Mødedato: 19.12.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Ansøgning om støtte til afholdelse af Musikerdag KBH 2020

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning om støtte til afholdelse af Musikerdag KBH 2020.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om 35.000 kr. i 2020, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet

Problemstilling

Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere (ORA) søger Kultur- og Fritidsudvalget om 35.000 kr. i 2020 til dækning af projektet Musikerdag KBH 2020.

Der er ikke afsat midler til formålet på budget 2020.

Løsning

Der henvises til ansøgningen og budget (bilag 1 og 2).

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 28. februar 2018, at bevilge et tilskud på 50.000 kr. til projektet i 2018, samt et principielt tilsagn om at ville yde 75.000 kr. i henholdsvis 2019 og 2020.

ORA har ikke ansøgt om midler i 2019.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

 

Mette Touborg

                                                                             /Merete Evers Dewilde

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. december 2019:

Kim Hjerrild anmodede om, at sagen behandles som en A-sag.

Der blev begæret afstemning om et forslag om, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et tilskud på 35.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.

Et flertal (Simon Strange, Jonas Bjørn Jensen, Rikke Lauritzen, Jens Kjær Christensen, Franciska Rosenkilde, Kim Hjerrild, Maria Frej og Christopher Røhl Andersen) stemte for forslaget.

Et mindretal (Flemming Steen Munch og Karina Bergmann) stemte imod.

Forslaget blev dermed godkendt.

Til top