Skoleidrætshaller med profil og lokalt særpræg

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med at skabe større variation i nye skoleidrætshaller, så de i højere grad afspejler det brede idrætsbillede, der er i København. 

2. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at projektspecifikke merudgifter, der ikke kan findes inden for skolebyggeriets anlægsøkonomi, henvises til de årlige budgetforhandlinger.

3. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at udviklingen af kommende skoleidrætshaller sker i dialog med blandt andet Idrætsforum København, DGI Storkøbenhavn og Folkeoplysningsudvalget.

4. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at nye skoleidrætshaller med profiler bliver et led i arbejdet med at flytte foreninger og aftenskoler fra 3. mandslejemål til kommunale faciliteter.  

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet, at der, i det omfang det er muligt, skal etableres skoleidrætshaller på alle nybyggede skoler. Prognoserne peger på, at der i løbet af de kommende 30 år skal etableres otte nye folkeskoler i Københavns Kommune. Dette peger i retning af, at en væsentlig del af den nye indendørs idrætskapacitet i Københavns Kommune placeres i idrætshaller på folkeskolerne.

Når idrætten flytter ind på folkeskolen, vil skoleidrætshallen være alternativet til de hidtidige enkeltstående, større idrætshaller. Det kalder på, at skolebyggerierne i højere grad afspejler de idrætsaktives behov og ønsker. Vil man understøtte og fastholde det mangfoldige idrætsbillede i København, skal der tænkes i større variation fremfor samme standardmodel af en idrætshal.

Løsning

I 2008 traf Borgerrepræsentationen en principbeslutning om, at der ved byggeri af nye skoler som standard skal planlægges en idrætshal i størrelsen 2.000 m2 til afløsning af de traditionelle, dobbelte gymnastiksale.

Principbeslutningen indgår som et centralt element i kommunens vision om at tænke på tværs, udnytte kommunale faciliteter hele dagen igennem og styrke Åben Skole. Skoleidrætshaller danner en attraktiv ramme om både skoleundervisning og en bred vifte af idrætsaktiviteter. Modsat gymnastiksale kan idrætshallen rumme pladskrævende idrætsaktiviteter og andre skoleaktiviteter som eksamener, morgensamlinger og større arrangementer. Samtidig er der høj udnyttelse af skoleidrætshaller dag, aften og i weekender.

En traditionel 20 x 40 idrætshal kan anvendes til mange forskellige idrætsaktiviteter og henvender sig primært til traditionelle bold-, og ketcher-spil, som håndbold, basketball, volleyball, badminton m.fl. Den klassiske 20 x 40 idrætshal har dog også sine begrænsninger. Den imødekommer i sin simple grundform ikke en række andre idrætsgrene som springgymnastik, kampsport og dans, som dyrkes af mange københavnere. Det kan en fornyelse af idrætshallens disponering og indretning ændre på.

Det er en grundpræmis, at idrætshallerne skal danne en attraktiv ramme om idrætsundervisningen i skolen, herunder at det skal være muligt at leve op til folkeskolelovens Fælles Mål og læreplanerne i faget idræt. Fornyelsen af skoleidrætshallerne vil være et løft til idrætsundervisningen, da det åbner op for flere af de mange forskellige aktiviteter. Den store klassiske idrætshal egner sig fx mindre godt til aktiviteter som dans, kampsport og alsidige bevægelsesformer, som er en del af fagmål i idræt.

Skolen som lokalt kulturcentrum     

Med ambitionerne om bedre kvadratmeterudnyttelse bevæger skolebyggerierne sig i retning af at blive det lokale samlingssted både dag, aften og weekend. Foruden idræt i og efter skoletid, anvendes skolen til en bred vifte af københavnernes fritidsaktiviteter i aftenskole- og foreningsregi. Eksempler herpå er sprogundervisning, musik, billedkunst og madlavning.

Det er fortsat Børne- og Ungdomsudvalget, der er bestiller på alle skolebyggerier. Når skolen etableres med idrætshal, indgår Kultur- og Fritidsforvaltningen i et samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i en medbestiller-rolle med særligt fokus på idrætshal og fritidsbrugen på skolen. Herved får fritidsbrugerne en stemme i planlægningen, og skolerne udvikles med større blik for ønsker og behov blandt foreninger og aftenskoler.

I udviklingen af kommende skolebyggerier er der fokus på at skabe et attraktivt og sammenhængende fritidsmiljø, hvor fritidsbrugerne føler ejerskab til stedet frem for at føle sig som gæst på en skole. Det sker ved at programmere skolen med en fritidszone med livlig aktivitet og plads til ophold. Kultur- og Fritidsforvaltningen samarbejder lige nu med Børne- og Ungdomsforvaltningen om videreudvikling af fælles funktionsprogrammer for skoleidrætshaller, udvikling af fælles funktionsprogram for kombinerede skole-/folkebiblioteker samt udarbejder snitfladepapir med brug og drift.      

Igangværende planlægningsprojekter

For at imødekomme flere typer fritidsbrugere arbejdes der med at videreudvikle og forny den simple 20 x 40 idrætshal. Hallen programmeres med en profil, der retter sig mod aktiviteter hos lokale foreninger og/eller foreninger med stor efterspørgsel på faciliteter. Planlægning sker med inddragelse af såvel fritidsbrugere som Børne- og Ungdomsforvaltningen. 

I planlægning af de to kommende idrætshaller i Kødbyen og på Holmbladsgade fornyes idrætshallen og tematiseres til andre idrætsaktiviteter end de klassiske halidrætter. I Kødbyen sker dette bl.a. ved tilføjelse af aktivitetstrappe med parkour-udstyr og spejlvæg til dans. I Holmbladsgade skabes særlig plads til kampsportsmåtter og der etableres en lille springgrav til springgymnastik. Herved inviterer hallen kampsportsforeninger og gymnastikforeninger indenfor til skolesamarbejde og til at danne satelitter med børnehold. Samtidig kan hallen afhjælpe fremtidige udfordringer for nærtliggende kampsportsforeninger, som presses af huslejestigninger i 3. mandslejemål.

Kommende planlægningsprojekter

Visse tematiseringer og specialinstallationer af idrætshallerne forudsætter enten tilførsel af m2 eller fravigelse af 20 x 40m spillearealet. Der kan fx ikke spilles håndbold og floorball på fuld bane, hvis der etableres åben springgrav i den sidste 1/3 af hallen, som københavnske gymnastikforeninger udtrykker stor efterspørgsel på. Ligeledes kan det være vanskeligt at muliggøre atletikdiscipliner uden at fravælge et 20 x 40m spilleareal.

Forvaltningen ser derfor behov for, at der forud for en planlægningsfase gøres overvejelser om den særlige profil for den pågældende skoleidrætshal. Dette skal ske i samarbejde med idrætten og med et blik for efterspørgslen for særlige specialfaciliteter. De endelige valg om hallens karakter sker i planlægningsfasen i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og med inddragelse af fritidsbrugere.

Igangværende planlægningsprojekter for nye skoler med idrætshal

• Skolen på Hannemanns Allé – der arbejdes med at tematisere hallen som springgymnastikhal på grund af stor efterspørgsel blandt københavnske idrætsforeninger, og fordi der netop er etableret en klassisk 20 x 40m idrætshal tæt ved på Kalvebod Fælled Skole

• Ny skole på Sluseholmen  

• Udvidelse af Nørre Fælled Skole

• Ny skole i Nordhavn (afventer Borgerrepræsentationens vedtagelse af Budget 2019)

• Ny skole i De Gamles By (afventer Borgerrepræsentationens vedtagelse af Budget 2019)

Fælles anvendelse af idrætshallen

Fordeling af tid i idrætshallen sker med udgangspunkt i, at skolen er aktør i skoletiden og foreninger er aktør efter skoletid. I henhold til folkeoplysningsloven stilles idrætshallen vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger. Som hovedregel sker udlån fra kl. 15-23 i hverdage. Skolen har dog mulighed for at booke tider frem til kl. 17. Behovet for skolens brug af idrætshallen fra kl. 15 er steget som en konsekvens af længere skoledage, og af at KKFO og Fritidshjem er rykket fysisk ind på skolerne. Der skal derfor i planlægning af skolebyggerier lægges op til sameksistens og samarbejde mellem foreninger og skole/institution i tidsrummet kl. 15-17. Her kan opdeling af idrætshallen med hejsevægge lette sameksistensen.

Økonomi

Videreudviklingen af den simple 20 x 40m idrætshal forudsætter i udgangspunktet ekstra anlægsmidler, særligt hvis hallen skal suppleres med større funktioner som fx en springgrav, klatrevæg eller motoriklandskab. Ekstraudgifterne ligger typisk på mellem 2-5 mio. kr.

Budgetønsker om skolebyggerier med idrætshal fremlægges af Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen. Som udgangspunkt fremlægges ekstraudgifter til idrætshallen ikke som særskilte tilvalg men kan nævnes som en fordyrende post i den samlede entreprise, hvis det vurderes nødvendigt af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Hvis projektspecifikke merudgifter ikke kan findes inden for skolebyggeriets anlægsøkonomi, henvises de til de årlige budgetforhandlinger.    

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, arbejder forvaltningen sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen videre med en fornyelse af skoleidrætshaller i tæt dialog med idrætsinteressenter.