B-sag: 4. sag om bevillingsmæssige ændringer 2015 og godkendelse af eksterne tilskud
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der foretages bevillingsmæssige ændringer i henhold til bilag 1 med en nettoeffekt på service 2,0 mio. kr., anlæg -2,6 mio. kr. og finansposter -4,0 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets bevillinger i 2015.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
2. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender de bevilgede eksterne tilskud, jf. bilag 2, og
3. at Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at der er gennemført administrative omplaceringer, jf. bilag 3.
Problemstilling
Derudover skal udvalget godkende eksternt bevilgede tilskud.
Endelig skal udvalget overordnet orienteres om de administrative omplaceringer, der løbende foretages.
Løsning
Forvaltningen forelægger en oversigt over eksternt bevilgede tilskud til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse, jf. bilag 2. Hvis forvaltningen vurderer, at tilskud har særlig politisk interesse, fremlægges disse i selvstændige indstillinger.
Cirkulæret for budgetopfølgning 2015 foreskriver, at administrative omplaceringer inden for udvalgets bevillinger forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til orientering, jf. bilag 3.
Økonomi
De enkelte bevillingsmæssige ændringer kan både have positiv og negativ effekt på Kultur- og Fritidsudvalgets budget. De bevillingsmæssige ændringers effekt på udvalgets budget 2015 fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Effekten af bevillingsmæssige ændringer (i mio. kr.)
Type ændring | Service | Anlæg | Finansposter | |
Indenfor udvalg, Ikke varige | Udgifter | 0,3 | 0,0 | 0,0 |
Indtægter | -0,3 | 0,0 | 0,0 | |
Netto | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Indenfor udvalg, flerårige | Udgifter | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Indtægter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Netto | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Mellem udvalg, ikke varige | Udgifter | 1,4 | -2,6 | 0,0 |
Indtægter | 0,0 | 0,0 | -4,0 | |
Netto | 1,4 | -2,6 | -4,0 | |
Mellem udvalg, flerårige | Udgifter | 0,6 | 0,0 | 0,0 |
Indtægter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Netto | 0,6 | 0,0 | 0,0 | |
I alt | 2,0 | -2,6 | -4,0 |
De væsentlige ændringer er:
- Inden for udvalg, ikke varige: På servicebevillingen justeres der primært vedrørende modtagelse af tilskud og afholdelse af udgifter til mindre projekter.
- Inden for udvalg, flerårige: Ingen ændringer.
- Mellem udvalg, ikke varige: Servicebevillingen opjusteres med 1,4 mio. kr. vedrørende ”Anskaffelse af IT-system til understøttelse af telefonibetjening i Københavns Kommune” fra budget 2014. Det drejer sig om rettelse af en fejl i en business case, som medførte, at forslaget blev indarbejdet forkert i budgetrammerne 2014. Anlægsbevillingen nedjusteres med -2,6 mio. kr., hvilket primært kan henføres til en overførsel af forprojekteringsmidler til flytning af Københavns Museum til Stormgade (Budget 2015). Endelig øges indtægterne vedrørende finansposter med 4,0 mio. kr., som følge af, at Statsforvaltningen har truffet afgørelse om, hvor meget Københavns Kommune skulle have udbetalt efter udtrædelsen af Strandparken I/S i 2007. Midlerne er udbetalt i september måned 2015 og anvendt i rammen for budgetforliget og budget 2016-beslutninger.
- Mellem udvalg, flerårige: På servicebevillingen reperiodiseres 0,4 mio. kr. fra 2016 til 2015, hvilket vedrører restfinansiering af gulv til Ørestad Skøjtehal (jf. BR 08.10.2015, pkt. 29). Derudover overføres midler vedr. vedligeholdelse af Stavsportens hus.
Det skal bemærkes, at der i forbindelse med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer er sket en justering af to ikke varige ændringer på finansposter siden den blev behandlet af KFU den 24. september. Bevillingsændringen vedr. Merindtægt på forskerskat er steget med 12,7 mio. kr. fra 35,0 til 45,7 mio. kr. som følge af, at flere højtlønnede udlændinge arbejder i Danmark, og ønsker at blive beskattet efter forskerskatteordningen.
Derudover har Københavns Kommune færre udgifter til lån til pensionisters betaling af ejendomsskatter - udgifterne er faldet med yderligere 4,6 mio. kr. fra 7,4 mio. kr. til 12,0 mio. kr. siden 3. sag om bevillingsmæssige ændringer. De nye beløb er indført i 3. sag om bevillingsmæssige ændringer, som behandles af ØU og BR hhv. den 17. og 26. november 2015.
De bevillingsmæssige ændringer som følge af de eksterne tilskud er indregnet i bilag 1.
Videre proces
Carsten Haurum
/Susanne Hovgaard Heunicke
Beslutning
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Indstillingen blev godkendt.