Mødedato: 20.02.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om gennemsigtighed i tildeling af kommunale midler

Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling og beslutning

Andreas Pourkamali har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 20. februar 2014:

Det foreslås,  

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og beslutter, hvordan det fremadrettet sikres, at processen for tildeling af midler samt bevillinger til kommunale aktiviteter foregår og fremstår som gennemsigtig og på lige vilkår.

Problemstilling

MOTIVERING

Det er vigtigt for Radikale Venstre, at processen for tildeling af kommunale midler samt bevillinger til kommunale aktiviteter både fremstår som og er gennemsigtige og på lige vilkår.

I vores optik bør det være undtagelsen, at der bevilliges kommunale midler uden for annoncerede puljer og frister. Dette er desværre ikke altid tilfældet på nuværende tidspunkt. Og inden for den ordinære proces er der heller ikke fuld gennemsigtighed på nuværende tidspunkt. I vores optik handler gennemsigtighed og ligebehandling ikke kun om, at alle i princippet kan henvende sig. Det handler i høj grad også om, at der er nemt tilgængelige oplysninger om tildelingskriterierne, og at alle får samme behandling, herunder har mulig for at benytte samme kanaler.

Derfor ønsker Radikale, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og beslutter, hvordan det fremadrettet sikres, at dette sker.

Løsning

Økonomi

Videre proces

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. februar 2014:

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede medlemsforslaget. Kultur- og Fritidsforvaltningen blev anmodet om hurtigst muligt at give Kultur- og Fritidsudvalget et samlet overblik over samtlige relevante puljer mv. 
Til top