Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Jens-Kristian Lütken forlod mødet kl. 18.20 under punkt 7.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. november 2015:
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at dagsordenens punkt 18 om status på handleplan for erhvervs- og vækstpolitikken skulle behandles under eet med dagsordenens punkt 7 om vækstpolitik for Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at dagsordenens punkt 20 om status på ICORN fribyordning og punkt 17 om grunde og ejendomme, der påtænkes solgt, skulle behandles umiddelbart efter dagsordenens punkt 9 om evaluering af aftalerne med de små storbyteatre.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i medfør af styrelseslovens § 20, stk. 4, 2. pkt., at imødekomme foretrædeanmodningen i forhold til følgende sag på dagsordenen:
Dagsordenens punkt 11 – Ansøgning: Maker – værksted (indgår også i punkt 4 om festivalpuljen)
Følgende repræsentanter fra Copenhagen Maker havde anmodet om foretræde:
- Julie Hjort (bestyrelsesmedlem)
- Anne Sofie True (projektleder)
Foretrædet blev gennemført umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden). Aravni Jakobsen, Signe Jarvad, Susanne Skovgaard Christensen, Mads Kamp Hansen og Marianne Krukow overværede foretrædet.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i medfør af styrelseslovens § 20, stk. 4, 1. pkt., at følgende embedspersoner skulle overvære de konkrete sager på dagsordenen:
Mads Kamp Hansen: Dagsordenens punkt 2, 4, 5, 6, 10, 12, (17), (19)
Marianne Kruckow: Dagsordenens punkt 2, 4, 10, 12
Aravni Jakobsen: Dagsordenens punkt 3, 7, 8 11, 18
Pernille Vange: Dagsordenens punkt 5, 6, (17), (19)
Susanne Skovgaard Christensen: Dagsordenens punkt 7, 8, 11, 18
Nanna Bugge: Dagsordenens punkt 9
Signe Jarvad: Dagsordenens punkt 11
Susanne Hovgaard Heunicke: Dagsordenens punkt (16)
Jakob Heide Petersen: Dagsordenens punkt 20
Dagsordenen blev dermed godkendt.