Mødedato: 20.02.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Skøjtehal i Ørestad Syd
Kultur- og Fritidsudvalget forelægges en status på arbejdet med en permanent skøjtehal i Ørestad Syd, samt forslag til anvendelsen af overskydende driftsmidler til andre skøjteprojekter.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager status på arbejdet med en ny skøjtehal i Ørestad Syd til efterretning, samt
2. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at der fra de afsatte driftsmidler til skøjtehallen i Ørestad Syd anvendes 1,0 mio. kr. til start af aktiviteter og klubber i den nye skøjtehal i Ørestad Syd, samt i alt 1 mio. kr. til ekstraordinært vedligehold af den midlertidige skøjtehal på Østerbro fordelt med 0,5 mio. kr. i hvert af årene i 2014 og 2015 jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har med bevillingen den 22. august 2013 afsat i alt 96 mio. kr. til en permanent skøjtehal i Ørestad Syd.Skøjtehallen i Ørestad Syd planlægges åbnet primo 2016. Dermed er projektet forsinket et ½ år i forhold til den tidsplan, som blev forelagt Kultur- og Fritidsudvalget den 27. juni 2013. Forsinkelsen skyldes langvarige forhandlinger med By og Havn. Blandt de udestående udfordringer er uoverensstemmelser omkring udformningen af blandt andet tilkørselsveje, brandredningsarealer og finansieringen af de udearealer som By og Havn skal anlægge.
I Kultur- og Fritidsudvalgets ramme er der afsat driftsmidler til hallen i Ørestad Syd i 2014 på 2,142 mio. kr. (½ år) og 4,284 mio. kr. i 2015 (1 år). Forsinkelsen af hallen i Ørestad Syd betyder, at der er ledige driftsmidler. De ledige driftsmidler kan anvendes til andre skøjteprojekter.
Løsning
Den nye skøjtehal bliver placeret i Arenakvarteret i Ørestad Syd. Her vil hallens naboer bl.a. være multiarenaen og den planlagte nye folkeskole.Midler til skøjteaktiviteter i Ørestad Syd
De skøjteklubber der i dag er i Københavns Kommune er forankret på Østerbro. Brugerne af hallen i Ørestad Syd vil være nye skøjteklubber samt lokale institutioner og beboere. Arbejdet med start af nye skøjteklubber i Ørestad Syd er i gang. Det sker i samarbejde med bl.a. Danmarks Ishockey Union og Dansk Skøjte Union. På den baggrund indstilles det, at der i 2015 afsættes 1 mio. kr. til start af aktiviteter og skøjteforeninger i Ørestad Syd.
Vedligehold af den midlertidige hal på Østre Gasværksgrunden
Den midlertidige skøjtehal på Østerbro har været længere tid i brug end oprindeligt planlagt. Konsekvensen er, at driften er blevet større end budgetteret. Det skyldes merudgifter til vedligehold i størrelsesorden 0,5 mio. kr. årligt. Det er baggrunden for forslaget om, at merudgiften til vedligehold af den midlertidige hal på Østre Gasværksgrunden i 2014 og 2015 dækkes af de afsatte driftsmidler til skøjtehallen i Ørestad Syd.
Resterende driftsmidler i 2014 og 2015
Forslag om anvendelse af de herefter resterende driftsmidler, 1,642 mio. kr. i 2014 og 2,784 mio. kr. 2015, vil bliver forelagt Kultur- og Fritidsudvalget i løbet af 2014.
Økonomi
Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Videre proces
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. februar 2014:
Kultur- og Fritidsudvalget tog status for arbejdet med en ny skøjtehal i Ørestad Syd til efterretning, idet Kultur- og Fritidsudvalget lægger stor vægt på, at skøjtehallen i Ørestad Syd skal komme i gang hurtigst muligt, og at forvaltningerne må arbejde sammen herom.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at der fra de afsatte driftsmidler til skøjtehallen i Ørestad Syd anvendes i alt 1 mio. kr. til ekstraordinært vedligehold af den midlertidige skøjtehal på Østerbro fordelt med 0,5 mio. kr. i hvert af årene i 2014 og 2015 jf. løsningsafsnittet.
Kultur- og Fritidsudvalget anmodede forvaltningen om, at vende tilbage til udvalget med en specificering af den 1 mio. kr. som skal anvendes til start af aktiviteter og klubber i den nye skøjtehal i Ørestad Syd.