Temaer for Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til temaer for Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og vælger temaer for Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) har en kultur- og fritidspolitik, der udløber med udgangen af 2019 (bilag 1). Der skal udarbejdes en ny kultur- og fritidspolitik for 2020-2023.

KFU drøftede den 23. august 2018 en indstilling om kultur- og fritidspolitikken. Udvalget godkendte indholdet i en procesplan for det videre arbejde med politikken. KFU udsatte drøftelserne om valg af temaer til det førstkommende udvalgsmøde. På den baggrund forelægges en ny indstilling med forslag til temaer.

Sigtet er at sætte rammen for det videre arbejde med temaer i en kultur- og fritidspolitik for perioden 2020-2023.

Løsning

Temaerne i en ny kultur- og fritidspolitik skal afspejle både dialogen i KFU og de tilbagevendende nationale kulturpolitiske debatter.

Heri ligger også, at en ny kultur- og fritidspolitik skal have afsæt i principperne omkring kulturens egenværdi, demokrati, kvalitet, ytringsfrihed, decentralisering samt rummelighed og lige adgang.

Med denne indstilling lægges der op til, at der både videreføres temaer fra Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019, og at der tages nye temaer op, som afspejler aktuelle udfordringer.

Det, der fastholdes fra den nugældende politik, skal kombineres med nye temaer og rummes i en ny kultur- og fritidspolitik. Sigtet er, at Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023 skal have ’krop og liv’ i de planer, der udarbejdes om f.eks. kunsten, havnen og idrætten.

 

Forslag til temaer, der kan videreføres fra den gældende politik

• Kultur og idræt for alle - Alle københavnere skal have mulighed for at bruge byens kultur- og fritidstilbud. Dette gælder uanset seksualitet, religion, etnicitet, alder, handicap og sociale forhold. Dette gør sig bl.a. gældende i indretningen af kultur- og fritidsfaciliteterne. Samtidig skal der være fokuseret støtte til borgere med særlige udfordringer. 

• Det hele barneliv - Kultur- og fritidslivet styrker børns bevægelsesglæde, kreativitet, almene dannelse og læringsparathed gennem lystbetonede aktiviteter og læringsmiljøer uden for klasselokalet. Der skal derfor arbejdes målrettet på et mangfoldigt kultur- og foreningsliv, som børn har mod på og lyst til at deltage i.

• Styrk borgerne - Medbestemmelse og aktivt medborgerskab i både anlæg og drift - Kultur- og fritidslivet i København er båret af demokrati. Der er gennemsigtighed og københavnerne skal kunne komme til orde, have medindflydelse og være medbestemmende. Samtidig skal kommunens rammer hele tiden afspejle borgernes behov. Københavnerne skal mødes med en åben dialog, der giver lyst og mod til at sætte sig selv i spil i kultur- og fritidslivet.

• Den digitale by - Mange københavnere er ”digitale indfødte”, og denne viden og nysgerrighed skal bruges til at udvikle det bedste indenfor digitale tilbud. Den digitale teknologi skal sættes i spil til fordel for københavnerne og herved give let adgang til de københavnske tilbud.

• Vækstlaget - Der er en særlig forpligtelse til at drage omsorg for de nye og spirende initiativer. De krøllede hjerner skaber vækst i byen f.eks. inden for film og mad samt inden for computerspil og interaktive medier. København skal opmuntre til og give nem adgang til at eksperimentere med metoder, ideer og nye produkter og oplevelser. De kreative zoner kan bidrage til, at der er områder, hvor kunstneriske og kreative ildsjæle kan påbegynde projekter uden at have et stort budget.

• Den internationale by - København er en international storby, en storby i Europa og en del af Greater Copenhagen. København arbejder for at gøre byen attraktiv for dygtige og arbejdsomme borgere fra hele verden. Det er en indsats, der skal understøttes af et aktivt og inviterende kultur- og fritidsliv. 

• Faciliteter - I takt med at der kommer flere københavnere til byen, øges efterspørgslen på byens faciliteter. For at imødekomme den store efterspørgsel på byens faciliteter skal der opføres nye kultur- og fritidsfaciliteter, og de eksisterende skal renoveres, så de bliver mere robuste i forhold til udvidede åbningstider og mere intensiv brug. Samtidig skal der være plads til et eksperimenterende kultur- og fritidsliv, hvor også midlertidige arealer anvendes til at skabe et godt kultur- og fritidsliv for københavnerne.

• Det historiske København - København investerer millioner i museer og arkiv. Blandt målene er samspil med byens store statslige og selvejende kulturinstitutioner samt kommunens kulturinstitutioner i en stærk museumsakse. Københavnere og besøgende får hermed langt bedre adgang til at bruge og forstå både kulturarv og den nyeste kunst. 

Forslag til nye temaer

• Havnen - En central del af Københavns identitet – og et varemærke for byen. Havnen udvikler og forandrer sig, og nye muligheder og ideer skal forankres i både arkitektur og aktivitet.

• Eventby - København har de seneste år markeret sig som én af verdens førende værtsbyer for internationale kultur- og idrætsbegivenheder. Værtsskabsrollen giver hovedstaden en unik mulighed for at fremvise danske styrkepositioner inden for kultur, erhverv og dansk forenings- og frivillighedskultur.

• Naturen i byen og byen i naturen - Klimatilpasning og et stort og voksende ønske blandt københavnerne om at bruge byen på nye måder – både rekreativt og med eksempelvis dyrkning af jorden.

• Nye fællesskaber - Digitale platforme giver kultur- og fritidslivet nye muligheder for løsere, selvorganiserede og spontane fællesskaber. Det er fællesskaber som kommer og går – de er stærke, men giver også nye udfordringer. Det gør det relevant at sætte fokus på, hvilken betydning fællesskabsformerne har for udviklingen af fremtidens kultur- og fritidsliv, om de nye fællesskabsformer er stærke nok til eksempelvis at rumme alle børn, og om de nye fællesskabsformer giver anledning til, at kommunen skal handle på nye måder.

• Tryghed og sikkerhed - Det er og bliver en dagsorden i idrættens og kulturens verden – udfordringen har både en større dimension (terror) og en nær vinkel (bandekrig, hjemløse m.m.).

• Kulturhus og bibliotek under forandring - En mere systematisk samtænkning mellem skole og bibliotek fordrer politisk fokus. Herudover er der en tilbagevendende dialog i KFU om, hvad kulturhusene er, og hvad deres opgave skal være i fremtiden.

• Høj udnyttelse af m2 - Høj kvadratmeterudnyttelse er et tema, der går igennem alle indsatser i Københavns Kommune. Der er allerede mange steder, hvor der arbejdes på tværs af skole- og kulturliv, men der er også mange andre muligheder for at arbejde videre med intelligent udnyttelse af de kommunale kvadratmeter.

• Fonde - Fonde er en central samarbejdspartner i det kultur- og fritidspolitiske arbejde, både i de løbende aktiviteter, og når der bygges nyt.
     
• Kultur - Kulturen skal være en integreret del af det gode københavnerliv. Der er og skal fortsat være både plads og økonomi til et frit og aktivt kulturliv.

• LGBTI+ - Politikken skal bidrage til, at LGBTI+ brugere - på lige fod med andre brugere - oplever at have ytringsfrihed og let adgang til kultur- og fritidsfaciliteter, samt at de modtager samme service, information og muligheder som andre.

• Musik - Musik er formidling af følelser i toner og takter. Musik er levende for såvel den udøvende som den lyttende, når der skabes muligheder for et aktivt musikliv på såvel professionelt som hverdags niveau. Det er vigtigt at have de store sale, de små rum og de åbne pladser, der kan tilbyde de ventede og uventede musikalske oplevelser i både hverdag og ved festivaler. Men særlig vigtigt er det, at de københavnske børn møder den levende musik, at de har adgang til musikundervisning lokalt, og at der skabes de bedst mulige rammer for nye talenter. Musikmiljøets bæredygtighed og udvikling skal støttes gennem strategiske samarbejder på tværs af institutioner, festivaler, vækstlag og andre interessenter.

• Scenekunst - De københavnske teatre og performanceaktører tilbyder københavnerne og byens gæster en lang række oplevelser på højt niveau og med bred appel.

  I København er scenekunsten for alle. For de professionelle aktører, som skaber nyt og sætter verden og virkeligheden til debat og for de interesserede, der kan bruge scenekunstens rum og fremtrædelsesformer til at behandle og bearbejde udfordringer og aktuelle problemstillinger. De københavnske teatre og scenekunstskoler tilbyder borgerne udfordrende og bevægende rum, som tilskuere og deltagere i aktuelle og traditionelle debatter i byens rum, ved festivaler og i teatrenes mørke.

• Billedkunst -  Udstillingssteder, værksteder, gallerier og kunsthaller er i rivende vækst i København. Der bliver udtrykt mere og mere i en billedskabt og billeddannende virkelighed, og det, der berører og beriger, kan ikke altid formuleres i ord. For københavnerne skal der være mulighed for både at opleve de professionelle billedkunstneriske udtryk fra byen og omverdenen og for selv at afprøve lyst og talent. Gennem samarbejder mellem den professionelle kunst, dens institutioner og byens skoler og fritidsliv, sættes der fokus på børnenes skaberkraft og billeddannelse, og gennem tilbud om talentudviklende ungdomstilbud sikres de kommende generationer af skabende kunstnere et hjemsted og afsæt i København.

• Litteratur - Litteraturen findes på biblioteker, den aflyttes i høretelefoner, og den finder stadig nye indgange til at nå sin modtager med de store fortællinger og de små overraskelser. Litteraturen er en kunstart, der ikke kun er lukket inde mellem bøgernes sider af pap, den er i byens rum, på en bænk, der fortæller historier, og i børnenes oplevelser af eventyrerne. Københavnernes biblioteker sætter litteraturen i spil, både når det er i kontakt med musikken og digtene synges til morgensang, og når forfatterne møder deres publikum i debat og oplæsning. Litteraturen skaber læsefællesskaber og udvikler nye syn på samfundet. 

Det er vigtigt at kunsten i alle dens former, de udøvende og de skabende: musik, scenekunst, billedkunst og litteratur -  er tilgængelig for alle over hele byen, både som oplevelse og som mulighed for deltagelse. Borgerne skal opleve, at kunstens institutioner er lokale samlingssteder og del af en hverdag med kvalitet og positive overraskelser, ligesom borgerne vil se kunsten og de kreative erhverv som en væsentlig del af Københavns profil nationalt og internationalt.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget udpeger temaer, arbejder forvaltningen videre med fagligt at kvalificere og tilrettelægge arbejdet med Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023.

 

Mette Touborg

                                                      /Mads Kamp Hansen                                   

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. september 2018:

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede og gennemgik de foreslåede temaer.

Kultur- og Fritidsudvalget efterlyste en skarpere og fokuseret prioritering af de temaer/indsatsområder, som skal indgå i politikken.

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser videre med sagen og forelægger en indstilling i marts 2019, inden materialet sendes i høring.