Mødedato: 19.08.2004, kl. 16:00

Retningslinier for idrætsprisen "Årets idrætsforening i København"

Retningslinier for idrætsprisen "Årets idrætsforening i København"

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 19. august 2004

 

 

7.      Retningslinier for idrætsprisen "Årets idrætsforening i København"

(KFU 255/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender retningslinierne for den indstiftede idrætspris "Årets idrætsforening i København".

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2004

På forslag fra Jens Kjær Christensen og Hellen Hedemann besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at priskomiteen kommer til at bestå af følgende (ændringen fremhævet):

Priskomitéen består af Kultur- o g Fritidsudvalget, formanden for DIF København, formanden for DGI Storkøbenhavn og formanden for DFIF Storkøbenhavn.

 

Der blev begæret afstemning om den ændrede indstilling.

Et flertal (Hellen Hedemann, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle, Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen) stemte for den ændrede indstilling.

Ingen stemte imod.

Klaus Bondam undlod at stemme.

 

Den ændrede indstilling blev dermed tiltrådt.

 

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 17. juni 2004 (KFU 221/2004) at indstifte en idrætspris benævnt "Årets idrætsforening i København".

Prisen, der er på 25.000 kr., er målrettet foreningsidrætten og gives til "en københavnsk idrætsforening, der i årets løb har ydet en afgørende indsats for at fremme foreningsidrættens betydning for og vilkår i Københavns Kommune."

I forlængelse af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet forslag til retningslinier for idrætsprisen.

 


 


Til top