Bevillingsoverførsler fra 2005 til 2006 (ordinær runde)
Bevillingsoverførsler fra 2005 til 2006 (ordinær runde)
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 20. april 2006
Fraværende
Sager til beslutning
10. Bevillingsoverførsler fra 2005 til 2006 (ordinær runde)
(KFU 170/2006)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives tillægsbevillinger til Kultur- og Fritidsudvalgets 2006-budget i form af overførsel af uforbrugte midler i 2005 for et samlet beløb af 69.000 kr. i nettoindtægter i henhold til sagsbeskrivelsen og bilag 1
at nettobeløbet tilgår kassen (Økonomiudvalget konto 8.05.5)
RESUME
Bevillingsoverførsler fra 2005 til 2006 sker i 3 runder: en tidlig runde til uopsættelige overførsler, en runde sammen med årsregnskabet samt en ordinær runde (denne indstilling).
Den ordinære runde er således en opsamlingsrunde og indeholder ønsker om overførsler, hvor der ikke tidligere er truffet beslutning i Borgerrepræsentationen, men hvor der i 2005 er disponeret i forvaltning og udvalg, og hvor det anses for væsentligt at kunne videreføre bevillingen i 2006.
Der søges netto om overførsel af en negativ bevilling – altså en nettoindtægt på 69.000 kr. Derfor tilfalder provenuet kassen.
SAGSBESKRIVELSE
Overførselsrunderne
I proceduren for overførsel af bevillinger mellem årene er der ved overførsler mellem 2005 og 2006 for første gang indført 3 runder: en tidlig runde, der blev anvendt samtidig med regnskabsprognosen i oktober 2005, en runde samtidig med aflæggelse af årsregnskabet samt en ordinær runde, der ligger ca. en måned efter regnskabsrunden.
I den tidligere runde var der mulighed for at få overført bevillinger på baggrund af et forventet mindreforbrug på BR-godkendte projekter, der ansås for uopsættelige, så bevillingen skulle være på plads allerede fra nytår.
I regnskabsrunden var der mulighed for at få overført ikke forbrugte bevillinger, der var særskilt besluttet af Borgerrepræsentationen, herunder eventuelle korrektioner til den tidlige runde, samt mer- eller mindreforbrug på kontraktstyrede enheder med brugerbestyrelse.
I den ordinære runde, som de nne indstilling vedrører, kan der søges om overførsel af bevillinger, der ikke er overført i de 2 første runder.
Grundlaget for overførslerne
Der kan søges om overførsel af mer- eller mindreforbrug i forhold til bevillinger i 2005 på de rammebelagt drifts- og anlægsområder.
Med de to første overførselsrunder har Kultur- og Fritidsudvalget søgt alle mer- eller mindreforbrug overført, der levede op til førnævnte betingelser. Tilbage er nogle få bevillinger, der er disponeret i 2005 af enten Kultur- og Fritidsudvalget eller forvaltningen, og som det anses for væsentligt at kunne videreføre i 2006.
Med overførslerne i forbindelse med årsregnskabet er hele det finansieringsgrundlag, der er skabt gennem forvaltningens mindreforbrug i 2005, anvendt. Imidlertid er summen af overførslerne i denne indstilling negativ, dvs. nettoindtægter, og der er derfor ikke behov for yderligere finansiering.
Overførselsønskerne
Bilag 1 viser overførselsønskerne kategoriseret i to sagstyper og med en foreslået prioritering (Økonomiforvaltningen forudsætter, at ønskerne fremsendes prioriteret).
I prioriteret rækkefølge er der følgende overførselsønsker (opgjort i 1.000 kr.):
1. Mindreforbrug på Sjællandsgades Bad (kontraktstyret enhed) 66
2. Restbevilling vedrørende et kulturprojekt, hvor udbetalingen afventer indsendelse af endeligt regnskab 50
3. Lønpulje som ikke kunnet anvendes i 2005 på grund af sen udmøntning 763
4. Nettomerforbrug på museer og udstillingsbygninger (kontraktstyrede) Merforbruget fremkommer således:
· Bymuseet (merforbrug) -298
· Nikolaj Udstillingsbygning (manglende indtægter, som kommer i 2006) -1.001
· Brønshøj Museum (mindreforbrug) 64
· Stadsarkivet (mindreforbrug) 287
Museer
og udstillingsbygninger samlet -948
Samlet
overførsel -69
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet
af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ØKONOMI
Finansieringen
Da der samlet er tale om en indtægt på 69.000 kr., tilgår bevillingen kassen.
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
1. Skabelon med oversigt over overførselsønsker fra Kultur- og Fritidsudvalget
Carsten Haurum
/Olga Brüniche-Olsen