Mødedato: 19.12.2013, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om Bevillingssager

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling og beslutning

Simon Strange, Taner Yilmaz, Muhammad Aslam, Peter Thiele, Neil Stenbæk Bloem, Marialise Rømer og Allan Ahmad har anmodet om, at nedenstående medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 12. december 2013:



"S, F, Ø vil gerne have en drøftelse på næste KFU af Borgmesterens kritisable og ulovlige håndtering af en række sager i Bevillingsnævnet. Drøftelsen skal tage udgangspunkt i en redegørelse for Borgmesterens udtalelser i Borgerrepræsentationen d.19.september hvor borgmesteren påstår der ikke er begået ulovligheder, hvilket efterfølgende har vist at være usandt.

Pia Allerslev udtalte på BR den 19. september om de 5 bevillinger: ” her er selvfølgelig ikke begået hverken ulovligheder eller magtmisbrug”, at ”vi traf en afgørelse, en politisk afgørelse, om man vil, om en ny kurs”. "



Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. december 2013:

Dagsordenens punkter 24 og 25 behandledes under eet.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede medlemsforslaget.

Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Marialise Rømer, Muhammad Aslam, Simon Strange og Allan Ahmad ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "S, F, Ø udtaler igen en skarp kritik af borgmesterens helt igennem uforsvarlige behandling af sagen til trods for adskillige advarsler og beslutninger imod den ulovlige forvaltning, som borgmesteren i sin egenskab af formand for bevillingsnævntet insisterede på at følge, jf. Hortens notat."
Til top