behandlingen af punkt 9.

Karin Storgaard forlod mødet kl. 18.55 under behandlingen af punkt 17.

 

 

 

16.      Høring om styrket integration gennem nye tiltag om rekruttering, sociale klausuler og præmieordning

(KFU 175/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender høringssvaret til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2006

Indstillingen blev tiltrådt. 

 

Karin Storgaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti tager forbehold, da vi er af den opfattelse, at de foreslåede tiltag ikke løser problemerne. Dansk Folkeparti er ikke tilhænger af, at der lægges pres på de private virksomheder ved at indføre sociale klausuler i kommunens indkøbskontrakter. Det er et forkert signal at sende." Martin Geertsen tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget har fået forslag om styrket integration gennem nye tiltag til rekruttering, sociale klausuler og præmieordning i høring.

Udvalget tilslutter sig forslagene om at oprette målrettede stillinger til ansøgere med anden etnisk baggrund, og foreslår at lave en kampagne for Københavns Kommune som attraktiv arbejdsplads.

Forslaget om sociale klausuler kan få væsentlig betydning for Københavns Ejendomme. I værste fald vil det betyde mindre og dårligere vedligehold.

 


 

Til top