Udmøntning af energirenoveringsmidler i budget 2014
Tidligere beslutninger
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme gives anlægsbevilling til at anvende 40,3 mio. kr. (2014 p/l) fra 2014 til 2020 til energirenovering som beskrevet i indstillingen (midlerne periodiseres som beskrevet tabel 1),
- at der gives en indtægtsbevilling på 1,5 mio. kr. (2014 p/l) i 2014 fra "salg af retten til indberetning af energibesparelser", som tilføres Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, anlæg, IM-funktion 00.25.13 til energisparepuljen,
- at Kultur- og Fritidsforvaltningen bevilges en udgiftsbevilling på 1,5 mio. kr. (2014 p/l) i 2014 til Københavns Ejendomme, anlæg, IM-funktion 00.25.13 til energisparepuljen, og
- at driftsbesparelserne som følge af energirenoveringer og investeringer finansieret af energisparepuljen indgår i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for budget 2015. Driftsbesparelserne fremlægges til politisk behandling i juni måned 2014.
Problemstilling
Under overskriften ”Grøn effektivisering” blev der i Budget 2011 afsat 130 mio. kr. til anlægsinvesteringer fordelt med 44,4 mio. kr. i 2011, 39,4 mio. kr. i 2012, 34,2 mio. kr. i 2013 og 12 mio. i 2014 til energirenovering af kommunens bygningsmasse. På grund af anlægsloftet i 2013 og tidforskydninger af projekter de foregående år, er der kun blevet udmøntet 91,8 mio. kr. (p/l 2011) i perioden 2011-2013. Bilag 1 viser en oversigt over de projekter, som hidtil er igangsat.
Herefter resterer der i alt 40,3 mio. kr. (p/l 2014) af de oprindeligt afsatte midler, som kan udmøntes i 2014.
Foruden udmøntning af de 40,3 mio. kr. omhandler denne indstilling også udmøntning af midler fra indtægter fra "salg af retten til at indberette energibesparelserne” fra kommunale energirenoveringsprojekter. Der forventes en indtægt herfra på 1,5 mio. kr. i 2014.
Løsning
Udmøntning af de resterende 40,3 mio. kr.til energirenovering anvendes til tre formål:
- 37 mio. kr. til udførelse og gennemførelse af driftsfasen af et ESCO-projekt fordelt i perioden fra 2014 til 2020,
- 1,3 mio. kr. til færdiggørelse af tidligere igangsatte projekter, samt
- 2,0 mio. kr. til en pulje til energioptimering af varme- og ventilationsanlæg
BR besluttede i 2013 at udmønte 2,0 mio. kr. til at gennemføre forundersøgelser og udbud af et ESCO-projekt med henblik på udførelse af projektet i 2014 og påbegyndelse af projektets driftsfase i 2015. Der søges nu om udmøntning af 37 mio. kr. til projektets udførelse og driftsfase. Et ESCO-projekt indebærer, at én virksomhed gennemfører energibesparende tiltag i en række ejendomme som et samlet projekt. Efter projektets gennemførelse følger ESCO-virksomheden op på energiforbruget i de omfattede ejendomme og garanterer i en årrække for, at de aftalte energibesparelser reelt opnås. Denne garantiperiode varer typisk 5-10 år.
I forbindelse med forundersøgelserne gennemført i 2013 er der udpeget 35 ejendomme, der vurderes som egnede til energirenovering via et ESCO-projekt. Bilag 2 rummer en oversigt over ejendommene. Det er ejendomme, som ikke er omfattet af planer om helhedsrenovering eller anden energirenovering, og som har relativt stort energiforbrug eller dårligt energimærke. Det er tilstræbt at afgrænse ejendommene til enkelte distrikter og forvaltninger, da stor spredning vil komplicere den driftsmæssige opfølgning og forringe den garanti for energibesparelser, som er knyttet til et ESCO-projekt. Dette projekt omfatter derfor ejendomme, der anvendes af Økonomiforvaltningen, Socialforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Der er gennemført en vurdering af energisparepotentialet i de udpegede ejendomme. Ved investering af 37 mio. kr. vurderes det muligt at opnå en samlet besparelse på ca. 3,2 mio. kr. årligt svarende til en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 11 år. Den forventede el-besparelse er ca. 35 % og den forventede varmebesparelser er ca. 20 %. Dette resultat stemmer godt overens med erfaringerne fra tilsvarende danske ESCO-projekter.
Udbudet af ESCO-projektet er igangsat i december 2013. Tilbudsgiverne vil konkurrere om at finde flest mulige energibesparelser ved investering af de afsatte midler. Desuden vil der blive konkurreret på kvaliteten af de tilbudte energirenoveringsprojekter og på kvaliteten af den tilbudte drift og opfølgning.
Ved indgåelse af kontrakt stiller tilbudsgiverne en fast garanti for opnåelse af energibesparelserne på et mindre antal repræsentative tilbudsejendomme. De øvrige ejendomme er såkaldte optioner, og der indgås først en aftale om garanti for disse ejendomme, når der er udarbejdet et konkret projektforslag.
I garantiperioden følger ESCO-virksomheden op på energiforbruget og leverer support til det kommunale driftspersonale, der varetager den daglige drift.
Hvis de aftalte energibesparelser ikke opnås, skal ESCO-virksomheden kompensere kontant for den manglende energibesparelse. Hvis energibesparelsen er højere end garanteret, fordeles den ekstra opnåede energibesparelse efter en fordelingsnøgle 50/50 mellem ESCO leverandøren og Københavns Kommune. Kompensationen overføres til de berørte forvaltninger. Garantimodellen er uddybet i bilag 3.
Desuden udmøntes 1,3 mio. kr. til færdiggørelse af tidligere igangsatte projekter, samt 2,0 mio. kr. til en pulje til energioptimering af varme- og ventilationsanlæg.
Tabel 1. Forventet fordeling af udgifter og besparelser ved gennemførelse af ESCO-projekt mm.
1.000 kr. – 2014 p/l
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
SUM |
ESCO projekt |
|
|
|
|
|
|
|
|
Projektforslag |
960 |
240 |
|
|
|
|
|
1.200 |
Udførelse |
4.100 |
24.105 |
4.500 |
|
|
|
|
32.705 |
Drift og opfølgning |
|
160 |
580 |
775 |
775 |
615 |
190 |
3.095 |
Investering, sum |
5.060 |
24.505 |
5.080 |
775 |
775 |
615 |
190 |
37.000 |
Årlig besparelse i alt, anslået |
|
550 |
2.200 |
3.200 |
3.200 |
3.200 |
3.200 |
|
Pulje til energioptimering af varme- og ventilationsanlæg |
|
|
|
|
|
|
|
|
Investering |
1.000 |
1.000 |
|
|
|
|
|
2.000 |
Årlig besparelse |
|
80 |
200 |
200 |
200 |
200 |
200 |
|
Igangværende projekter |
|
|
|
|
|
|
|
|
Investering |
1.300 |
|
|
|
|
|
|
1.300 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Investering i alt |
7.360 |
25.505 |
5.080 |
775 |
775 |
615 |
190 |
40.300 |
Årlig besparelse i alt, anslået |
|
630 |
2400 |
3400 |
3400 |
3400 |
3400 |
|
Note: De årlige besparelser er anslåede. De endelige besparelser kan først opgøres, når der foreligger en endelig garanti fra ESCO-leverandøren.
Anvendelse af 1,5 mio. kr. til videreførelse af energisparepuljen i 2014
Det indstilles, at der anvendes 1,5 mio. kr. til videreførelse af energisparepuljen i 2014. Energisparepuljen anvendes til energisparetiltag med kort tilbagebetalingstid foreslået af brugerne i ejendommene.
De kommunale institutioner kan søge energisparepuljen om støtte til mindre investeringer i energisparetiltag med tilbagebetalingstider op til 5 år. Samarbejdet i de forløbne år mellem Københavns Ejendomme og forvaltningerne om energirigtig drift har vist, at mindre investeringer i tekniske installationer, målere mv. ofte er en forudsætning for at kunne optimere energistyringen og den daglige drift i institutionerne. Derfor udvides energisparepuljens formål til også at dække denne type tiltag.
Energisparepuljens aktiviteter finansieres via indtægtsbevillingen.
Økonomi
Nedenstående tabel viser den forventede udmøntning af driftsbesparelser i 2015 afledt af energirenoveringer i 2014 fordelt på forvaltninger:
Tabel 2. Foreløbig vurdering af investeringer og besparelser i 2014 og 2015
1.000 kr. – 2014 p/l
|
BIF |
BUF |
KFF |
SOF |
SUF |
TMF |
ØKF |
I alt |
Investeringer 2014 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Energirenovering1) |
|
2.300 |
|
|
|
|
|
3.600 |
ESCO-projekt |
|
|
2.123 |
1.415 |
|
|
1.522 |
5.060 |
Energisparepulje1) |
26 |
794 |
245 |
206 |
138 |
39 |
53 |
1.501 |
I alt investering |
26 |
3.094 |
2.368 |
1.621 |
138 |
39 |
1.575 |
8.861 |
Besparelser 2015 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Energirenovering1) |
|
200 |
|
|
|
|
|
200 |
ESCO-projekt |
|
|
231 |
154 |
|
|
165 |
550 |
Energisparepulje1) |
5 |
159 |
49 |
41 |
28 |
8 |
11 |
301 |
I alt besparelse |
5 |
359 |
280 |
195 |
28 |
8 |
176 |
1.051 |
1) Investeringerne er inklusive overførsler og tidligere udmøntning i budget 2012 og 2013. De oplyste besparelser omfatter kun nye besparelser, der ikke allerede er indarbejdet i forvaltningernes effektiviseringsbidrag ved den tidligere udmøntning af midler til energisparepuljen.
Den forventede besparelse som følge af energisparepuljen vil som ved tidligere udmøntninger af energirenoveringsmidler blive fordelt forlods mellem forvaltningerne i forhold til forvaltningernes andel af de lejede arealer. Hermed etableres et incitament hos brugere og personale i de enkelte kommunale ejendomme til at identificere energispareforslag og søge midler fra puljen.
Videre proces
De oplyste besparelser afledt af ESCO-projektet er baseret på de gennemførte forundersøgelser. Da energibesparelserne indgår som konkurrenceparameter ved det igangværende udbud, kan den forventede driftsbesparelse først opgøres endeligt efter licitation og indgåelse af kontrakt. Der fremlægges indstilling herom i juni 2014 med henblik på, at den endelige opgørelse af de afledte besparelser kan indgå i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for 2015.
Carsten Haurum /Gyrithe Saltorp
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.